Klaus Riskær Pedersen meddeler, at partiet Borgerlisten – der tidligere hed Klaus Riskær Pedersen – ikke stiller op til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021.
Regeringen dropper frikommuneforsøgene, da man med en ny nærhedsreform ønsker at gentænke frikommuneordningen.
Og så kritiserer Fængelseforbundet en rapport fra Europarådets torturkomité, der kritiserer forholdene på Udrejsecenter Ellebæk.
Det er blot nogle af historierne i dagens Aktuelt.
Borgerlisten, der tidligere gik under partinavnet Klaus Riskær Pedersen, stiller ikke op til kommunal- og regionsrådsvalget.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse, skriver Ritzau ifølge DR Nyheder.
Beslutningen blev truffet på et gruppemøde blandt partiets spidskandidater.
”På kommunalt plan er det partiets holdning, at man ikke kan bidrage med noget, som ikke bedre kan klares lokalt, skriver partiet i pressemeddelelsen.
Efter det seneste folketingsvalg, hvor det ikke lykkedes for Klaus Riskær Pedersen at få sit parti med samme navn valgt ind, meddelte Riskær ellers, at kampen var slut for hans parti.
Men i oktober skiftede han mening og meddelte, at han ville forsøge at komme i Folketinget igen.
Der kommer ikke nye frikommuneforsøg for perioden 2019 til 2023, selv om det ellers var planen. Med en kommende nærhedsreform vil regeringen nemlig gentænke frikommuneforsøg, som for nuværende er droppet.
Frikommuneordningen er en ordning, hvor kommuner fritages for love og regler for at afprøve nye løsninger, der kan sikre mere kvalitet og bedre velfærd.
Frikommuneforsøgene kan dog heller ikke siges at have været nogen succes. De første frikommuneforsøg har været så bøvlede, at Kommunernes Landsforening (KL) allerede sidste år anbefalede kommunerne ikke at søge om at blive frikommune.
Det har f.eks. været inden for områder som beskæftigelse, integration, boligløsninger og frivillighed.
Læs mere her.
I en ny rapport kritiserer Europarådets torturkomité forholdene på Udlændingecenter Ellebæk. Men kritikken rammer helt skævt, mener formanden for Fængselsforbundet:
”Man anklager fængselspersonale for vold og racisme. Der er jeg nødt til at sige, at det, der fremlægges som dokumentation, er simpelthen usagligt. Man kan ikke beskylde andre for vold og racisme på det grundlag,” siger Bo Yde Sørensen til Ritzau ifølge Jyllands-Posten.
I et debatindlæg skriver han følgende:
”Den dokumentation, der skal underbygge anklagerne, er udtalelser fra en af de frihedsberøvede i udlændingecentret, der siger, at han er udsat for vold af personalet. Det er så tynd en dokumentation, at rapporten bliver utroværdig i mine øjne. Så grove anklager kræver stærk dokumentation. Jeg har 21 års erfaring i Kriminalforsorgen, og jeg må sige, at jeg ikke tror, at ret mange af mine kollegaer er gået fri af den slags udokumenterede beskyldninger. Det er endnu mere under lavmålet, når jeg så oplever, at folketingspolitikere viderebringer den slags udokumenterede påstande som fakta på Twitter. Skulle vi ikke lige have dømt nogen skyldig, før vi hænger dem?”
Spaniens fungerende premierminister, Pedro Sanchez, har med snæver margin sikret sig støtte til at kunne fortsætte på posten som premierminister.
Det skete ved en afstemning tirsdag, hvor han sikrede sig en ny periode på posten.
Sanchez fik støtte fra 167 parlamentsmedlemmer, 165 stemte imod, mens 18 undlod at stemme.
Søndag blev Sanchez ellers afvist ved en afstemning i parlamentet, hvor han ikke opnåede de nødvendige 176 påkrævede stemmer i det store parlament, der består af 350 medlemmer.
Tirsdag fik han så en chance igen, hvor han blot havde brug for et såkaldt simpelt flertal.
Den 47-årige Sanchez havde på forhånd landet en aftale med det catalanske parti, ERC, der havde lovet at undlade at stemme.
ERC og det socialdemokratiske PSOE er blevet enige om at indlede forhandlinger mellem den spanske regering i Madrid og den catalanske regering i Barcelona.
Læs mere her.
I 2020 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Og står det til Mogens Jensen (S), der er minister for nordisk samarbejde, skal formandskabet bruges til at sætte fokus på unge og det folkelige engagement.
”Det er sammen med de unge, vi skal skabe fremtidens nordiske samarbejde. Derfor har jeg valgt en dialog med unge som min første aktivitet under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd. Min vigtigste prioritet i det kommende år bliver at styrke det nordiske fællesskab – især blandt unge, siger han i en pressemeddelelse.
Under formandskabet skal der desuden vedtages handlingsplaner om et grønt, et konkurrencedygtigt og et bæredygtigt Norden. Derudover vil der blive gennemført en række konkrete aktiviteter vedrørende unge, biodiversitet og vedvarende energi.