På kun to år er antallet af børn, der lever i fattigdom, steget med 10.000. AE-Rådet angiver kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen som hovedårsager til den markant øgede fattigdom blandt børn.

 ”Vi oplever stigende fattigdom, både hos enlige og familier. Også familier med børn er ramt af rå fattigdom. Kontanthjælpsloftet er en stærkt medvirkende faktor,” siger lederen af Kirkens Korshær, Helle Christiansen, til Netavisen Pio.

Netop på grund af den stigende fattigdom har Kirkens Korshær åbnet yderligere to familiestøttende tilbud, så Kirkens Korshær nu har i alt ni steder i Danmark.

”Børnene, der kommer til at betale”

Formanden for Børnerådet, Per Larsen, er meget bekymret over udviklingen:

”Det ser rigtig sort ud. Vi har i hele forløbet advaret imod kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen. Tiltag, som jo er rettet mod de voksne. Tiltag, som skal presse voksne i job. Det samme er jo tilfældet med integrationsydelsen. Vi har advaret kraftigt mod disse tiltag og sagt, at det i sidste ende er børnene, der kommer til at betale. Og det er så dét, vi nu desværre ser ske,” siger formanden for Børnerådet, Per Larsen, til Netavisen Pio.

i sidste ende er børnene, der kommer til at betale

”De fattige familiers økonomi bruges op på livsnødvendige ting, som at få noget at spise, tøj på kroppen og faste udgifter, som husleje. Så er der meget, meget lidt tilbage til at sikre, at børnene får en ordentlig børnetilværelse. Vi kan måle i vores undersøgelser, at børnene lider afsavn. Nogen tror vi her snakker om dyre Ipads og de allerdyreste tøj-mærker, men det er slet ikke det, det drejer sig om. Vi taler om de mest basale ting, der skal til for at være en del af et fællesskab. Er man ikke med i et fællesskab – det ved vi også fra vores undersøgelser - opstår der tristhed, ensomhed og selvskadende børn. Det er meget, meget trist udvikling,” lyder det fra Per Larsen.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, mener, at fattigdomsydelserne bør afskaffes:

”Det går den gale vej. Fattigdommen generelt er stigende - det gælder også børne-fattigdommen. Vi ved, at det har store konsekvenser for de ramte børn senere i livet,” siger Sjursen til Netavisen Pio.

Han angiver også kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og introduktionsydelsen, som de tiltag, som øger fattigdommen markant:

”Derfor foreslår vi også, at disse fattigdomsydelser afskaffes. Disse ydelser slår notorisk benene væk under både forældre og børn. Vi ved fra afsavns-undersøgelser, at det har virkelig store konsekvenser – både i forhold til at man måske ikke får mad nok på bordet – slet ikke sund mad, og for børnenes vedkommende ikke kan deltage i fritidsaktiviteter.” 

Disse ydelser slår notorisk benene væk under både forældre og børn

Tilbage til 1930’erne suppekøkkener

Vi er ved at komme tilbage til en tid, hvor filantropiske foreninger holdt suppekøkkener, mener professor Henrik Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet noterer, at de private sociale organisationer i stigende grad må træde til, fordi velfærdsstaten ikke på samme måde som tidligere holder hånden under de svageste:

"Vi er jo næsten tilbage til den tid, hvor man stod i de filantropiske foreninger og holdt suppekøkkener. Det hænger sammen med, at der de seneste 15 til 20 år er sket betragtelige stramninger i forhold til den del af befolkningen, der har det sværest," siger Jørn Henrik Petersen til Kristeligt Dagblad.

Han peger samtidig på, at private og kirkelige organisationer i nogen grad er ved at genvinde den humanitære rolle, de havde for 150 år siden og under 1930'ernes depression.

"Stramninger, som blandt andet kontanthjælpsloftet har betydet, at de private filantropiske organisationer er vendt tilbage til en opgave, som i en lang årrække var overflødig. Vi har været igennem en bevægelse, hvor mennesker på overførselsindkomst skulle motiveres til at blive erhvervsaktive. Det kan der være gode argumenter for. Men man har været så energisk i udfoldelsen af den politik, at de, der har det sværest, er havnet i en meget vanskelig situation. Det kan være svært at forstå, at det er nødvendigt i et rigt samfund som det danske," siger Jørn Henrik Petersen.

Det kan være svært at forstå, at det er nødvendigt i et rigt samfund som det danske

Venstre: Rimeligt

Selvom flere på sociale ydelser oplever ikke at have råd til basale fornødenheder, betegner Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, kontanthjælpsloftet som rimeligt:

"Et typisk ægtepar på kontanthjælp med et barn har efter kontanthjælpsloftet 22.900 kroner om måneden efter skat i samlede ydelser. Det kan vi godt være bekendt," skriver han i et mailsvar til Kristeligt Dagblad. Han glæder sig samtidig over at flere ledige kommer i arbejde:

"Et rigt samfund skal først og fremmest hjælpe ledige i arbejde. Det glæder mig, at udviklingen i beskæftigelsen er rekordhøj, og at over 28.000 personer har forladt kontanthjælpssystemet siden april 2016. For den bedste hjælp, vi kan give den enkelte, er et arbejde. Og så vil jeg holde fast i, at et ydelsesniveau i størrelsesordenen 22.900 kroner efter skat bør være nok til at få mad på bordet."