Københavns Kommune i U-vending: “Alle laver fejl. Også politikere”
Københavns Kommune i U-vending: “Alle laver fejl. Også politikere”
Sidste år blev bænke naglet fast på københavnske parkeringspladser. Nu bliver bænkene fjernet – men pladsernes funktion bliver ikke som før
Det blev bemærket, da grønne bænke – også kendt som ‘straksbænkene’ – pludselig stod boltet fast i Københavns gader, som var de skudt op af asfalten i løbet af natten i september sidste år.
Det, der førhen var almene parkeringspladser i Middelalderbyen i København, var omdannet til opholdsarealer med bænke og urtepotter.
Responsen på hvad der skulle danne hyggelige rammer i bybilledet, har dog været alt andet end fredfyldt:
Om dagen er de blevet set som en hån mod bilister, der hvileløst prøver at finde en parkeringsplads, og om natten har de ageret samlingssteder for unge mennesker, der fester, drikker, larmer og sviner.
Læs også:S-politiker langer ud efter blå partier: “Forlorent" og "vælgerbedrag”
Men nu er bænkene snart fortid.
Og det er en glædelig nyhed ifølge Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsborgmester i København, Andreas Keil (S):
“Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke var den store tilhænger af bænkene fra starten og stod det til mig, skulle pladserne blive genindført som parkeringspladser,” skriver han i et opslag på Facebook.
Bænke var en fejl
Socialdemokratiet var ikke selv med til at stemme for nedlægningen af parkeringspladserne, der blev besluttet i 'Budget 2023’.
De var dog med til at beslutte, at det var bænke og blomsterkrukker, der skulle fylde de tomme rum ud – og det var en fejl, hvis man spørger Keil:
“Alle os, der går ind i kommunalpolitik gør det, fordi vi vil gøre København til en bedre by. Vi må bare aldrig blive for fine til at indrømme, når beslutninger viser sig at være forkerte. Alle laver fejl. Også politikere. Det er der ingen skam i, så længe vi tør indrømme dem.”
Bliver ikke almene parkeringspladser igen
Hvis man havde håbet på at kunne finde en parkeringsplads hurtigere fremover, kan man dog godt tro om.
Det er nemlig kun en del af de arealer, hvor bænkene var placeret, der bliver til parkeringspladser igen – og de pladser bliver tiltænkt erhvervsparkering, så eksempelvis håndværkere lettere kan udføre arbejde i byen.
Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen gælder det omkring 50 parkeringspladser.
Vi tager nogle rigtige skridt imod at gøre det lettere at bo og drive virksomhed i København
De øvrige opholdsarealer skal ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen forblive opholdsarealer, hvor bænkene erstattes af såkaldte 'midlertidige byrumsmøbler’ eller på anden vis indgå i ‘nye formater’ i bybilledet.
Til gengæld bliver omkring en tredjedel af de parkeringspladser, som førhen har været reserveret til delebiler, nu lavet om til almindelige parkeringspladser, skriver Andreas Keil:
“På den måde giver vi plads til, at erhvervsliv og almindelige københavnere kan parkere deres biler. Jeg er glad for, at der er blevet ryddet op i en del af parkeringsvirvaret, og at vi tager nogle rigtige skridt imod at gøre det lettere at bo og drive virksomhed i København.”
Læs også:Socialdemokratiet i København i u-vending: Fra langt færre til flere parkeringspladser
Andreas Keil har allerede et ønske for, hvad næste oprydningsprojekt skal være:
“Står det til mig, bliver kaosset af delecykler, der ligger og flyder overalt, det næste problem, vi tager hånd om,” skriver han afslutningsvis.
Kommentarer
Well, nu er det jo ikke…
Well, nu er det jo ikke svært for nogen - heller ikke politikere - at indrømme andre folks fejl, som er dét den gode borgmester vælger at gøre her. Sær måde at (undlade at) stå på mål for en politisk beslutning på ...
Her er min beretning om,…
Her er min beretning om, hvordan jeg blev medlem af Illuminati. Lord Felix hjalp mig med at få mit liv tilbage, da jeg var tæt på at miste alt. Jeg blev optaget efter cirka to et halvt år, efter at jeg var blevet svigtet af så mange Illuminati-medlemmer. I årevis var jeg håbløs og økonomisk helt i bund. Men en dag, mens jeg surfede på nettet, faldt jeg over et opslag fra det fremtrædende Illuminati-medlem Lord Felix; han fortalte, at man som medlem af Illuminati kunne blive berømt, rig og få succes i livet. Jeg kontaktede ham og forklarede ham situationen, hvorefter han vejledte mig om tilmeldingen. Jeg betalte for optagelsen og blev indviet i Illuminatis verdensorden. Derefter fik jeg alle retningslinjerne og fik at vide, at nye medlemmer efter indvielsen ville modtage en belønning på 2.000.000 dollars i kontanter. Med Lord Felix' hjælp blev jeg fuldgyldigt medlem af Illuminati. Mit råd er: Hvis du tidligere er blevet snydt af svindlere, så prøv lykken hos Lord Morgan. Det er din bedste chance for at opnå det, du drømmer om for din fremtid. Kontakt ham via WhatsApp på +2348168034022.
Tilføj kommentar