Oppe i Norge boede der ikke bare tre trolde, men der boede også en masse studerende, som måtte forgælde sig, mens de studerede. Sådan er det fortsat. For det norske SU-system er primært lånebaseret.

Løkkes forslag i 2025-planen er altså et forsøg på at rykke det danske SU-system i retning af det norske. Det har fået mange på højrefløjen til at juble. Det går da godt i Norge, så vi kan da sagtens forringe eller helt fjerne SU’en, uden at det får betydning for den sociale mobilitet, uddannelseskvaliteten eller gennemførelsesprocenten. Men sandheden er den, at man i Norge faktisk over de senere år har bevæget sig mere i en dansk retning på det her område.

Sandheden er den, at man i Norge faktisk over de senere år har bevæget sig mere i en dansk retning på det her område

Tilbage i 2002 ændrede man det norske SU-system, så man skulle låne mindre. En del af lånet blev forvandlet til stipendier. Stipendier, som man får, hvis man består sine eksamener. Det er blandt andet derfor, at det er svært at sammenligne det danske og norske system direkte. Tendensen er dog, at man ville have mindre lånefinansiering.

Den sociale mobilitet er bedre i Danmark
Hvis vi alligevel skal lære af Norge, er erfaringen den, at de sociale skævheder er blevet mindre, efter man har hævet uddannelsesstøtten. Selvom den sociale ulighed stadig spiller for stor en rolle. Norske unge fra uddannelsesfremmede hjem er bange for at optage lån. Derfor arbejder de mere under studierne. Og flere falder fra. Især dem, som har forældre uden uddannelse eller med kort uddannelse.

Flere i Danmark end i Norge får også en længere videregående uddannelse, hvis man ser på hele befolkningen. Og blandt dem, der så går på de lange videregående uddannelser, har vi også i Danmark en langt højere gennemførelsesgrad end i Norge. I Danmark kommer hele 81 procent af de kandidatstuderende ifølge OECD igennem deres uddannelse. I Norge er det kun 59 procent. I Sverige, hvor de også har et lånebaseret system, er det endnu lavere.

Norske unge fra uddannelsesfremmede hjem er bange for at optage lån

Og ifølge flere undersøgelser er Danmark faktisk nummer 1 i den vestlige verden, når det kommer til social mobilitet. Når man måler social mobilitet på, hvor stor del af de unge fra uddannelsesfremmede hjem, som ender med at få sig en uddannelse, så ligger Danmark altså nummer 1 blandt alle OECD-lande. SU gør nok ikke det hele, men mon ikke den solide, økonomiske støtte under uddannelse kan tage en stor del af æren?

Kan højrefløjen investere i uddannelse?
I det store og hele har man altså i Norge forøget støtten til de studerende. Mindre lån, mere stipendium. Og så sent som i juni måned vedtog det norske Storting faktisk at udvide SU’en med én måned om året. Det interessante er, at det er sket under en borgerlig regering. En regering, som ideologisk set er på linje med Løkke, vælger faktisk at investere i uddannelsesstøtten.

Det kunne være skønt, hvis Løkke kunne lade sig inspirere af sin norske kollega Erna Solberg. Man behøver nemlig ikke skære i SU’en som borgerlig statsminister. Man kan også investere i, at flere unge får en uddannelse. Uanset deres forældres pengepung.

For det må aldrig blive sådan, at den vigtigste bog i uddannelsesverdenen er tegnebogen!

Lasse Quvang Rasmussen er Forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).