Annonce

Kommentator tvivler på blå alliance: Godt tænkt, men ikke helt i skabet

I Netavisen Pios podcast diskuterer de to værter om den borgerlige alliance bestående af De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale er en god idé.
Foto: Pressefoto/Det Konservative Folkeparti
Partiformand Søren Pape Poulsen (K)
Er det galt eller genialt, at de tre partier i KLAR-alliancen går sammen om blandt andet at ville fjerne Arne-pensionen?

KLAR-alliancen består af De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale.

Det spørgsmål stiller chefredaktør Niels Jespersen og medvært politisk kommentator, Benny Damsgaard i Netavisens Pios podcast, ‘Tingets Tilstand’.

En god idé

“Grundlæggende er det politisk og strategisk ikke dumt at oppositionen samarbejder, så regeringen ikke kan spille partierne ud mod hinanden,” siger Benny Damsgaard.

Han er dog noget skeptisk overfor om alliancen vil kunne bringe politiske resultater til bordet.  

Grundlæggende er det politisk og strategisk ikke dumt

“Det lugter af, at det som udgangspunkt er godt tænkt, men hvordan og hvorledes man kan forestille sig, at det resulterer i noget konkret er noget mere tvivlsomt. Jeg vil gå så langt som at kalde det usandsynligt,” lyder det fra den politiske kommentator.

Næste valgkamp kan handle om Arne-pension

Niels Jespersen mener, at Arne-pensionen kan blive et tema i næste valgkamp.  

“Det kan gå hen og blive et politisk tema igen i en valgkamp. Og der må jeg lige minde om hvordan det gik sidste gang, vi havde en valgkamp, hvor de konservative ville tage Arne-pensionen op,” siger han.

“Nu er det som om han (Søren Pape, red) vil tage det op igen. Det er da en fuser, han går tilbage til,” siger Niels Jespersen.

“Omvendt kan man argumentere for at statsministeren ikke er interesseret i at få tilbagetrækningsdiskussionen til at vare lang tid,” siger Benny Damsgaard.  

“Det er sværd, der går begge veje,” tilføjer han.  

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Spørgsmålet er blot hvem der skal være Moses, Jesus og Apostlene?

At de alle tre er sendt ud af paradiset og leder efter arbejdsudbud har vi alle for længst forstået!

At der er kommet uorden i den demografiske fordeling skyldes næppe Vor Herre!

Så hvem skal komme til hvem?

Alex har utvivlsomt de bredeste Arne og lod på landsmødet forstå, at alle blå partier var velkommen i hans favn!

De radikale har således for en stund valgt ny side!

Også de synes at Socialdemokraterne alt for længe har lukket for mange ind i det forherligede paradis, der nu i moderne retorik omskrives som Arne Plus!

I dit ansigts sved skal du spise dit brød…

At nyde sit otium (fra latin lediggang) er kun de færreste beskåret!

Den nye tri-alliance vil beskære otiummet i nye størrelser og former!

De bibelske dimensioner elsker @lex Vanopslagh: Lad de blå børn komme til mig!

“Du kan godt”

Arbejde til du segner!

Selv en Mette Frederiksen “elsker at arbejde”!

Men charmeres også af Arne, der elsker sit otium=lediggang!

27.00O ikke vestlige indvandrerkvinder vil Mette Frederiksen nu sende ud af deres “lediggang”!

Et plus til Arne!

Balancen imellem paradisets have og arbejdsudbuddet set i ny statistisk udgave!

Alex vil hellere lade endnu flere komme ham i møde til lav løn fra udlandet!

Hos Danmarksdemokraterne, Dansk folkeparti og Nye Borgerlige holder de armene over kors!

Men de unge elsker Alex store armbevægelser!

Og hvem vil ikke gerne være ung med de unge!

Pape og Martin mangler nye venner!

Og det er naturligvis lige i skabet for opinionshungrende små partier!

Og Aksel Jensen fortsætter sine VRØVLEDE kommentarer dag efter dag, det stopper vel ikke før du bliver overtaget af "bedemanden".