3.914 millioner kroner. Så mange penge gik den danske statskasse glip af alene i 2015, på grund af multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning og andre landes kreative skatteordninger.

I lavinen af afsløringer fra de såkaldte Paradis-papirer har særligt én nyhed vakt berettiget forargelse. Nemlig, at en lille gruppe EU-lande aktivt og systematisk modarbejder kampen mod skattely. Og at de tilmed kan gøre det i ro og mag. Gemt bag lukkede døre og beskyttet af krav om absolut fortrolighed.

En række EU-landes regeringer har aktivt forhalet og udvandet nye tiltag mod international skatteunddragelse, skattely og aggressiv skatteplanlægning

Afsløringen kom i Politiken, der har fået fingrene i ellers hemmelige mødereferater fra Ministerrådet i EU. Her fremgår det sort på hvidt, at en række EU-landes regeringer aktivt har forhalet og udvandet nye tiltag mod international skatteunddragelse, skattely og aggressiv skatteplanlægning. Herunder bl.a. det vigtige arbejde med at vedtage en fælles EU-sortliste over skattely.

Specifikt er der tale om lande som Storbritannien, Luxembourg, Malta og Irland. Men også Belgien, Holland og Cypern har en række yderst lukrative skatteregler, der tillader multinationale virksomheder og rige privatpersoner at lede deres formuer uden om for eksempel de danske skattemyndigheder.

Samfundsskadeligt hemmelighedskræmmeri
Jeg må desværre indrømme, at jeg på ingen måde er overrasket over Politikens afsløringer. For jeg har nemlig set præcist samme billede i de fortrolige dokumenter jeg har haft adgang til, via mit arbejde som ordfører for EU-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg.

Da disse papirer er fortrolige, må jeg hverken citere fra dem eller gå nærmere i detaljer med deres indhold. Men jeg kan som sagt sige, at jeg ikke er overrasket over Politikens historie. Og jeg kan også slå klart fast, at det er lige præcis den slags hemmelighedskræmmeri på skatteområdet, som har gjort det muligt for Europas lande at føre en skattemæssig skyggekrig mod hinanden.

Vi er endt i en dybt sygelig situation hvor Europas lande konkurrerer på at stjæle skat, vækst, virksomheder og arbejdspladser fra hinanden – ikke på at skabe dem!

Resultatet af medlemslandenes insisteren på fortrolighed og enstemmighed på skatteområdet er, at vi er endt i en dybt sygelig situation hvor Europas lande konkurrerer på at stjæle skat, vækst, virksomheder og arbejdspladser fra hinanden – ikke på at skabe dem!

Selskabsskatterne rasler ned i den europæiske skattekonkurrence
Den her samfundsskadelige skattekonkurrence foregår ikke kun i det skjulte, men også i fuld offentlighed. Det mest synlige tegn er, at selskabsskatterne i Europa er faldet markant de sidste 20 år.

Nu hvor Danmark igen er på samme lave selskabsskattesats som Storbritannien og Sverige, ja så kan det ikke vare længe inden de på ny sænker selskabsskatten

Alene i Danmark er selskabsskatten fra 1995-2016 faldet fra 34 procent til 22 procent. En påfaldende lighed med udviklingen i resten af Europa: I de 28 lande, der i dag udgør den Europæiske Union, er selskabsskatten nemlig faldet fra et gennemsnit på 35 procent i 1995 til 22,8 procent i 2016.

Og nu hvor Danmark igen er på samme lave selskabsskattesats som Storbritannien og Sverige, ja så kan det ikke vare længe inden de på ny sænker selskabsskatten. For kun sådan kan man opretholde sin konkurrencemæssige fordel.

Det er logik for burhøns, at det ræs først slutter når vi drøner direkte ned i det skattemæssige betongulv og rammer 0 procent i selskabsskat.

Vi vil aflyse skatteræset mod bunden
Men hov! Storbritannien har jo for øvrigt allerede meldt ud, at de vil sænke selskabsskatten til 17 procent i 2020. Og den svenske finansminister har også været ude med et forslag om at sænke satsen til 20 procent i 2020 - og fuldstændigt som forventet har Cepos og andre liberale stemmer derefter krævet at Danmark igen, igen, igen følger med. Det skal stoppes nu!

Vi socialdemokrater vil ikke lade hverken markedet eller konkurrencen enerådigt diktere hvordan vi indretter vores samfund, og hvor vi sætter vores skattesatser.

Vi socialdemokrater vil ikke lade hverken markedet eller konkurrencen enerådigt diktere hvordan vi indretter vores samfund, og hvor vi sætter vores skattesatser.

Vi insisterer på at der skal være råd til velfærd og at alle – i særdeleshed de rigeste privatpersoner og de største multinationale virksomheder – skal yde deres fair bidrag til den kollektive skattebetaling. Derfor vil vi indføre en fælles bund under selskabsskatten i EU. Det kunne passende være de 22 procent som er det aktuelle gennemsnit i EU.

Ideologikamp og konkrete krav
Meget af problematikken kan koges ned til et simpelt spørgsmål: tror man grundlæggende på, at skattekonkurrence er en god ting? Det gør de borgerlige og de liberale – og de blå regeringer i blandt andet Luxembourg, Holland, Irland og Storbritannien. Det gør vi socialdemokrater ikke.

Det kræver en klar ideologikamp mellem blåt markedstyranni og rød regulering.

Desværre er det den liberale økonomiske teori og tankegang, der har fået lov til at diktere de sidste 20 år. Der har været for meget nødvendighedens politik, for meget konkurrencestat og for lidt klassisk socialdemokratisk vækstpolitik. Dét skal vi have tilbage – og det kræver en klar ideologikamp mellem blåt markedstyranni og rød regulering.

Det er dog også klart, at værdikamp ikke løser problemet alene. Derfor har jeg – og den samlede socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet – tre konkrete løsningforslag, som jeg vil opfordre de øvrige partier til at støtte, hvis de virkeligt vil problemet med skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning til livs:

• Åben op for Ministerrådets hemmelige skattearbejdsgruppe
• Nedsæt et undersøgelsesudvalg i EU-Parlamentet der kan kulegrave Paradis-papirerne
• Vedtag en fælles EU-sortliste over skattely inden årets udgang med hårde sanktioner for de lande og skattejurisdiktioner der inkluderes på listen

Vi må kunne stille vores regeringer til ansvar, når de forhandler med hinanden i EU. Derfor skal vi have åbnet de lukkede embedsmandsarbejdsgrupper i Rådet op og så må ministrene stå på mål for både egne og deres embedsmænds gerninger i kampen mod (og i visse sørgelige tilfælde for) skatteunddragelse.

Vi må kunne stille vores regeringer til ansvar, når de forhandler med hinanden i EU

Dernæst skal vi have en grundig og offentlig kulegravning af de nye Paradis-papirer. Det bør foregå i EU-Parlamentet så Europas borgere og medier kan følge med i hele processen. Det skal være slut med lukkede døre og hemmelige konklusioner.

Og endelig skal vi turde bruge den magt vi har i EU som verdens absolut største marked. EU er en økonomisk supermagt – og det er på tide, at vi erklærer økonomisk krig mod skattely. Sanktioner, embargoer og politisk boykot, vi må tage hele værktøjskassen i brug for at værne om vores europæiske velfærdsstater.

Jeppe Kofod er gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet & Vice-Præsident for den samlede socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, S&D. Og ordfører for EU-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg. 

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi er endt i en dybt sygelig situation hvor Europas lande konkurrerer på at stjæle skat, vækst, virksomheder og arbejdspladser fra hinanden – ikke på at skabe dem!