Annonce

København: Enhedslisten går sammen med de borgerlige om skattelettelser

Partiet er sammen med de borgerlige partier på Københavns Rådhus tæt på en budgetaftale, der vil give skattelettelser til københavnerne.
Overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), kan ende som Sorteper i spillet om næste års budget i Københavns Kommune.

Flere medier fortæller, at Enhedslisten under de igangværende budgetforhandlinger på rådhuset lægger op til at efterlade Socialdemokratiet og SF på perronen.

I stedet vil Enhedslisten indgå en budgetaftale med resten partierne i Københavns Borgerrepræsentation - Alternativet, De Radikale, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Hvis Enhedslisten, der efter sidste års kommunalvalg er det største parti i Borgerrepræsentationen, indgår en aftale, vil der være flertal uden om Socialdemokratiet på Københavns Rådhus.

Vi er dybt overraskede over det

På et pressemøde torsdag sagde Sophie Hæstorp Andersen ifølge flere medier til Ritzau, at Enhedslisten forhandler med de borgerlige partier om ufinansierede skattelettelser på op mod en halv milliard kroner.

“Vi er dybt overraskede over det, og jeg tror, mange har været nysgerrige på, hvad man får med Enhedslisten som det største parti på rådhuset. I dag fik vi svaret,” lød det syrligt fra overborgmesteren, som betegnede forløbet som “landsbypolitik”.

Sophie Hæstorp Andersen sagde videre, at hun stadig går efter en bred budgetaftale, men at det skal være en aftale uden de bebudede skattelettelser.

“Enhedslisten har fundet sammen med Liberal Alliance og Nye Borgerlige”

På Facebook raser det socialdemokratiske medlem af økonomiudvalget i København, Jonas Bjørn Jensen, over at Enhedslisten nu tilsyneladende er parat til at sænke skatten sammen med de borgerlige.

Skattelettelser for mere end en halv milliard

“Enhedslisten har fundet sammen med Ole Birk Olesen, Nye Borgerlige og de andre blå partier om give skattelettelser for mere end en halv milliard de kommende år,” skriver Jonas Bjørn Jensen.

“Vi var i gang med at forhandle et budget der skulle løfte vores velfærd, skubbe på den grønne omstilling og skabe tryghed i en svær tid med krig, ukrainske flygtninge og en latent pandemi.” skriver han videre.

placeholder

 

Den melding har fået Enhedslistens Pelle Dragsted, der er medlem af byrådet i nabokommunen Frederiksberg til at reagere.

I en kommentar kalder han Jonas Bjørn Jensens opslag for “bullshit” og klandrer Socialdemokraterne for at have spændt ben for sig selv.

“Du ved jo det du skriver er bullshit, Jonas. Der bliver ikke en krone mindre I kan bruge på velfærd, skriver Pelle Dragsted.”

“Det er ærgerligt at du kommunikerer så uærligt, fordi I har spændt ben for jer selv i forhandlingerne,” lyder det videre fra Pelle Dragsted.

I en parallel debat på twitter kalder Pelle Dragsted de københavnske skattelettelser for "solidariske".

"Jeg synes det er meget solidarisk overfor ande kommuner at KBH sænker skatten en smule, når I alligevel ikke kan bruge pengene pga serviceloftet. Det giver andre kommuner mulighed for at hæve skatten. Herunder min egen," skriver Pelle Dragsted.

placeholder

 

 

 

 

 

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Line Barfod har opført sig så magtfuldkomment at det basker, og det er ikke i orden at give skattelettelser for en halv milliard eller 500.millioner kroner. Det er rigtig mange penge. De blå griner i deres store skæg. Hvor kan du gøre det Line Barfod. Stemmer aldrig på liste Ø mere

'Man' kunne jo opfatte det som et signal til S om at Sophie Hæstorp Andersen ikke er alles kop the.
Miss Sofie - it's not the same procedure at last year!

her gik jeg og troede line Barfod var lidt mere smart, skatterabat lig med pakkeringsafgift, hvor det grønne tiltag det er fusk og ikke særligt smart, håber københavnere vågner op.

Hvordan var det nu socialdemokraterne sagde i henved 100 år! " Det største parti skal altid have overborgermester posten" måske pay back time

Det virker som Enhedslisten har sendt alle ud at bortforklare på alle opslag og tråde på de sociale medier, men lige meget hvordan de hyler og skråler, så kan de ikke bortforklare at de har indgået en fuldstændig overflødig aftale om skattenedsættelser sammen med den yderste højrefløj.

SF og A har lavet en serviceloft, så kommunerne må ikke bruge de penge de opkræver. Pengene lå bare og samlede støv. Iflg andre medier kommer de nu langt flere grønne tiltag, end A tilbød. Herudover ingen nedskæringer og enkelte løft på det sociale område.

Budgetloven (fra 2012) blev vedtaget således:

Vedtaget 83 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, KF) 26 stemmer imod forslaget (DF, EL, LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget

https://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l174/index.htm

Har en idé om at det her ikke handler om politik men om personer
Jeg har altid ment at Sofie Hæstof var den forkerte kandidat til overbogmestetposten. Det lugter langt væk af magtdemonstration fra Enhedslisten. S,SF+ har sovet i timen

Enhedslisten ved du, hvor du IKKE har ....