Forleden lagde Europa-Parlamentet sig fast på sin holdning til en såkaldt revidering af EU’s forordning om social sikring, der skal garantere, at EU-borgere kan flytte rundt i unionen og samtidig have ret til sociale ydelser.

Og står det til EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg kan det fremover kun kræve en dags arbejde i Danmark, for at EU-borgere får ret til danske dagpenge.

Forslaget er endnu mere vidtgående end det som EU’s ministerråd lagde op til i deres udspil. Ministerrådet forslog, at EU-borgere skal arbejde en måned i et andet land for at få ret til dagpenge. I øjeblikket kræver det i Danmark godt to måneders fuldtidsarbejde indenfor tre måneder at opnå dagpenge.

Derudover vedtog parlamentsudvalget, at det fremover bør være muligt at tage dagpengene med sig ud af landet i seks måneder. Ministerrådet sagde tre, som også er reglen i Danmark i dag.

Det kræver jo ikke meget fantasi at forestille sig, hvilken ladeport vi åbner her

Og det bekymrer de danske a-kasser og fagbevægelsen, som frygter at det vil være en bombe under det danske dagpengesystem.

Vi åbner en ladeport

Torben Poulsen, der er formand for Danske A-kasser, mener, at det danske dagpengesystem kommer voldsomt under pres, hvis parlamentet får sin vilje igennem:

”Forslaget betyder jo, at udenlandske arbejdstagere kan få ret til dagpenge i Danmark efter blot en dags arbejde, og at de så umiddelbart efter kan tage disse dagpenge med sig til hjemlandet i seks måneder – og det er jo sådan, at de danske dagpenge er meget mere værd i de fleste andre lande. Vi ved for eksempel at pengene er ti gange mere værd i Bulgarien end i Danmark. Så det kræver jo ikke meget fantasi at forestille sig, hvilken ladeport vi åbner her. Jeg mener virkelig, at det danske dagpengesystem vil komme alvorligt under pres,” udtaler Torben Poulsen i en pressemeddelelse.

Jeg er bange for, at man indfører forringelser, der rammer alle

Også Heidi Rønne, der er international konsulent i FTF og som har fulgt sagen tæt, er meget bekymret for, hvad disse EU-beslutninger vil have af effekt på det danske dagpengesystem:

”Den ene dags optjening og muligheden for at eksportere dagpenge i seks måneder er i sig selv meget bekymrende tiltag. Og når man så fra politisk hold vil forsøge at dæmme op for de problemer tiltagene medfører, så er jeg bange for, at man indfører forringelser, der rammer alle. Det skete for eksempel på SU-området. Da man gerne ville stoppe østeuropæeres adgang til den ydelse, så indførte man forringelser for alle,” udtaler hun.

Hver 14. dagpengemodtager er østeuropæer

På bare otte år er antallet af østarbejdere på dagpenge i Danmark steget voldsomt. I runde tal, er hver 14. dagpengemodtager i Danmark fra Østeuropa. Det vistetal fra Jobindsats.dk, som Fagbladet 3F beskrev i juli måned.

Der er sket en eksplosiv stigning. I april 2010 var der 850 østeuropæiske fuldtidsledige, som modtog dagpenge. I år er tallet oppe på 5.065 personer, hvilket er seks gange så mange.

I samme tidsrum forsvandt der over 50.000 danskere fra dagpenge-køen.

Kun tre EU-lande har a-kasser

I Danmarks skal man have været medlem af en a-kasse i et år og desuden have haft en vis indkomst, før man kan få udbetalt dagpenge. Alt efter hvilken a-kasse man er medlem af, koster det mellem 450 og 500 kroner om måneden.

Men det er kun Danmark, Sverige og Finland, som har et a-kassesystem. I de øvrige EU-lande betaler man arbejdsløshedsforsikring obligatorisk gennem skatten - og det tæller med, som om de havde betalt ind til en a-kasse.

Derfor vil langt de fleste EU-borgere være dagpengeberettiget i Danmark med det samme, blot de har arbejdet og betalt almindelig skat i deres hjemland i mindst et år, og altså uanset beløbet.