Kommende lærere: Inklusion skal være en del af vores grundfaglighed

Lærere mangler kompetencer til at håndtere elever med særlige behov, viser ny undersøgelse. Nu vil regeringen ændre uddannelsen.
Foto: Unsplash, Scott Webb
Elever med særlige behov for ikke den nødvendige støtte, viser rapport.

Elever med særlige behov får ikke tilstrækkelig støtte i folkeskolen. Lærerne er simpelthen ikke klædt godt nok på, til at håndtere elever med særlige behov.

Det er dyster læsning, når en ny rapport blandt andet afdækker lærernes kompetencer til at undervise og håndtere elever, der har særlige behov.

Rapporten er foretaget af Vive, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet.  

Derfor vil regeringen nu indføre specialpædagogik som et linjefag på læreruddannelsen, skriver Politiken.

Regeringen har "tyvstjålet"

Ideen om specialpædagogik som et linjefag bliver godt modtaget af de lærerstuderendes organisation.  

Her kan man ikke få armene ned - de har nemlig skubbet på initiativet i flere år, fortæller forperson i Lærerstuderendes Landskreds, Caroline Holdflod Nørgaard:

“Det har de (red. regeringen) simpelthen tyvstjålet fra vores anbefalinger, så det er jeg stor fortaler for. Det har været vores politik i mange år, og er en del af de anbefalinger som vi afleverede til ministeren i slutningen af sidste år,” siger Caroline Holdflod Nørgaard til Netavisen Pio.

På læreruddannelsen fylder specialpædagogikken kun et modul, svarende til 10 ECTS-point. Det vil man, ifølge Politiken, opjustere til 30 ECTS-point.

Behov for specialiserede kompetencer  

Der er behov for et grundigt eftersyn med inklusionen i folkeskolen og samtidig skal lærernes grunduddannelse og efteruddannelse styrkes, mener Caroline Holdflod Nørgaard.

“Lige præcis både at have specialpædagogik og inklusion som noget, der skal være en del af alle læreres grundfaglighed og styrke det, men også genindføre det som et decideret linjefag.” 

“Det er specialiserede kompetencer vi mangler, nu hvor inklusionsopgaven er nået det omfang den er.”

Selvom det vil gavne lærernes kompetencer at gøre specialpædagogikken til et linjefag, er der grænser for, hvor meget lærerne for alvor kan rykke ved dette initiativ.

Der er også brug for flere lærere i de klasser, hvor elever med særlige behov fylder, peger Caroline Holdflod Nørgaard på:  

“Hvis man er én lærer til 28 elever, og tre af dem har meget svært ved at håndtere at være i den almindelige undervisningspraksis, så kan man jo være nok så dygtig, men hvis de er udadreagerende eller løber ud af klassen, så er det altså svært at håndtere alene.”

Det er jo også et spørgsmål om at få flere lærere

“Så det er jo også et spørgsmål om at få flere lærere, og arbejde mere målrettet med tolærerordningen i de klasser, hvor der er størst behov,” siger hun.

Elever får ikke den nødvendige støtte  

I den nye rapport fremgår det, at der ifølge lærerne er 7,5 procent af eleverne, der ikke får den støtte, de har behov for.

Der er samtidig sket en stigning fra 2016 til 2021 af børn, der mangler støtte.

Inklusion og socialpædagogiske indsatser står allerhøjest på listen over lærerkompetencer ifølge skolelederne, viser rapporten.

Alligevel vurderer mellem 30 og 50 procent af skoleledere og lærere, som har deltaget i undersøgelsen, at der ikke er tilstrækkelige kompetencer på almenskolerne til at støtte elever med særlige behov.

Mangler formelle kompetencer

Rapporten afdækker et område, som vi “faktiske ikke ved specielt meget om”, påpeger Morten Hjortskov Larsen, der er forsker i Vive - Det nationale forskningscenter for Velfærd - og medforfatter af rapporten.

I rapporten har man både undersøgt de ‘uformelle’ og de ‘formelle’ lærerkompetencer.

Inklusion og specialpædagogiske indsatser er noget af det, der er allerøverst

Dermed afdækkes formelle kompetencer “der som udgangspunkt er offentligt reguleret” og de uformelle kompetencer, “der ofte varetages af skolens eller kommunens egne ressourcepersoner”.

Skolelederne efterspørger formelle kompetencer fra lærerne inden for det socialpædagogiske.

Men alligevel er der nogle hindringer, som gør det svært for skolelederne at efteruddanne lærerne. Det er for dyrt, og der skal samtidig sørges for vikarer i perioden, lyder en mulig forklaring fra Morten Hjortskov Larsen.

Derfor foregår der kompetenceudvikling ude på skolerne, der er mere uformelle: 

“Vi kan se, at der er nogle som specifikt tager specialpædagogisk rettede kurser, og at det er nogenlunde konstant, hvor meget de gør det. Men det vi så også kan se, det er, at der foregår også en del ude på skolerne af det mere uformelle.”

“Samtidig kan vi også se, når vi spørger skolelederne, om der er et behov, og hvilke behov, der er på en skole til lærerkompetencer, så er inklusion og specialpædagogiske indsatser noget af det, der er allerøverst,” siger Morten Hjortskov Larsen.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Gammel vin på nye flasker. Vil de fleste sige!

Men også ny vin på nye flasker!

Folkeskolen er blevet tilført nye sproglige, kulturelle og religiøse aspekter!

Nogle vil i den anledning påkalde sig:

Ny vin på gamle flasker!

Situationen er noget mere kompliceret end som så!

Børn i litermål har været den nye folkeskolelov og læreraftales store mål!

Rumindholdet fås snarere i kartoner, engangsflasker, metaldåser, plastikbægre, ja, du kan selv finde på indhold og opbevaringsfacon.

Tusinde skoler blomstrer!

Mælkeflasker og sodavandsflasker og ølflasker og vinflasker hører fortiden til!

Vin på nye flasker er yt!

Folkets skole er individets skole!

Standardiseringer er en by i Rusland!

Vi opruster som aldrig før!

Pædagoger bliver soldater!

Tingelingelater tinsoldater!

Putin vandt selv kampen om den danske skolestue!

Kæft, trit og retning!

Den sidste folkeskolelov gav allerede retningen!

Danmark får brug for soldater!

Som Mette Frederiksen sagde!

Gammel vin på gamle flasker!

Kold krig! Og Sovjetunionen! Selv i klasselokalet!

Så kan de lære det!

Danmark står i den sværeste skolepolitiske situation nogensinde!

Folkets skole er en illusion.

Folket består af mange folk!

Kun folket forstår folk!

Børn føler sig udenfor i dagens skole!

Kun danskere forstår danskere.
Kun afghanere forstår afghanere.
Kun somaliere forstår somaliere.
Kun muslimer forstår muslimer
Kun blinde forstår blinde
Kun autister forstår autister

Specialpædagogikken handler om så meget.
Adfærd, udvikling, forståelse, osv

Men oveni kommer sprog, kultur, religion.

Verden er blevet en langt mere kompliceret størrelse.

Og lægger du heroveni pandemier, sygdom, krig.

Lærere kan bruge al deres tid på kurser.

Men først og fremmest har børn brug for nærvær!

Af deres egne! Forældre! Bedsteforældre! Ligesindede kammerater!

Heri består dilemmaet!

Kunsten! Kunst kræver tid! Tid til at lære!

Engang var Rusland kunstens land!

Og hvad er der tilbage! Putin!

Det danske forsvarsbudget forøges med 18 milliarder!

For ti år siden skulle kineserne styre udviklingen i folkeskolen. Nu styrer russerne!

Hvornår bliver det lærerne og pædagogernes tidsalder igen! Som i 1971 og 1972 før jordskredsvalget!

Den frie pædagogiks tidsalder!

Da børn sidst var børn!

I hælene på Vietnamkrigen. Lige før den første oliekrise!

Lige siden har Bertel Haarders skygge overskygget de sidste fire årtiers dansk skolepolitik.

Inklusion koster!

Inklusion til hvad?

Dansker? Medmenneske? Kineser? Russer?

At klare sig i det moderne samfund?

Styret af NATO? Putin? Socialdemokrater?

Inklusion er et svært ord!
Lærere bliver fyret for at inkludere børn!

Han lærte dem om klima og demonstrationer!
Fridags for future! Kan det også inkluderes!
Det er det som nogle børn vil! Og de pjækker!

“Elever med særlige behov.”

Speciale C hed det i gamle dage!

Men verden er meget mere kompliceret

Annonce