Klart nej til Eika: Religionskritik er ikke racisme

At råbe racisme og islamfobi, når man udfordrer religiøse ideologier, er at ære tilbagestående mullaher, der ikke ønsker ligestilling og frisind.
Foto: Pressefoto Norden.org / Magnus Fröderberg
I oktober måned vandt 28-årige Jonas Eika den prestigefyldte pris “Nordisk Råds Litteraturpris”. Han er den yngste dansker nogensinde, der har vundet den pris, og selvfølgelig var der begejstring og stor opmærksomhed omkring hans takketale.

Efter at have vundet Nordisk Råds Litteraturpris benyttede Jonas Eika sin takketale til blandt andet at sige: “Jeg tror, at den racistiske og islamofobiske nationalisme, der i disse år vinder frem i de nordiske nationalstater, er afhængig af hvidhed, af en forestilling om den hvide majoritets eksklusive ret til national velstand og sikkerhed. Og jeg ser hvidhed som en arv fra den koloniale fortid, der også gennemkrydser Norden, og som ingen af de magter, der tidligere har koloniseret og undertrykt oprindelige befolkninger, har vist en vilje til at konfrontere. Tværtimod. Mange af dem viser en vilje til bruge den.”

Det er interessant, at han sætter fokus på nationalisme og islamofobi i samme måned, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har offentliggjort resultatet af en ny undersøgelse, hvoraf det tydeligt fremgår, at 42 procent af indvandrerne er helt eller delvist enige i, at religionskritik skal forbydes, mens 36 procent er helt eller delvist imod. Hos efterkommerne er der endnu større støtte til et forbud. 48 procent er helt/delvist enige, mens 31 procent er helt/delvist uenige.

Uønsket fodtøj

Den 24. oktober sendte DR P1 Debat en debat med hele 5 deltagere, som skulle gøre os klogere på følgende spørgsmål: Skal det være forbudt at kritisere andres religion i Danmark? 

P1 Debat skriver på deres hjemmeside, at halvdelen af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere i Danmark nikker ja til at forbyde religionskritik, med henvisning til førnævnte integrationsministeriums undersøgelse.

Det kan ikke læses anderledes, end at indvandrere og efterkommere vil gøre det forbudt at kritisere religion i Danmark. Er det en positiv udvikling? Svaret er et rungende nej fra mig, som også er indvandrer fra et ikke-vestligt land og tillige med hinduistisk/ buddhistisk baggrund.

Jeg har også en sjælden gang mødt indere, der er bosiddende i Danmark, som fortæller mig, at der er virksomheder, som trykker billeder af hinduistiske guder på fodtøj, klipklapper, som det kan være nedværdigende for dem at skulle trampe på og gå med, fordi de ved at gå med disse klipklapper gør grin med guder, der er højt respekteret i den del verden, hvor de kommer fra.

Jonas Eika forstår etniske minoriteter 

Derfor er det lidt uheldigt, at Jonas Eika ikke kan sætte sig ind i de dilemmaer, som unge med anden etnisk baggrund møder, når de kommer i kontakt med et gennemsekulariseret samfund som Danmark. I Danmark har man en sund tradition for at kritisere alt. Selv hvis man skal sammenligne danske folkeskoler og gymnasier med sydeuropæiske folkeskoler og gymnasier, bliver der stillet flere kritiske spørgsmål til lærere, teorier, ideer og religioner.

Det er en gave at bo i et sekulariseret land. I mit oprindelseslands forfatning står der sort på hvidt, at Indien er et sekulært land. Men lige meget hjælper det; religionskritikere i lande som Indien og Bangladesh risikere vold og trusler, når de offentligt kritiserer religioner. Et berømt eksempel er Salman Rushdie, som har indisk oprindelse, og som ikke kunne vende tilbage til Indien på grund af trusler fra medlemmer af ekstreme religiøse miljøer, som vil slå ham ihjel, efter at han skrev sit berygtede værk “De sataniske vers”.

Religionskritikere i lande som Indien og Bangladesh risikere vold og trusler, når de offentligt kritiserer religioner

Han måtte gå under jorden i flere år på grund af en international fatwa, som er et religiøst dekret. Ayatollaherne eller mullaherne opfordrede muslimer i hele verden til at fange og slå Salman Rushdie ihjel, fordi han skrev en bog, som ifølge deres fortolkning var blasfemisk.

Den danske tankefrihed 

Noget af det bedste jeg værdsætter ved Danmark, er tankefriheden og ytringsfriheden til at kunne udfordre alle ideer, inklusive religiøse og politiske ideer. Derfor påhviler der invandrerforældrene det ansvar, at de tager denne positive værdi til sig, især fordi den frihed ikke eksisterer i mange andre lande.

Det er hverken racistisk eller islamofobisk at udfordre religiøse dogmer og ideer

Nej Jonas Eika. Det er hverken racistisk eller islamofobisk at udfordre religiøse dogmer og ideer. Friheden fra disse religiøse ideer kan gøre integrationen nemmere.

Omvendt er det racistisk, at man i tolerancens navn holder de unge med anden etnisk baggrund fanget i forældede og uvidenskabelige ideer om et godt liv.

Kritisk tænkning er nødvendig for at gøre fremskridt i samfundet, og det er ikke racistisk at være kritisk.

Knæfald for tilbageståede mullaher 

Jo, der eksisterer racisme, og kolonialismen var grundlæggende baseret på nogle racistiske forestillinger om, at mennesker med nogle bestemte hudfarver ikke var i stand til at skelne mellem skidt og kanel. Derfor er det paradoksalt, at Jonas Eika ikke argumenterer for det synspunkt, der støtter tanken om, at hvor videnskabelige, kritiske overvejelser og religionskritik er tilladt, er der også mere ligestilling og velstand i samfundet.

At råbe racisme og islamfobi, når man udfordrer religiøse ideologier, er at ære tilbagestående mullaher

At råbe racisme og islamfobi, når man udfordrer religiøse ideologier, er at ære tilbagestående mullaher, der ikke ønsker ligestilling og frisind.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Freelanceskribent og samfundsdebattør 


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Så vidt jeg har forstået Jonas Eikas tale, er hans kritik rettet mod "den racistiske og islamofobiske nationalisme".
Hvorfor du partout vil dreje hans ord, ved jeg ikke. Men i talen er der ingen kritik af religionskritik.
Du må være ude i et ærinde - ligesom DRs debatprogram

Jeg forstår ikke helt den her klumme, for jeg kan ikke se nogen som helst modsætning mellem det fremførte citat af Eika og Mishras pointer - de nærmere supplerer hinanden. Og i forhold til den høje procentdel af indvandrere, der ønsker et stop for religionskritik, så KUNNE det jo være, at det tal ville dale, hvis ikke deres religion i tide og utide blev svinet til i det her land. Det giver dem meget lidt plads til selv at ytre intern kritik, hvis de konstant bliver angrebet udefra, hvilket er en ret normal dynamik.