Annonce

Kinesisk deltagelse i kritisk infrastruktur er ”bekymrende”

Samråd: Hvordan det danske 5G-telenet skal sikres imod fjendtlige handlinger gennem den kinesiske televirksomhed Huawei er stadig uklart oven på samråd i forsvarsudvalget.
Den teknologiske udvikling åbner op for en lang række nye sikkerhedstrusler. Senest har sagen om selskabet Huaweis forbindelser til det kinesiske styre vist, at digitaliseringen af vores infrastruktur skal håndteres med varsomhed.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var i dag kaldt i samråd om det kinesiske teleskab Huaweis rolle i udviklingen af det nye 5G-net.

Regeringen anerkender, at telenettet er kritisk infrastruktur. Ministeren understreger ved tirsdagens samråd, at det derfor også har høj prioritet at beskytte telenettet mod udefrakommende spionage.

På samrådet kom der dog ikke nogen nærmere bud på, hvordan Danmark kan sikre sig mod, at uønskede interessenter får adgang til information, de ikke har ret til.

Huawei er en af verdens største leverandører af teleteknologi, og teknologi-gigantener ledende indenfor udviklingen af den eftertragtede 5G-teknologi, som efter planen skal udrulles i Danmark indenfor de næste år. Samtidig har anklager om spionage og tætte forbindelser til den kinesiske efterretningstjeneste skabt bekymringer og ledt til forbud i en række lande mod selskabets involvering.

Det er jo et helt nyt område, som hele tiden er i bevægelsen. Derfor er det også vigtigt at vi som politikere kan følge med og tilpasse lovgivningen.

Socialdemokratiet: lovgivningen skal hele tiden kunne følge med

Ifølge Socialdemokratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen, bør ministeren kigge på, om den danske lovgivning i dag giver nok beskyttelse mod angreb på den kritiske teleinfrastruktur.

”Det jeg hæftede mig ved var, at ministeren gav udtryk for, at Center for Cybersikkerhed har nogle muligheder for at udøver tilsyn på det her område, men samtidig også, at ministeren gav tilsagn om, at hvis lovgivningen, som den er nu, viser sig ikke at være tilstrækkelig, så var han åben over for at se på det,” siger Henrik Dam Kristensen til Netavisen Pio og fortsætter:

”Det er jo et helt nyt område, som hele tiden er i bevægelsen. Derfor er det også vigtigt at vi som politikere kan følge med og tilpasse lovgivningen.”

Han anerkender dog også, at netop fordi området er i så rivende en udvikling, så er det svært at udforme lovgivning, som ikke efter kort tid er forældet. Derfor er det afgørende at indhente information og erfaringer fra eksperter og efterretningstjenesten.

Det handler om en hel ny generation af netværk, som er langt mere indgribende end vi ser nu.

Huaweis kinesiske forpligtelser

Samrådet er indkaldt af finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) efter den seneste tids tiltagende kritik af det kinesiske selvskab, der kommer oven på en ny stramning af lovgivning fra det kinesiske styre, der gør, at staten kan kræve, at kinesiske virksomheder samarbejder om efterretninger.

Kinesiske Huawei er et af verdens største televirksomheder, og har forretninger i store dele af verdens lande. Også i Danmark, hvor den kinesiske telegigant i 2013 fik til opgave at levere udstyr og sikre driften af TDC’s 4G-telenet. Kontrakten lød på 6 år, og skal i år genforhandles.

Samtidig forbereder TDC med udrulningen af det stærke 5G-net, som skal understøtte en stigende teknologisk efterspørgsel efter kapacitet, da flere nye teknologier har brug for adgang til nettet.

Omstillingen til 5G fremhævede forsvarsministeren som afgørende for, hvordan man skal håndtere bekymringen:

 ”Det handler om en hel ny generation af netværk, som er langt mere indgribende end vi ser nu,” siger forsvarsministeren.

Ugennemsigtige ejerforhold

Huawei er en virksomhed med tætte forbindelser til toppen af det kinesiske styre, og forsvarsministeren slog også fast, at de ”uigennemsigtige ejerforhold” gav anledning til bekymring.

Efter en markant stramning af kinesisk lovgivning, er kinesiske selskaber forpligtet til at understøtte den kinesiske efterretningstjeneste med information, og det har ledt til verdensomspændende kritik, boykot og protester mod virksomheden, hvor bekymringen går på, at virksomheden kan agere bagdør for kinesisk overvågning og spionage.

I Tyskland har flere delstatsregeringerindført påbud om såkaldte ”no-spy”-klausuler i udbud af offentlige kontrakter, som altså påbyder virksomheder at sikre, at ingen oplysninger videregives til udenlandske efterretningstjenester. Både Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Eva Flyvholm (EL) ønsker lignende tiltag fra den danske regerings side.

... de har chips, som de kan indsætte steder og derigennem får vores hemmeligheder

Forbud i USA og New Zealand

Bekymringerne om Huaweis samarbejde med den kinesiske efterretningstjeneste har over det seneste år fået en række lande til at trække stikket på samarbejdet om 5G-netværket med den kinesiske telegigant-  Flere lande overvejer stadig den kinesiske involvering.

I USA har kongressen nedsat et forbud mod brugen af Huaweis ydelser i det offentlige system og forsvaret, og der er fortsat overvejelser, om forbuddet skal udvides.

USA har, ifølge det engelske medie  The Telegraph, også forsøgt at påvirke Tyskland, Italien og Japan til at droppe telegiganten.

I Australien meldte parlamentet allerede i sommers ud, at både Huawei og deres leverandør ZTE har forbud mod at blive inddraget i udrulningen af 5G-netværket, på grund af bekymringer om trusler mod den nationale sikkerhed. New Zealandfulgte trop i efteråret, og Norgeovervejer ligeledes et forbud mod telegiganten.

EU er bekymrede

Bekymringen er også nået til EU-kommissionen, hvor vicepræsident og kommissær for digitale anliggender, Andrus Ansip i december udtalte til spørgsmålet om Huawei og andre kinesiske televirksomheder, at ”vi skal være bekymrede over disse virksomheder (oversat, red.)”.

Han fortsatte: ”De skal samarbejde med deres efterretningstjenester. Det er omkring obligatoriske ‘bagdøre’. Jeg var altid imod at have sådanne obligatoriske ‘bagdøre’ […] Det handler om, at de har chips, som de kan indsætte steder og derigennem får vores hemmeligheder (oversat, red.).” Ifølge netmediet Politico EU.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet