Derfor bliver det også en glædelig dag for Danmark og for danske arbejdere, når Europa-Parlamentet forhåbentligt vedtager en ny frihandelsaftale med Canada. Dansk Industri vurderer, at aftalen kan øge den danske eksport til Canada med op til 30 procent. Det betyder to milliarder kroner i øget eksport. Det betyder vækst og beskæftigelse – og velfærd – i hele landet.
Aftalen fjerner 99 procent af alle toldtariffer mellem Canada og EU. Og så giver den danske firmaer adgang til markedet for offentlige canadiske udbud. Det betyder kort sagt, at danske virksomheder får markant bedre adgang til et stort og købedygtigt marked.
Forpligter landene til at ratificere arbejdstagerrettigheder
Samtidig sikrer vi ikke bare danske og europæiske arbejdstagerrettigheder, vi forbedrer også forholdene for canadiske arbejdere. Med CETA-aftalen forpligter EU og Canada sig til, at ratificere den internationale arbejdsorganisation ILO’s kerne-konventioner.
Det betyder blandt andet, at arbejdstageres ret til at organisere sig i fagforeninger og til at indgå kollektive overenskomster sikres. De konventioner var ikke ratificeret af Canada før.
Det bliver de nu.
Frygt, fejlinformation og folkeforførelse skygger
Desværre har modstanden mod CETA-aftalen fået lov til at skygge for dens positive indhold. Som i så mange andre politiske sager for tiden har frygt, fejlinformation og folkeforførelse fået lov at stjæle mediebilledet. Ikke mindst det sociale mediebillede.
Fortalere for CETA, ja for ordnet frihandel i det hele taget, er i bedste fald blevet hængt ud som værende naive. I værste fald er de blevet beskyldt for bevidst at kaste demokratiet over bord, forgylde multinationale selskaber på bekostning af statskassen og give pokker i både klima, miljø og folkesundhed. Det er selvklart noget værre vås.
Investeringsbeskyttelse
En hovedanklage mod både aftalen og os der støtter den har været, at man med CETAs bestemmelser om investeringsbeskyttelse åbner en ladeport for sagsanlæg mod Danmark og EU fra firmaer, der er utilfredse med fremtidige regler om miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, arbejdsforhold osv. Eller sagt på en anden måde: mod alt hvad der er godt, rimeligt og fornuftigt.
Den anke baserer sig på en række dybt groteske sagsanlæg, hvor lande er blevet sagsøgt af udenlandske virksomheder, fordi eksempelvis nye og bedre miljøkrav eller folkesundhedstiltag har kostet virksomhederne penge. Ofte rejses der i disse sager krav om erstatning i milliardklassen. Det er dybt godnat. Det skal stoppes.
Sagerne kan anlægges, fordi de her lande er bundet af en såkaldt ISDS-mekanisme. ISDS står for Investor-State Dispute Settlement og er et voldgiftssystem, hvor dommere udpeget af sagens parter kan afgøre om en investor er blevet påført et tab som følge af ny lovgivning eller nye regler. Processerne er hemmelige for offentligheden. Der er ikke mulighed for at anke. Og den blotte eksistens af de her ISDS-mekanismer kan i visse tilfælde få politikere til at skrinlægge planer om eksempelvis bedre miljøbeskyttelse.
Lad mig slå det helt fast: Socialdemokratiet er klart imod de skadelige ISDS-mekanismer, der findes i rigtigt mange handelsaftaler. Faktisk er EU’s medlemslande den dag i dag bundet af over 1.300 handelsaftaler, hvori der indgår ISDS-mekanismer. Det skal vi gøre op med. Dem skal vi have afskaffet.
Derfor afviste den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet også at lade ISDS indgå i CETA-aftalen. Det krav kom vi igennem med. Og derfor har vi arbejdet hårdt på at få skrevet eksplicitte garantier ind i aftaleteksten om retten til at lovgive frit – også på bekostning af virksomheders profit. De garantier står nu i den endelige aftaletekst.
Sikrer bæredygtig og fair globalisering
Herudover forpligter Canada og EU sig til ikke at gå på kompromis med hverken arbejdstagerrettigheder, fødevaresikkerhed, miljøet eller folkesundheden. Samtidig gør vi hinanden rigere ved at handle sammen. Og så sætter vi nye og højere standarder for hvordan den fri verdenshandel kan reguleres til fordel for en bæredygtig og fair globalisering.
Det er ikke en lille eller ligegyldig ting. Alt dette er afgørende for, at vi med god samvittighed kan være stolte af den aftale, der nu ligger på bordet. Derfor kan jeg kun sige, at hvis man er imod ISDS, så skal man støtte CETA.
Med vedtagelsen af CETA kan vi nemlig lægge de første otte gældende handelsaftaler med ISDS-mekanismer i graven. Jovist, der er langt op til de 1.300. Det er jeg helt klar over. Men kursen er sat, og de første skridt er taget. Og selvom det kan virke som en uoverskuelig opgave at nå til bunds med alle ISDS-mekanismer, så bliver vi nødt til at starte et sted. Vi må handle, der hvor vi kan.
Venstrefløjen hylder kun internationalt samarbejde i teorien
Det er ingen tilfældighed, at de mest vokale modstandere mod CETA alle tilhører den yderste venstrefløj. Hvor man nok hylder internationalt samarbejde og solidaritet, men aldrig praktiserer den. Hvor man tvært imod aktivt modarbejder de samarbejdsfora hvor internationalt samarbejde reelt udføres.
Forstå mig ret. Jeg havde da også foretrukket en aftale helt uden bestemmelser om investeringsbeskyttelse. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at både de danske og de canadiske domstole formår at træffe både lovlige og rimelige kendelser uanset farven på sagsparternes pas.
Men vi må også blot erkende, at ikke alle domstole i verden er som vores. Derfor er der brug for en uvildig og professionel instans der kan sikre, at verdenshandelen sker under ordnede forhold og i respekt for de regler vi er blevet enige om.
Dét tager vi første skridt til med CETA-aftalen. Med en ny domstol hvor sager skal føres for åbnede døre, hvor der sikres ankemulighed, hvor det slås fast at virksomheder ikke kan anlægge sag blot fordi de måtte lide økonomiske tab, hvor dommerstanden er professionel og offentligt udpeget. Kort sagt: hvor vi gør det stik modsatte af, hvad man har gjort i ISDS-systemerne.
Her er det også værd at huske på, at det først og fremmest er udviklingslande der er bundet af de forældede og skadelige ISDS-mekanismer. De har som regel ikke mulighed for at kræve handelsaftaler med for eksempel USA genforhandlet.
Men med den europæiske investeringsdomstol har de et konkret alternativ at pege på. Det giver dem mulighed for at handle. En konkret og ufravigelige grund til at kræve deres ikke-favorable handelsaftaler genforhandlet. Dét er positiv globalisering. Dét er internationalt samarbejde og solidaritet.
Globaliseringen kan ikke stoppes
Vi hverken kan eller skal stoppe globaliseringen. At verden rykker tættere på er et livsvilkår i en moderne verden. Dermed er det også vores opgave at sikre, at alle får del i globaliseringens goder og at almindelige mennesker og arbejdere skærmes for dens negative sider.
At lægge CETA i graven er ingen sejr. Det er blot at fastholde globaliseringen i dens nuværende tilstand. Og det kan vi ikke være tjent med.
Vi kan ikke være tjent med en globalisering der holder live i gamle ISDS-mekanismer. Hvor de mest progressive lande i verden giver fortabt og overlader styringen af verdenshandelen til lande som Kina og Rusland. Hvis vi vil have en fair, bæredygtig og menneskelig globalisering, så må vi handle.
Det er socialdemokratisk at handle. Det er uklogt at lade være. Derfor stemmer jeg for CETA.
Jeppe Kofod er gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet & Vice-Præsident for den samlede socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, S&D
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.