Annonce

Klimaudspil fra Enhedslisten og stop på salg af Danmarks selskaber

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Onsdag har budt på et ambitiøst klimaudspil fra Enhedslisten, hvori partiet blandt andet foreslår at lægge afgifter på landbrugets udledning af CO2 fra 2027, udfase dieselbiler fra 2022 og sætte en progressiv afgift på flyrejser, der stiger efter hvor mange flyrejser, man årligt tager på.

Der skal ikke sættes flere statsejede selskaber til salg i den kommende tid, hvis det står til Socialdemokratiet. Finansordfører Benny Engelbrecht (S) understreger dog, at partiet fortsat ønsker at finde en måde, hvorpå man kan sælge el-selskabet Radius, så længe der er tale om forbrugereje eller statslige aktiemajoritet.

Velkommen indenfor - både til jer, der nyder vinterferie, og til jer, der er over halvvejs mod en velfortjent weekend.


Enhedslistens fremlægger nyt klimaudspil

Enhedslisten har onsdag præsenteret et nyt stort klimaudspil.

Tilskud til elbiler, CO2 afgifter til landbruget og begrænsning af flytrafik er nogle af de 78 konkrete tiltag, som ifølge Enhedslisten skal bringe Danmark i stand til at levere på Paris-aftalens klimaforpligtelser.

placeholder

“En socialt retfærdig vej til det grønne samfund,” hedder det i planen, og ifølge Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, er det vigtigt, at forslagene ikke vender den tunge ende nedad:  

”Der skal store beslutninger til, men det kan lade sig gøre at foretage den nødvendige omstilling i tide. Også uden at vende verden på hovedet og uden at dem, der har mindst, skal betale."

Læs mere om de konkrete tiltag her.
 

S-stop på nye salg af statsejede selskaber

Der er ingen grund til at sælge fra af statens selskaber lige nu, lyder det fra Folketingets største parti Socialdemokratiet efter kuldsejlet Radius-salg, lyder det fra partiets finansordfører Benny Engelbrecht onsdag

"Vi har ikke statslige selskaber, som der aktuelt er den store grund til at ændre ejerskabsstrukturen i. Langt de fleste er veldrevne, og derfor så skal vi ikke sælge mere fra nu og her," siger han til Berlingske.

Han understreger samtidig at partiet fortsat ønsker at finde en måde at sælge Radius, så længe der er tale om forbrugereje eller statslige aktiemajoritet.

Men meldingen fra Socialdemokratiet er stadig aktuel, for der har ifølge Berlingske været tale om salg af andre statslige virksomheder heriblandt Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S. Men de tanker afviser Socialdemokratiet nu.

Læs mere her.

Skatten er steget for familier under Løkke

En almindelig familie betaler mere skat i dag, end før regeringen kom til i 2015. Og stort set alle betaler i dag en større del af deres indkomst i skat, end da den borgerlige regering tiltrådte i 2015. For LO-familien er der tale om en større stigning end for direktør-familien.

Det viser en opgørelse over syv forskellige familietyper, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har sendt til Folketingets Skatteudvalg, skriver Finans.dk.

For et LO-ægtepar med to børn og ejerbolig er der tale om en stigning på 0,9 procentpoint, mens privatansatte funktionærer med samme antal børn og boligtype er steget med 0,5 procentpoint.

placeholder

For en direktørfamilie med ejerbolig og to børn er stigningen 0,1 procentpoint.

Regner man andre lettelser ind, har man dog fået mere ud af det, understreger skatteminister Karsten Lauritzen.
Du kan læse mere om ministerens forklaringer på stigningen her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet