Sådan indledes det politiske grundlag, som foreningen Rødt Venstre vedtog på sin stiftende forsamling 23. september 2023.
Dernæst følger en lang og ofte skarptunget kritik af det, foreningen kalder “Enhedslistens top og højrefløj,” der beskyldes for at have forsømt aktivismen på gaden til fordel for hverdagens gøremål på Christiansborg, som ikke rykker meget i det store billede.
Ikke mange tog notits af Rødt Venstres stiftelse, og intet tydede på, at foreningen ville opnå meget mere end et virke som esoterisk studiekreds for Enhedslistens mest yderligtgående elementer.
Men historien ville noget andet. Kun to uger efter stiftelsen trængte 6.000 palæstinensiske terrorister ind i Israel og tog livet af knap 800 israelske civile.
Pludselig blev Enhedslisten kastet ud i en dramatisk og langvarig konflikt med Rødt Venstre om, hvordan man skulle forholde sig til, at nogle af Enhedslistens tidligere samarbejdspartnere i Palæstina havde deltaget i angrebet på Israel 7. oktober 2023.
På den anden side af striden sætter Rødt Venstre spørgsmålstegn ved partitoppens metoder
Et skænderi, der kulminerer lørdag, når partiet afholder ekstraordinært årsmøde i Hafnia Hallen i Valby.
Her håber et flertal i partiets hovedbestyrelse på at samle flertal til at tage formel afstand til Rødt Venstre og åbne op for eksklusioner af partimedlemmer, der bryder med partilinjen.
I partiledelsen føler man sig meget sikker på, at det vil lykkes at stemme forandringerne igennem.
Ikke desto mindre skaber forløbet splid og usikkerhed i baglandet.
“Fjendebilleder eskaleres, magt bruges og ønskes i øget grad. Fordrejninger, spin og alle mulige taktiske kneb er i spil,” beskriver en anonym gruppe situationen over for Politiken.
Onsdag kunne Ekstra Bladet afsløre, at Enhedslistens pressechef, Jakob Legarth Sandorff, har sendt en mail til Enhedslistens leder, Pelle Dragsted, folketingsmedlem Peder Hvelplund og partiansat Ludvig Goldschmidt, som ved en fejl også er havnet i Ekstra Bladets indbakke.
“Rødt Venstre blev stemt hårdt ned og har nægtet at acceptere det. Det er baglandet fuldstændig rasende over, nu har hovedbestyrelsen indkaldt til årsmøde. Det er dét, årsmødet handler om. Det handler ikke om højredrejning,” skriver Sandorff blandt andet i mailen.
Er man kynisk anlagt, kunne man mistænke, at det måske ikke var et rent uheld, at mailen havnede i Ekstra Bladets besiddelse.
I hvert fald bekræfter mailen perfekt ledelsens fortælling om, at Enhedslisten ikke er på vej væk fra sine venstreorienterede rødder - og at ledelsen har det store flertal af partimedlemmerne på sin side i konflikten.
På den anden side af striden sætter Rødt Venstre spørgsmålstegn ved partitoppens metoder.
Man bliver trukket rundt ved næsen af kritikere og fjendtlige medier
Foreningens talsperson, Sejer Folke, påpeger over for Dagbladet Information, at mange af de delegerede, der skal afgøre Rødt Venstres skæbne, er ukendte navne, som ikke tidligere har været aktive i partidemokratiet.
“Fra apparatets side er der jo virkelig gjort noget for at få valgt de delegerede, som støtter hovedbestyrelsens linje,” konkluderer han på den baggrund.
Netavisen Pios chefredaktør, politisk kommentator Niels Jespersen, vurderer, at partitoppen nok skal få sin vilje ved afstemningen på lørdag.
“På den korte bane kan det styrke Enhedslisten, at ekstremisterne bliver smidt ud og Pelle Dragsteds moderate kurs får et mandat fra medlemmerne. Risikoen for at der opstår et levedygtigt parti til venstre for Enhedslisten, er meget lille,” siger han.
Alligevel, påpeger Jespersen, er det påfaldende at Enhedslisten har ladet en konflikt, der hovedsageligt bygger på fjendtlig dækning fra B.T., vokse sig så stor.
“Men balladen udstiller også partiets svagheder. Det er konfliktskyhed, der forhindrede partiet i at rydde op i tide, og nu kommer regningen: Man bliver trukket rundt ved næsen af kritikere og fjendtlige medier. Enhedslisten er et parti uden is i maven,” siger han og konkluderer:
“Hvis man vil ind og have magt, hvilket er ledelsens strategi, så må man også kunne håndtere modgang. Det har vi endnu til gode at se.”
Kommentarer
Så er der krise i "overflødighedspartiet", fint, det vil nok formindske deres indflydelse på Christiansborg og skulle partiet gå i opløsning vil savnet efter dem være til at overse.
Heder det ikke elendighedslisten ???
Jeg hørte Hans Engell bruge betegnelsen “ De forenede dødsboer “ i en beskrivelse af partiets historie og oprindelse 🤓- Han er sgu ikke uden humor den gode Engell :-))
Ib Bergholz, er enhedslisten ikke et totalt overflødigt parti? det er er det efter min overbevisning. Jeg vil nødig leve i et samfund styret af personer fra enhedslisten, og det kommer heldigvis heller ikke til at ske.
Tillad mig at være 100% enig med dig for en gangs skyld.