Annonce

Kofod: Vi skal have en kritisk tilgang til EU-politik

EU har fejlet, når det kommer til at beskytte lønmodtagere mod globaliseringens negative konsekvenser. Der er brug for ny kurs, mener Jeppe Kofod (S)
”Vi vil et andet EU-samarbejde. Et samarbejde, som er langt mere folkeligt og borgernært. Og hvor beskytter borgerne mod de negative konsekvenser af globaliseringen, men samtidig høster de positive gevinster.”

Sådan lyder det fra socialdemokraternes europaparlamentariker Jeppe Kofod, som i weekenden blev genopstillet til næste års Europa-Parlamentsvalg. Kofod er også indstillet som spidskandidat af den socialdemokratiske hovedbestyrelse, når partiet på kongressen i september skal vælge ny spidskandidat.

Netavisen Pio har mødt Jeppe Kofod til en snak om, hvad han ser som de væsentligste politiske kamppladser frem mod valget. Og han er ikke i tvivl: EU skal levere varen over for borgerne, og gør unionen ikke det, så skal socialdemokraterne være de første til at kritisere den førte politik:

”Jeg synes det er omsonst at diskutere for eller imod EU. Jeg synes det er meget mere interessant at diskutere de politikker, de 28 lande og Europa-Parlamentet bliver enige om. Nogle af politikerne fungerer ikke, og derfor har EU-samarbejdet fejlet. Det vil nogle kalde ekstremt kritisk, og det har jeg det fint med,” lyder analysen fra politikeren.

Det vil nogle kalde ekstremt kritisk, og det har jeg det fint med

Fra fri til fair bevægelighed
44-årige Jeppe Kofod blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014 med 170.739 personlige stemmer. Inden da havde han gennem 16 år været medlem af Folketinget. Han understreger, at han er stærk tilhænger af EU-samarbejdet, som giver Danmark medindflydelse på en lang række områder, hvor det ellers ville være markedet, der satte dagsordenen.

”Det er ikke alt, der er godt i EU-samarbejdet. Men EU og Europa-Parlamentet er en politisk kampplads ligesom Folketinget, og ligesom i det ikke er hele regeringens politik, vi er enige i, sådan er det også med EU. Det skal vi fortælle danskerne.”

Et af de områder, hvor Jeppe Kofod mener, at EU-samarbejdet har fejlet, er i forhold til at sikre ordentlige lønmodtagerrettigheder. Det kommer blandt andet til udslag i de gentagne sager om social dumping, hvor personer fra andre EU-lande arbejder i eksempelvis Danmark til løn- og arbejdsvilkår, som ligger markant under de danske standarder.

EU og Europa-Parlamentet er en politisk kampplads ligesom Folketinget

”I forhold til at beskytte lønmodtagerne mod social dumping, så har EU-samarbejdet fejlet. Vi vil kæmpe for, EU sikrer lige løn for lige arbejde det samme sted. Det betyder, at løndumping, som vi har set det inden for byggeriet, men også inden for andre brancher, skal stoppes. Og vi skal have nationale værktøjer til at bekæmpe det”.

Kampen mod social dumping er for Jeppe Kofod også en politisk kamp for at sikre en bedre balance mellem den fri bevægelighed for arbejdskraft og de enkelte medlemslandes egne modeller for social- og arbejdsmarkedspolitik.

”Det er vigtigt for mig, at vi går fra ’fri bevægelighed’ til ’fair bevægelighed’. Det er fint, at man kan tage et arbejde i et andet land, men det skal ske på det pågældende lands løn- og arbejdsvilkår. Det går ikke, at vi alt for længe har set social dumping og at der ikke var været vilje blandt flertallet af EU-landene til at gøre noget ved det. Det er derfor, at Socialdemokratiet kæmper for en anden politik.”

EU en politisk kampplads mellem blå og rød
Et andet område, hvor EU indtil nu ikke har formået at levere varen, er i forhold til skattely. Igen og igen hører man historier om, at rige personer eller store virksomheder har gemt formuer væk på eksotiske caribiske øer, eller at IT-giganter som Facebook, Google og Amazon kan slippe afsted med kun at betale skat af en minimal andel af deres indtjening.

”EU-landene har fejlet i kampen mod skattely. Der bliver snydt for hvad der svarer til 15.000 kroner per EU-borger hvert eneste år. Det undergraver finansieringen af velfærdsstaterne. Men det undergraver også princippet om, at alle, også de store virksomheder, er med til at bidrage til det samfund, de er en del af. Det er uretfærdigt, når almindelige mennesker følger loven, mens store virksomheder sætter sig uden for. Jeg vil have retfærdigheden tilbage i det europæiske samarbejde.”

I forhold til at beskytte lønmodtagerne mod social dumping, så har EU-samarbejdet fejlet

Netop kampen mod skattely har været en væsentlig del af Jeppe Kofods arbejde i Bruxelles og Strasbourg de seneste fire år. Og der er da også sket fremskridt, mener han:

”Vi har fået nye love igennem, men kun fordi EU-Parlamentet har presset på. Og vi er langt fra færdige. Jeg har stået i spidsen for en aftale, som EU har lavet med Schweiz, og som ophævede bankhemmeligheden for alle EU-borgere i Schweiz, der var kendt som et skattely-land,” fortæller han.

Efterlyser grønne ambitioner
Jeppe Kofod gentager flere gange pointen om, at EU er en politisk kampplads. Og ifølge Jeppe Kofod skyldes en del af de problemer, han ser i dag, findes i det faktum, at konservative og liberalistiske politikere har domineret EU-kommissionen de seneste mange år. Det har betydet, at der er blevet lagt for meget vægt på det frie marked og for lidt på sociale hensyn og lønmodtagerbeskyttelse.

Jeppe Kofod efterlyser samtidig stærkere danske stemmer i Bruxelles i forhold til de dagsordener, der kan gavne Danmark. Det gør sig eksempelvis gældende i forhold til hele den grønne dagsorden, hvor Jeppe Kofod kalder den danske regerings politik ”meget fodslæbende”.

Senest i forbindelse med den danske regerings udmelding om, at man maksimalt vil være med til at hæve EU’s mål for vedvarende energi til 30 procent i 2030, selvom eksempelvis Europa-Parlamentet ønsker et højere mål:

”Det er slående at se, at danske regering ikke kæmper for ambitiøse 2030-mål for vedvarende energi. Det gør vi som socialdemokrater – både for klimaet skyld, men også for at skabe grønne arbejdspladser og for at mindske importen af russisk gas og olie fra Mellemøsten,” lyder fra Jeppe Kofod.

Socialdemokrater skal markere klar kant til borgerlige
Mens de danske socialdemokrater i nationale meningsmålinger ligger stabilt som Danmarks største parti, så ser det anderledes dystert ud for socialdemokrater mange andre steder i Europa.

De franske socialister, der for få år siden var den største delegation i den socialdemokratiske S&D-gruppe i Europa-Parlamentet, nedsmeltede i forbindelse med de franske præsident- og parlamentsvalg sidste år.

Det samme er sket for de hollandske og græske socialdemokrater, mens både tyskerne, spanierne og senest italienerne har oplevet stor tilbagegang. I Storbritannien oplevede Labour ganske vist en fremgang, men det hjælper ikke meget i en EU-sammenhæng, da briterne som bekendt er på vej ud af unionen.

I stedet har EU-kritiske populister mange steder vundet frem. Og spørger man Jeppe Kofod, så har mange af de socialdemokratiske partier rundt om i Europa et medansvar for den udvikling. De har ikke været gode nok til at levere klare svar på de to store kriser, der har ramt Europa de seneste ti år, finanskrisen og flygtningekrisen:

”Socialdemokraterne er sat i verden for at give folk håb om en bedre verden. Og for at beskytte folk mod de negative ting, der er i verden omkring os. Det synes jeg nogle steder i Europa, at socialdemokrater har været for dårlige til at gøre i praksis. Når der for eksempel er en flygtningekrise, så skal socialdemokratiske partier være med til at sikre, at den bliver håndteret på en ordentlig måde, og ikke ved bare at lukke grænserne op,” lyder det fra Kofod.

Også finanskrisen har ifølge Kofod vist, at socialdemokratiske partier nogle steder i Europa ikke har formået at vise en klar retning, der adskiller sig fra de borgerlige partier:

”Vi har været igennem en kæmpe finanskrise, hvor mange socialdemokratiske vælgere føler – med rette, synes jeg – at politikerne har svigtet. Og det er mange steder gået ud over socialdemokrater, som har sidde med i regeringer, der har gjort krisen værre for almindelige mennesker med hårde reformer og høj arbejdsløshed. Det gør, at de vender os ryggen. Vi skal være bedre til at fortælle om, hvad det er for en forandring, vi gerne vil have.”


Flere artikler om emnet