• Verdens nationer har forpligtet hinanden politisk på en række ambitiøse mål for reduktion af forbruget af energi og ressourcer, andelen af vedvarende energi, udslip af CO2, cirkulær økonomi og så videre.
   
• Virksomheder udvikler hver dag nye teknologier, der er både billigere og mere miljøvenlige end de tidligere. Flere af de største danske lever af at hjælpe klimaet: Danfoss med energieffektive termostater, Grundfos med pumper, Novo med enzymer og Vestas med vindmøller.
   
• Forskere ved ikke alt, men er dog meget enige om retningen. Der bliver forsket og udviklet i nye løsninger og opbygning af viden på området – måske mere end i noget andet felt.
   
• Den folkelige opbakning og optagethed af klima stiger stadig. Det er nu blandt de allervigtigste emner, når man spørger danskerne.

Vi har med andre ord den nødvendige viden, teknologi, demokratiske legitimitet og politiske magt bag den grønne omstilling.

Kommunerne kan binde aktører sammen og skabe værdi for både borgerne og for den grønne omstilling.

Det vi mangler – eller i hvert fald skal have meget mere af – er evnen til at sætte komponenterne sammen på nye måder. Det er lige præcis det, kommunerne kan. Her er en nærhed mellem virksomheder der kan, borgere der vil og fagfolk der ved.

Kommunerne kan binde aktører sammen og skabe værdi for både borgerne og for den grønne omstilling. Kommunerne samler for at skabe resultater.

Kommuner kan binde enderne sammen

Siden kommunesammenlægningen i 2007 har kommunen arbejdet systematisk og ambitiøst med grøn vækst.

Resultaterne er ganske mange: energirenovering af offentlige og private boliger, etablering af Naturpark Lillebælt, uddannelse af håndværkere i nye forretningsmodeller, omlægning af varme til brug af vedvarende energi, dele-elbiler og en rigere natur. For nu blot at nævne et lille udpluk.

Når det kan lade sig gøre - ikke bare i Middelfart Kommune, men i kommuner over hele landet – så skyldes nærhed og evnen til at skabe helt konkrete resultater: Lavere energiforbrug, mere vedvarende energi, rigere natur, mere friluftsliv og intelligent tilpasning, når skaden er sket og klimaet forandrer sig.

Kommunerne kan, sammen med virksomheder og borgere, tilpasse vores samfund til klimaforandringerne og bidrage til at vi kommer ud på den anden side som et rigere og mere bæredygtigt samfund.

Staten kan sætte rammer og bidrage til at ændre adfærd via afgifter. Virksomheder kan udvikle ny teknologi og få den udbredt. Borgere kan ændre adfærd og give deres individuelle bidrag.

Kommunerne kan binde enderne sammen. Lad os gøre det helt konkret med afsæt i den kommune, jeg kommer fra.

Indkøb skubber markedet

I 2008 investerede Middelfart Kommune 44 millioner kroner i energirenovering af de kommunale bygninger. Skoler, plejehjem og børnehaver blev isoleret og pedellerne blev eksperter i energistyring. I løbet af fem år var investeringen tjent hjem i form af lavere energiregninger. I tilgift blev håndværkere uddannet i at bygge energirigtigt.

10 år senere kan vi fejre det nye rådhus som Danmarks mest bæredygtige byggeri ifølge den tyske DGNB-standard.

Kommunen har vist vejen, skubbet til håndværket og trænet borgere i at efterspørge grønne løsninger.
 

Kommunen har vist vejen, skubbet til håndværket og trænet borgere i at efterspørge grønne løsninger. I det hele taget er kommunerne store indkøbere og kan via efterspørgsel og medudvikling af nye tiltag, bidrage til at skubbe til markedet. Når først kommunen har stillet krav, så følger dele af markedet med.

Satsningen har resulteret i kompetenceopbygning i de deltagende virksomheder, der får bedre muligheder for at afsætte deres varer og leverer service til andre med tilsvarende behov i takt med at efterspørgslen efter grønne løsninger stiger.

Demokratisk kontrol ændrer samfundet

Syd for Middelfart findes landsbyen Føns. Her har 46 borgere bygget Danmarks mindste fjernvarmeanlæg. I stedet for oliefyr, der forurener meget, er borgerne gået sammen om et fælles værk, der er baseret på vedvarende energi. Kommunen har bidraget med viden, proces og en kommunegaranti, så det økonomisk har været realistisk for borgerne selv at eje det nye anlæg.

Det er den slags engagement, som gror nedefra i landets kommuner, og som bidrager til både at løse udfordringer med klimaet og samtidig er med til at styrke de lokale fællesskaber.

I Båring og Brenderup har Middelfart Kommune udstykket landets første byggegrunde med lodrette jordvarmeboringer. For det skaber værdi for landsbyerne også at have nem, billig og grøn varme.

Den største gevinst for klimaet har imidlertid været omlægning af Skærbækværket. Her er naturgas erstattet af flis. Omlægningen har alene reduceret udslippet af CO2 fra borgerne i Middelfart Kommune med 6.500 tons om året.

I det hele taget er kommunerne meget væsentlige i omlægningen af vand, varme, el og anden forsyningsvirksomhed, så produktionen af energi finder sted på et mere bæredygtigt grundlag. Det er ofte kommunerne, der ejer forsyningerne eller via demokratisk kontrol, kan stille krav om at tage hensyn til andet og mere end den økonomiske bundlinje.

Bæredygtig byudvikling

Hvis vi vender øjet mod bæredygtig byudvikling, så sker den også ofte med kommunerne som væsentlige aktører.

Ejby har netop indviet en bypark med grønne områder, der binder byen bedre sammen. Borgere, lokale handlende og institutioner har sammen med fagfolk og politikere udviklet et godt bud på et nyt samlingspunkt i byen.

Den rolle ville hverken staten eller markedet kunne løfte. Staten er for fjern, mens markedet kan hjælpe til, men sjældent være en stabil drivkraft i udviklingen af løsninger til det fælles bedste.

Kommunen har også være igangsætter og omdrejningspunkt for dialog om det gode byliv i Middelfarts vestlige del. Her bliver regnen, fra de stadig mere massive regnskyl, håndteret på overfladen i stedet for at havne i folks kældre. Det sker i nye grønne regnbede der har erstattet dele af asfalten, aktivitetsskov med forsinkelsesbassiner, hvor børnene kan lege og keramiske flader smukt leder vandet over den lokale kirkegård.

Borgerne har selv defineret, hvad de anser som et dejligt sted at bo, hvorefter fagfolk har omdannet pladser, fortov og veje til grønne oaser i byen.

Naturen for alle

Skoler og børnehaver tager ofte på besøg i Naturcentret Hindsgavl Dyrehave. Faktisk er en fast busrute indsat for at gøre det nemt at komme frem og tilbage.

Naturvejledere og dygtige lærere bruger naturen aktivt til at skabe læring. Det kan være almindelig undervisning i biologi. Eller mere spektakulært ved at bruge naturen som klasseværelse i andre fag.

Matematik kan pludselig blive meget nærværende, når en elev i 5. klasse skal regne ud, hvor højt et træ er ved hjælp af Pythagoras sætning.

Naturen skal være for alle

På alle kommunens skoler er udvalgt lærere, der arbejder med klima. For at gøre undervisningen endnu mere relevant, men også for at skærpe børn og unges bevidsthed om at være en del af verden med alt hvad det bringer med sig af ansvar og muligheder.

Naturen skal være for alle. Derfor har kommunen erhvervet en større skov og sammen med mountainbikere, ryttere til hest, vandrere, løbere og naturfolk planlagt udviklingen af en hel skov med plads til både natur og mennesker. Og langs hele kommunens kystlinje anlægges i disse år en sammenhængende sti, som vi håber vil blive blandt de smukkeste i landet.

Naturen er på den måde med til at skabe livskvalitet, sundhed og læring.

Bingo på alle rækker

Mange klimaløsninger har flere funktioner end blot at håndtere regnvand eller mindske udledningen af CO2. Faktisk formår mange kommuner at tænke bredt og løse flere opgaver på én og samme tid.

Midt mellem bygningerne på Skovgades plejehjem lå tidligere en parkeringsplads, som beboerne kunne kigge ud på. I dag er udsigten til den brugte Toyota Corolla erstattet af et orangeri, flotte blomster, bænke og borde.

Nu kommer børnehavebørn på besøg for at lege, og det er muligt at gå en tur med familien. Samtidig fungerer den nyanlagte have som bassin, der hindrer oversvømmelser længere nede af gaden.

Foran KulturØen (et kulturcenter på Middelfart Havn, red.) vil det snart være muligt at opholde sig i små hyggelige grønne kroge, mens børnene tumler i de nye legeredskaber. Samtidig vil stedet fungere som dige mod stigende havvand.

På den måde bruges klimaløsninger til mange fornuftige formål. Til at skabe flere arbejdspladser og vækst i lokale virksomheder, grønne arealer for sundheden, som læringsrum, til styrkelse af fællesskaber og til at håndtere regnvand.

Kun kommunerne kan skabe den sammenhæng. Det kan man opleve i Middelfart – og det kan man opleve hver eneste dag i mange af landets kommuner.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.