Det er de samme sætninger, som jeg har gentaget i fire år
Men nu garanterer socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for rullende kamera i ‘Debatten’ på DR2 torsdag, at Socialdemokratiet vil afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft efter valget.
Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er der dog intet nyt under solen:
“Det er ikke noget nyt. Det er de samme sætninger, som jeg har gentaget i fire år. Vi vil afskaffe kontanthjælpsloftet, men vi vil ikke rulle det tilbage til det gamle system, men i stedet vil vi tage hensyn til de geografiske husleje-forskelle i landet," siger hun til Netavisen Pio.
“Det’ som det handler om, er, at huslejen er ekstrem forskellig rundt omkring i landet. Selv internt i en by er husleje-forskellen ekstrem stor. Det rådighedsbeløb, som man er efterladt med, er derfor meget, meget forskelligt,” forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.
I Sverige har man allerede en ordning, hvor kontanthjælpen afhænger af huslejen, så man ensarter det beløb, som den enkelte kontanthjælpsmodtager har til rådighed, når huslejen er betalt.
Det gør det ikke, hvis huslejen æder sig ind på det beløb
Det system er Socialdemokratiet inspireret af:
“Hele idéen med kontanthjælpen er, at det beløb man har til rådighed afspejler det minimum, som man skal have til rådighed for at leve i et samfund - og det gør det ikke, hvis huslejen æder sig ind på det beløb," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Der er unægteligt en gruppe, der ryger ind i en gældsfælde
Udover at tage hensyn til huslejen vil Socialdemokratiet se på muligheden for at gøre det lettere at få gældssanering:
“Vi vil gerne have kigget på gæld også - for der er unægteligt en gruppe, der ryger ind i en gældsfælde. Derfor har vi fremlagt et forslag til, hvordan man kan begrænse og afgiftsbelægge quicklån, og så bruge de penge til i højere grad at kunne give mulighed for gældssanering," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Udmeldingen kommer ovenpå den seneste tid fokus på, at flere og flere børn lever i fattigdom i Danmark.
De seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af fattige børn er på knap 64.500. Det er en stigning på 12.000 børn på bare ét år.
Analysen slår fast at indførelsen af de såkaldte fattigdomsydelser, som for eksempel kontanthjælpsloftet, har været med til at øge børnefattigdommen i Danmark markant.
Vi kunne godt tænke os nogle klare signaler om, at man vil rette op på den børnefattigdom
“Det er helt klart, at børnefattigdom er noget helt særligt, fordi det er noget, som man kan se afspejler sig i resten af børnenes liv,” konstaterer Pernille Rosenkrantz-Theil.
Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, understreger, at fattigdomsydelserne er hovedårsagen til, at flere børn i dag opvokser i fattigdom, og man ser gerne, at politikerne melder endnu mere klart ud:
“Når vi taler om fattige børn, så er det et økonomisk spørgsmål. Vi kunne godt tænke os nogle klare signaler om, at man vil rette op på den børnefattigdom, som man har skabt gennem et antal politiske aftaler, og som efterlader et stadig større antal børn under fattigdomsgrænsen,” siger han i ‘Deadline’ på DR2 søndag aften.
Kontanthjælpsloftet blev indført af Lars Løkkes regering i 2015. Loftet sætter en begrænsning på, hvor meget en familie på kontanthjælp samlet kan få i ydelser fra det offentlige.
En anden af fattigdomsydelse, som har medvirket til at flere børn vokser op i fattigdom, er integrationsydelsen.
Vi synes ikke, at det nuværende system dur, fordi børnene kommer i klemme
Socialdemokratiet ønsker at se på, hvordan man sørge for, at den lave ydelse ikke rammer børnene i samme grad, som den gør i dag:
“Vi kan give det klare svar, at vi synes, der er en udfordring med børn, der lever på integrationsydelse. Vi synes ikke, at det nuværende system dur, fordi børnene kommer i klemme,” understreger socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.
Derudover vil partiet ikke udtale sig nærmere om, hvordan integrationsydelsen skal se ud i fremtiden. Man ønsker i stedet at afvente Ydelseskommissionens konklusioner.
Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at der skal findes en balance mellem ret og pligt, fordi de nytilkomne indvandrere ikke har været på arbejdsmarkedet endnu:
“Det er simpelthen et spørgsmål om at få ret og pligt til at hænge sammen. Der er et paradoks, at ligesom for SU-modtagere, så har vi som princip, at det er mennesker, som ikke har været på arbejdsmarkedet endnu, og derfor har lavere ydelser.”
Socialdemokratiet har meldt ud, at de ikke vil støtte den yderligere sænkning af integrationsydelsen på 2.000 kroner per familie, som regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt som del af den nye finanslov for 2019.
Integrationsydelsen skifter med ændringen navn til ‘hjemsendelsesydelse’ og er en del af det meget omdiskuterede paradigmeskifte, som Dansk Folkeparti ønsker i udlændingepolitikken.