Københavnerbørn strømmer ind på efterskolerne

Er efterskolerne kun for over- og middelklassens børn? Måske. I hvert fald er andelen af københavnerbørn, der tager på efterskole, steget med næsten 20 procent.
På blot et år har knap en femtedel flere unge fra hovedstadsområdet valgt at tage på efterskole efter 9. klasse. Det nøjagtige tal er 17 procent.

Det viser en opgørelse fra marts i år, som Undervisningsministeriet har udarbejdet ved at spørge landets 9. klasseselever, hvad de skulle på den anden side af de ni års skolepligt.

Ny fortælling: Ikke længere for problembørn

Synet på efterskoler har ændret sig gennem årene, mener forstander på Sportsefterskolen Sjælsølund, Jens Nissen.

”Fortællingen blandt københavnere og sjællændere plejede at være, at efterskoler var et sted, hvor man tog hen, hvis man var et barn med problemer og lige skulle afrettes lidt. Nu er fortællingen, at efterskolen er et tilvalg,” siger han til Politiken.

Efterskoler var et sted, hvor man tog hen, hvis man var et barn med problemer

Netop Sportsefterskolen Sjælsølund i Hørsholm, hvor Jens Nissen selv er forstander, er en af de efterskoler, som har oplevet en massiv tilvækst af unge fra København og Nordsjælland.

”Der er en kæmpe stigning i københavnere og nordsjællændere, der vælger vores efterskole. Før i tiden var det meget spredt, hvor børnene kom fra, men i år vil jeg skyde på, at 80 procent af eleverne kommer fra København og Nordsjælland,” siger Jens Nissen, som har været forstander på den nordsjællandske efterskole igennem ti år.

Dannelse over uddannelse

Der kan dog også være en anden årsag til, at flere unge vælger efterskolerne til. Unge skal ikke kun uddannes – de skal også dannes.

Det gjaldt om at komme så hurtigt igennem et uddannelsessystem som muligt

”Man har længe haft en politisk dagsorden, hvor det gjaldt om at komme så hurtigt igennem et uddannelsessystem som muligt. Det er ikke lige så toneangivende i dag. Forældrene begynder at kigge efter, at børnene skal få noget menneskelig dannelse ud af det,” siger forstander Jens Nissen og tilføjer om sin egen skoles popularitet:

”Vi er ikke kun en sportsefterskole. Sport, menneskelig dannelse og uddannelse vægter lige højt her.”

Stigning skyldes adgangskrav på gymnasier

Formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, mener, at stigningen i antallet af elever, der vælger at tage på efterskole, er tæt forbundet med adgangskravene til de gymnasiale ungdomsuddannelser.

”Flere unge, som var i tvivl om, hvorvidt de kunne klare adgangskravet, kan have valgt den sikre vej ved at tage på efterskole først. Og på den måde få et ekstra år med personlig og faglig udvikling,” siger han til Politiken.

Det er ikke kun i hovedstadsområdet, at flere unge søger mod efterskolerne. På landsplan har lidt over 9 procent flere unge valgt at tage på efterskole sammenlignet med sidste år, hvorfor der er tale om en generel stigning.

Efterskolebørn kommer fra uddannelsesstærke hjem

En undersøgelse fra 2013, foretaget af konsulenthuset Damvad, viste, at hele 64 procent af efterskoleeleverne kom fra et hjem med en uddannelsesstærk baggrund, mens kun 8 procent af efterskoleeleverne havde ufaglærte forældre.

Til sammenligning kom 40 procent af folkeskoleeleverne fra et hjem med en uddannelsesstærk baggrund, mens 18 procent af folkeskoleleverne havde forældre, som var ufaglærte.

Kun 8 procent af efterskoleeleverne havde ufaglærte forældre

Det fremgår også af undersøgelsen, at kun 9 procent af efterskoleeleverne mente, at de efter 10. klasse på efterskole var blevet mere afklarede i forhold til valg af ungdomsuddannelse.

Hvad koster et efterskoleophold?

På Sportsefterskolen Sjælsølund lyder ugeprisen på 2.500 kr. for skoleåret 2019/20. Et ophold varer 42 uger og løber dermed op i 105.000 kr.
Enkelte linjer pålægges dog ekstra udgifter, står der på efterskolens hjemmeside.

Der ydes desuden statstilskud, som er et individuelt beregnet tilskud, på baggrund af husstandsindkomst.

Andreas Petersson er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook