Københavnerne har brug for færre altaner og mere fællesskab

Mange kandidater kaster sig ind i kampen om de populære mærkesager til kommunalvalget. Nogle kæmper for gratis psykologhjælp til unge, andre kæmper for en bedre folkeskole, nogle kæmper for en hård indsats mod banderne – og i København kaster andre sig ind i kampen for flere altaner.

Sidste år lavede borgerrepræsentationen, med Socialdemokratiet i spidsen, reglerne om, så det fremover bliver nemmere for københavnerne at få deres egen altan.

Jeg er sådan set ikke imod altaner, men jeg tvivler stærkt på, at vores by har brug for flere af dem. I København har vi historisk set haft tradition for at møde hinanden i boligkarrernes gårde, hvor børnene legede sammen, mens de voksne tog sig en kølig håndbajer. Gårdmiljøet var levende og stærkt.

Kom ned i gården
Når borgerrepræsentationen slækker på retningslinjerne for opsætning af altaner, så skal man vide, at de mange altaner svækker det fællesskab, som historisk set er vokset ud af gårdmiljøet.

De seneste år er københavnernes fælles referenceramme blevet mindre: Vi bor i stigende grad i nærheden af ligesindede, og flere vælger den lokale folkeskole fra. Det betyder, at vi kommer hinanden mindre ved. Stigningen i antallet af altaner er blot et led i den tendens.

I stedet for at nyde aftensolen i gården sammen med sine naboer, så sidder man pludselig hævet over fællesskabet på sin altan. I stedet for at pleje nyttehaven sammen med sine naboer nede i gården, så passer man sine egne krydderurter i altankassen. Og så har jeg slet ikke talt om de huslejestigninger, som opsætningen af altaner på almene boliger fører til, som er med til at presse socialt udsatte og folk på overførselsindkomster ud af deres hjem og ud af København.

Brug for stærke lokale fællesskaber
Det er muligvis upopulært at ville begrænse adgangen til altaner. Men i en situation, hvor fællesskabet mellem københavnerne begynder at smuldre, så kan det være nødvendigt at bruge kræfterne på at opbygge stærke lokale fællesskaber.

I stedet for at bruge kommunens tid og ressourcer på at lette muligheden for at få altaner, så kunne politikerne på rådhuset gøre det nemmere at få saneret gårdene og bakke op om de boligforeninger, som forsøger at give beboerne gode rammer omkring det lokale fællesskab ved at opsætte fælles nyttehaver, moderne legepladser og lignende i gården.

Laura Rosenvinge (S) er kandidat til borgerrepræsentationen i København.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Laura Rosenvinge er medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet. Hun er socialordfører og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget


Flere artikler om emnet

Annonce