København viser vejen mod et byggeri uden social dumping

Københavns Kommune har taget et vigtigt skridt i kampen mod social dumping.

Fra maj 2026 strammer kommunen reglerne for brug af underentreprenører på kommunale byggeprojekter. Fremover skal underentreprenører forhåndsgodkendes, før de må træde ind på byggepladsen.

Det er både klogt og nødvendigt.

For vi ved, at problemerne i byggeriet ofte gemmer sig i de lange og uigennemskuelige leverandørkæder. Jo flere led der er mellem bygherre og den håndværker, der udfører arbejdet, desto større er risikoen for, at ansvaret forsvinder. Og alt for ofte er det lønmodtageren, der betaler prisen.

Læs også:For mange led og for lidt ansvar: EU skal rydde op i byggeriet

Københavns Kommunes egne årsrapporter om social dumping viser med al tydelighed, at problemet er alvorligt. 

Alene i 2025 blev der sikret efterbetalinger for 3,8 millioner kroner til medarbejdere, der var blevet snydt. Og i bygge- og anlægsbranchen bliver der fundet fejl i tre ud af fire kontroller, når der er mistanke om snyd.

Det er voldsomme tal. Men desværre ikke overraskende.

Resten af landet bør følge trop

I Malerforbundet ser vi alt for ofte, hvordan ordentlige vilkår bliver presset, når arbejdet sendes længere og længere ned gennem kæder af underentreprenører. 

Her kan det blive svært at gennemskue, hvem der egentlig har ansvaret. Og det er netop i de mørke led af kæderne, at underbetaling, manglende rettigheder og dårlige arbejdsforhold får lov at vokse.

Derfor fortjener København ros.

Når kommunen kræver forhåndsgodkendelse af alle underentreprenører, skaber det gennemsigtighed, før problemerne opstår. Det bliver ikke længere nok at pege nedad i kæden, når noget går galt. Hovedentreprenøren får et klart ansvar for at have styr på, hvem der arbejder på pladsen.

Det er sådan, det bør være.

Social dumping må aldrig blive en accepteret del af dansk byggeri

Når vi bygger skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre offentlige byggerier for fællesskabets penge, skal det naturligvis ske på ordentlige vilkår. 

De mennesker, der udfører arbejdet, skal have den løn og de rettigheder, de har krav på. Og de virksomheder, der spiller efter reglerne, skal ikke konkurreres ud af markedet af firmaer, der snyder sig billigere.

Derfor er det også vigtigt, at København ikke bare vedtager flotte hensigter, men følger op med et konkret digitalt kontrolsystem og dagbøder for manglende registrering. Krav virker kun, når de kan kontrolleres – og når det har konsekvenser at bryde dem.

Nu bør resten af landet så følge trop.

Læs også:Sisse Marie Welling: “Dybt bekymrende”

Social dumping må aldrig blive en accepteret del af dansk byggeri. Og det burde ikke være noget særligt at stille krav om ordentlighed i offentlige udbud. Det burde være standarden.

København viser, at det kan lade sig gøre at handle politisk, når viljen er der. Nu er det op til kommuner og regioner i resten af Danmark at tage værktøjet i brug.

Vi skylder både dem der arbejder på byggepladserne, de ordentlige virksomheder og skatteborgerne, at offentligt byggeri ikke bygger på udnyttelse.