I Polen, som udstationerer flest arbejdere i EU, ønsker man at fortsætte som i dag, hvor udstationerede polske arbejdere kan konkurrere benhårdt på løn og arbejdsvilkår i Vesteuropa. Det ønsker man ikke i vest, for det opleves som dumping af løn og arbejdsvilkår.

Socialpolitikken er i centrum i EU i denne og næste måned. I dag stemmer Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg om en ændring af udstationeringsdirektivet. Det forventes, at der nu vil ske fremgang i en langstrakt og forsinket forhandling.

Ændringsforslaget sikrer den danske model
Ændringsforslaget, som beskæftigelsesudvalget skal stemme om i dag, er et forsøg på at imødekomme de mange forskellige nationale, og politiske, interesser så godt som muligt.

Man var nervøs for, om direktivet kunne trumfe den danske model og Danmarks ret til selv at fastsætte løn.

På en række områder går forslaget de nordiske lade i møde: Der lægges op til, at løn udelukkende skal være et anliggende for medlemslandene og arbejdsmarkedets parter. Også efter dansk ønske foreslås, at medlemslandene skal kunne kræve, at vikarer skal have de samme vilkår som nationale vikarer. Medlemslandene får også mulighed for, omend de ikke er forpligtigede til, at anvende kollektive overenskomster, som gælder for et geografisk område, en profession eller en sektor.

Udstationeringsperiode på 24 måneder - eller mere
Ole Christensen (S), europaparlamentariker og medlem af beskæftigelsesudvalget, fortæller, at man fra dansk side "har arbejdet hårdt for at lave en model, der sikrer, at den danske arbejdsmarkedsmodel kan bevares. Derfor var Danmark med til at give et gult kort til Kommissionen tilbage i foråret 2016, fordi man var nervøs for, om direktivet kunne trumfe den danske model og Danmarks ret til selv at fastsætte løn."

Blandt de punkter, der falder i mindre god jord fra et dansk synspunkt er, at udstationeringsperioden ser ud til at blive fastholdt på 24 måneder og endda med mulighed for, at en virksomhed kan anmode modtagerlandet om en forlængelse. Den internationale transportbranche står også til fortsat at være dækket af udstationeringsdirektivet.

Polen: Vi rykker os ikke
Den polske premierminister Beata Szydlo udtalte til pressen i slutningen af august, at Polen ikke ønsker at se ændringer af det nuværende direktiv, da det ikke er i de polske arbejderes interesser. Derfor vil hun ”kæmpe imod enhver ændring.” Det sagde hun blandt andet efter den franske præsident havde været på charmetur i fire andre østeuropæiske lande, for at overbevise dem om, at de skal bakke op om en revision. Han undgik dog både Ungarn og Polen, som er særdeles kritiske overfor den franske position.

De udstationerede arbejdere udgør stadig kun en lille del af den europæiske arbejdsstyrke, i 2015 var det 0,65 procent af den samlede arbejdsstyrke, men når det alligevel vækker bekymring, er det fordi andelen er i hastig vækst. Fra 2010 til 2015 steg antallet med over 41 procent. Knap en fjerdedel af arbejderne er fra Polen.

Macron vil indføre mere kontrol
Men der et massivt pres for en revision fra en række vesteuropæiske lande, ikke mindst Frankrig, som er værtsland for næstflest østeuropæiske udstationerede arbejdere, kun Tyskland modtager flere. I 2015 var 286.000 udstationerede arbejdere registreret i det franske system, hvilket svarede til en stigning på 25 procent i forhold til bare et år tidligere. Landet kæmper samtidig med en arbejdsløshed på omkring 10 procent.

Der er mange forskellige interesser på spil, så der venter stadig en hård kamp forude

Blandt andet derfor har Emmanuel Macron fremlagt ønske om, at udstationeringsperioden skal nedsættes fra 24 måneder til 12, at der skal sættes ind imod ’postkasseselskaber´, at kontrollen med udstationeringerne skal skærpes og at udstationeringsdirektivet fortsat skal gælde transportbranchen.

En hård kamp forude
Hvis afstemningen bliver stemt igennem beskæftigelsesudvalget i aften, vil den skulle godkendes på Europa-Parlamentets plenarsamling – det er endnu ikke fastlagt hvornår. Derudover forventes revisionen at blive behandlet af de europæiske beskæftigelsesministre på et rådsmøde i Luxembourg den 23. oktober. Ole Christensen tør ikke spå om, hvordan behandlingen på ministerniveau vil gå.

”Der er mange forskellige interesser på spil, så der venter stadig en hård kamp forude,” siger han til Netavisen Pio.