A-kasser slår alarm: Arbejdsløse risikerer forsinket coronaefterregning

“Problemet forstærkes af coronakrisen, fordi der er en masse som har været småledige og/eller hjemsendte” lyder det fra Danske A-Kasser om dagpengeberegning.
Foto: Colourbox
Forestil dig, at du bliver arbejdsløs og får brug for at få dagpenge for at betale regningerne. Normalt vil du kunne se frem til at få den maksimale sats på godt 19.300 kroner. Men så får du besked om, at satsen bliver flere tusinde kroner lavere. I enkelte tilfælde endda helt ned til 10.000 kroner lavere om måneden.

Før skat.

Sådan var virkeligheden sidste år for blandt andre 720 medlemmer i 3F’s a-kasse (3FA).

675 personer fik under 15.647 kroner i dagpenge, svarende til den gamle mindstesats. 47 personer fik endda mindre end 10.000 kroner.

Derfor slår Danske A-Kasser nu alarm.

I et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og Folketingets beskæftigelsesudvalg advarer Danske A-Kasser om, at hvis ikke beregningen af dagpengesatserne ændres, så risikerer folk, som under coronakrisen er blevet arbejdsløse, af samme årsag at få en forsinket efterregning, hvis de igen bliver arbejdsløse.

En meget lav sats ved ledighed

“Ellers ser vi ind i, at lønmodtagerne risikerer at få beregnet en meget lav sats ved ledighed,” hedder det i brevet.

Paradoks

Problemet skyldes, at den seneste dagpengereform fra 2017 resulterede i, at a-kasserne i dag beregner dagpengesatsen på en anden måde end før. I dag tages der udgangspunkt i indtjeningen i de bedste 12 måneder ud af de seneste to år. Og hvis der ikke er måneder nok med fuldtidsarbejde, så tæller måneder med få arbejdstimer også med i gennemsnittet.

“Paradokset kan blive, at hvis man arbejder en enkelt uge i en måned - i stedet for at gå som fuldtidsledig - så risikerer man at få en lavere dagpengesats,” siger siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-Kasser, til Netavisen Pio.

Hvorimod a-kasserne tidligere tog udgangspunkt i de seneste tre måneders løn. Man kunne dog kun få beregnet en sats, hvis der var over 320 arbejdstimer i perioden, svarende til totredjedele af fuld tid.

Ellers gik man yderligere tre måneder tilbage – og så videre – for at finde timerne.

I dag er der ingen bundgrænse for, hvor få timer, der kan beregnes på.

En masse som har været småledige

“Problemet forstærkes af coronakrisen, fordi der er en masse som har været småledige og/eller hjemsendte og derfor vil få beregnet en lavere sats, hvis de igen bliver ledige,” siger direktøren i Danske A-Kasser.

Evaluering trækker ud

A-kasserne har lige siden dagpengereformen påpeget, at det er et problem, at der kan beregnes meget lave satser på måneder med få arbejdstimer og eventuelt en lav løn.

Mens daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) afviste at ændre reglerne, har Peter Hummelgaard sagt, at det skal indgå i en evaluering af dagpengereformen. Den var aftalt af forligspartierne til efteråret 2020, men er nu blevet udskudt på ubestemt tid på grund af corona-krisen.

Senest har beskæftigelsesministeren dog fremsat et lovforslag som skal rette op på det selv samme problem for de selvstændige.

Dybt mærkværdig

“Det er dybt mærkværdig, at man ikke løser problemet for alle i samme ombæring,” siger Verner Sand Kirk.

“Evalueringen handler jo om at finde ud af, om man har opnået det ønskede med dagpengereformen. Der er jo lavet en masse krummelurer med karensdage og andet, som man kan undgå ved at tage småjobs eller andet. Og det er jo fint at se, om det overhovedet har haft nogen effekt. Eller om det kun har kompliceret systemet.

“Men det her problem kan ikke klares bedre ved at afvente en evaluering. Bliver man ledig efter et lønmodtagerarbejde nu, er det jo først og fremmest indtjeningen i 2020, man bliver beregnet på. Og i 2020 har mange haft måneder med få arbejdstimer. Så hvorfor ikke gøre noget ved det nu. Ikke kun for selvstændige, men også for lønmodtagerne."

Løsningen

I stedet foreslår Danske A-Kasser, at en mulig - varig - kan være, at selvstændige altid skal kunne beregnes på et gennemsnit af de bedste to indkomstår inden for de seneste fem år, og at beregningsperioden og optjeningsperioden fremover følges ad, det vil sige at beregningsperioden udstrækkes til 36 måneder.

Dette vil give både lønmodtagere og selvstændige en længere periode at blive beregnet på. Endelig skal al indkomst indenfor 36 måneder kunne indgå i en genberegning, også selv om indkomsten er indgået i en tidligere beregning. Kun hermed vil satsen afspejle den indkomst, medlemmerne reelt har haft i beregningsperioden.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Kommentar:

Jeg har altid ment, at vedtagelsen af det nye Dagpengesystem var en fejl, og desværre var Fagbevægelsens Top med i den nye Dagpengekommission, som skulle forbedre det gamle Dagpengesystem, desværre sov Fagbevægelsens Top i timen ved, at følge den såkaldte "Lemminge-effekt, som igen har betydet at Dagpengesatserne med Fagbevægelsens Top; er blevet yderligere forringet og udhulet fra og med 2021, med omkring 2.700,- på grund af karensdagene...

Derfor er tonen utroligt skinger fra Fagbevægelsens Top, når de "råber" op om, at Dagpengene udhules - Ja Tak, fagbevægelsen er jo selv medvirkende til denne udhuling..

God Dag,
Erling Drews...

Annonce