Annonce

Kendis-kok forlader Amager Fælleds Venner: “Det bliver et tak for mig, for nu”

Nikolaj Kirk er træt af Amager Fælleds Venners mere og mere konfrontatoriske linje
En af de absolutte frontfigurer bag Amager Fælleds Venner, kendiskokken Nikolaj Kirk, forlader Amager Fælleds Venner (AFV).

“Det bliver et tak for mig, for nu,” skriver han således i et opslag på Facebook, og uddyber:

En retning som er mere en konfrontatorisk linje som jeg ikke deler

“I den seneste tid er AFV langsomt blevet skubbet over i en ny retning. En retning som er mere en konfrontatorisk linje som jeg ikke deler. Det ikke min kamp. Det ikke den vej jeg ser AFV burde gå.”

Amager Fælles Venner har fra sin start indædt bekæmpet et planlagt boligbyggeri på Fælleden. AFV formåede at presse politikerne på Københavns Rådhus - med daværende overborgmester Frank Jensen (S) i så udtalt grad, at de københavnske politikere i 2017 valgte at skrotte byggeplanerne.

Byggeriet blev siden flyttet til Vejlands Kvarter, men også her modsætter AFV sig boligbyggeri.

Det er pt. uvist hvad Nikolaj Kirk mener med “konfrontatorisk”, men der har været episoder, hvor aktivister fra Amager Fælleds Venner har lænket sig til hegn og kraner ved byggepladsen på Vejlands Kvarter. Og hvor politi er blevet tilkaldt.

Talsperson for Amager Fælleds Venner, Ulla Rosenvold, erkender over for Berlingske, at det vil være et stort tab for AFV, hvis Nikolaj Kirk stopper:

det vil være et tab, hvis han stopper

“Men ja, det vil være et tab, hvis han stopper. Han er en markant stemme, der har gjort rigtig meget for Amager Fælleds sag.”

Redaktør: Samarbejdet med Extinction Rebellion belaster

I en leder i Bryggerbladet sætter redaktør Andreas Kirkeskov Nikolaj Kirks farvel til AFV i forbindelse med “Amager Fælleds Venners stadig tættere parløb med aktivisterne i Extinction Rebellion.”

Redaktøren betegner samarbejdet som en voksende “belastning for folkebevægelsens troværdighed og truer netop dens folkelighed.”

Bryggerbladets redaktør føjer til, at Extinction Rebellion med sin aktivistiske tilgang risikerer at skabe direkte antiparti for AFV’s sag:

“I værste fald skaber aktionerne decideret antipati for deres sag, som når Extinction Rebellion blokerer broerne over havnen og tvinger tusindvis af CO2-udledende biler til at holde i tomgang i morgentrafikken.”

Extinction Rebellion

Extinction Rebellion forklarer således om sig selv på sin hjemmeside

"Vi er en mangfoldig gruppe af mennesker i alle aldre og fra alle dele af landet, som er samlet i et åbent oprør mod regeringens kriminelle passivitet på miljø- og klimakatastrofen. Vi føler os moralsk forpligtet til at tage handling – for dem der lider nu og alt fremtidigt liv."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Waooo, ja hvis man er kok, så har man jo også en ekspert-viden om alt.
Bare man er berømt, så er det utroligt interessant hvad man mener. Intelligensen kommer i 2. række.

"Intelligensen kommer i 2. række."

Ja det må da selv vide alt om hans. 🤣

Tror ikke du ved noget som helst om min intelligens.
At du åbenbart mener, at ens mening er interessant, bare fordi man kan lave mad eller er kendt, tyder på at Se og Hør er dit foretrukne medie.
I øvrigt er din kommentar jo dum. Den er blottet for argumenter.

Rigtigt hans,
det gælder fx også Aftenshowet på DR1.
Hvorfor skal vi (nu igen) belemres med hvad Stine Bosse mener om ECCO sko?
.

Hvorfor hegner man ikke hele amager fælled ind og sætter nogle vilde heste, okser og elge derud og udnævner det til naturnationalpark??
Biodiversiteten bliver for lille hvis der kun skal bo mennesker.

Med et omskrevet Thomas Nielsen citat, må vi bare erkende, at den intersektionelle halvmarxistiske feminisme "har sejret ad helvede til.." træls..

Værst ramt herhjemme er nok: BLM, LGBT+, Mellemfolkeligt Samvirke, Roskilde Festival, EXTINCTION REBELLION, Fridays For Future (Greta Thunberg) og til dels KVINFO + mange, mange andre.

Tyskland, 2022: https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE13861635/den-tyske-kunstner-ronja-m...

Hvornår vågner Woke'erne?

Ja, hvis man er bange for at vinde, skal man bare alliere sig med landets mest tossede og rabiate aktivister, det kan være f.eks. Extinction Rebellion eller Bwalya Sørensen og hendes Black Lives Matter. Så vil enhver sympati fra den brede offentlighed fordufte som dug for solen.