Annonce

Kommentator: Mette Frederiksen-melding stiver forholdet til støtteparti af

Med udmeldingen om at lave en bred regering henover midten, forsøger statsministeren at holde sig gode venner med de radikale inden mink-kommissionens rapport.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Sofie Carsten Nielsen (R), forlader nu dansk politik
Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede i sin grundlovstale for en diskussion om en ny regering henover midten.

Og selv om de to borgerlige partier, som Mette Frederiksen uden at sætte ord på bejlede til, var hurtige til at afslå invitationen, så var meldingen i første omgang heller ikke tiltænkt dem, men regeringens støtteparti De Radikale.

Det siger politisk kommentator Benny Damsgaard om udmeldingen.

“Statsministeren har brug for at stive forholdet til de radikale af inden at mink-kommissionen kommer med sin rapport. Hvis den indeholder en kraftig kritik, som ligger på vippen, så er det vigtigt, at de radikale bliver i folden og ikke trækker tæppet væk under regeringen på den sag," siger han til Netavisen Pio.

Vigtigt, at de radikale bliver i folden

Ifølge Benny Damsgaard tjener meldingen fra Mette Frederiksen flere formål end at glæde De Radikale.

“På den lidt længere bane er den også et farvel til den socialdemokratiske et-partiregering, som har kørt siden valget."

"Hun har brugt en del tid på at forbedre forholdet til De Radikale, som jo tidligere er kommet med en melding om, at den socialdemokratiske et-partiregering ikke kan fortsætte. På den her måde gør hun vælgerne klar til en eventuel regeringsudvidelse efter et valg, hvor både de radikale og SF efter al sandsynlighed kommer med."

Vil dæmme op for Løkke

Endelig ser Benny Damsgaard også udmeldingen som et forsøg på at imødekomme de midtervælgere, som Lars Løkke Rasmussens og hans parti Moderaterne også bejler til.

"Der er beviseligt mange vælgere, som godt kan lide tanken om bredt samarbejde henover midten. Det så man jo ved valget i 2019, hvor Løkke dengang trak ideen om en SV-regering op af hatten i valgkampens sidste dage og sikrede sit parti et godt valgresultat. De vælgere har nu også et rødt alternativ, der tilbyder bredt samarbejde," siger han.

Mette Frederiksens udmelding kommer på et bagtæppe af krisen i Ukraine

Benny Damsgaard understreger dog, at der er en forskel i substansen på Løkkes udmelding dengang og Mette Frederiksens grundlovsdag.

"Løkke var blevet sat under pres af sine egne yderfløje, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Stram Kurs, som gjorde det svært for ham at regere. Mette Frederiksens udmelding kommer på et bagtæppe af krisen i Ukraine, som har gjort tanken om en bred koalition mere aktuel. På den måde ville det være en fortsættelse af det samarbejde, som man så med Det Nationale Kompromis," siger han.

Du kan hver uge høre Benny Damsgaard kommentere dansk politik i podcasten "Tingets Tilstand - med Damsgaard og Jespersen".

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvem ka, de Radikale ka. De mener de ledige og syge er en folk dovne hundehoveder og at fremtiden millioner af klimaflygtninge skal til EU og Danmark frem for Rwanda.

Jo, akademiker partier Radikale Venstre kan ikke få nok af humanisme. I det mindste når det gælder flygtninge. Vores egne ledige og syge er de ligeglade med. Men her er der jop heller ikke så mange akademikere at finde. Man passer jo på sine egne. I hvert fald i det Radikale Venstre. Elite ego partiet.