Selvom det generelle billede dagen derpå er, at Birthe Rønn Hornbech formentlig slipper billigt fra den såkaldte statsløsesag, så betyder det bestemt ikke, at Statsløsekommissionen har godtaget Rønns udlægning af sagen. Tværtimod skriver Kommissionen direkte, at den ikke tror på Rønns forklaring om, hvorfor hun ikke straks ændrede reglerne i forhold til behandlingen af sager om statsborgerskab til statsløse.

Kommissionen har derfor valgt at se bort fra en stor del af Birthe Rønn Hornbechs forklaring i sagen om, hvorfor det tog hendes Ministerium halvandet år at rette ind efter de to FN-konventioner, der skal garantere statsløse dansk statsborgerskab på mere lempelige vilkår end den generelle regler.

Sagen begyndte for Birthe Rønn Hornbechs vedkomne i august 2008. Her fik hun fra sit embedsværk forelagt en indstilling om, at Danmark skulle ændre administrationen af sager om tildeling dansk statsborgerskab til statsløse, for at leve op til FN-konventionerne. Rønn valgte dog ikke at følge indstillingen, hvilket betød, at en række ansøgninger først blev sat i bero, og siden genoptaget på et forkert grundlag.

Rønn ville selv undersøge ”nordisk spor”
Rønn har selv forklaret, at det skyldtes, at embedsmændene var i tvivl om, hvordan FN-konventionerne skulle fortolkes. Embedsmændene ønskede derfor at undersøge hvordan de andre nordiske lande fortolkede konventionerne. Den forklaring stemmer imidlertid ikke overens med forklaringerne fra en række embedsfolk. De fortæller, at det netop var Rønn, som insisterede på at undersøge det såkaldte ”nordiske spor”, inden der blev truffet en endelig beslutning om at ændre reglerne.

Forklaringen stemmer heller ikke overens med, hvad Rønn som integrationsminister fortalte til Folketingets Indfødsretsudvalg den 9. februar 2011. ”Jeg var så overrasket, så jeg sagde, skulle man nu ikke lige høre, hvordan de gør i de andre lande, fordi kan det her overhovedet være rigtigt? Og derfor er der selvfølgelig gået noget tid. Det siger sig selv”, sagde Rønn dengang. Men siden har Rønn altså ændret forklaring og over for Kommission hævdet, at hendes udtalelse dengang var et forsøg på at dække over embedsværket.

Kommissionen skriver om Rønns forklaring, at ”Kommissionen har ikke kunnet lægge denne forklaring til grund” for sin samlede vurdering af sagen. Det betyder med andre ord, at Kommissionen ikke tror på Rønns forklaring. Kommissionen skriver videre (side 91), at ”Kommissionen har lagt til grund, at Birthe Rønn Hornbech ikke tiltrådte indstillingerne. Indstillingen fra august 2008 blev ikke tiltrådt, fordi hun først ville have de andre nordiske landes praksis efter 1961-konventionen undersøgt”.

Her fremgår det altså klart, at Kommissionen ikke tror på, at det var embedsmændenes idé at følge det nordiske spor, men derimod Birthe Rønn Hornbechs egen. Kommissionen skriver desuden, at ”Birthe Rønn Hornbechs beslutning om at fortsætte de juridiske undersøgelser var årsag til, at Danmark i en periode fortsatte med ikke at overholde sine folkeretlige forpligtelser efter konventionerne. ”

Ingen rygende pistol
Når Kommissionen på den ene side tilsidesætter Rønns forklaring, og alligevel ikke fælder dom over hende, så skyldes det, at den ikke finder dokumentation for, at Rønn bevidst handlede mod bedre vidende ved at undersøge det nordiske spor. Der findes ganske enkelt ikke en skriftlig indstilling, et brev, en mail eller lignende fra embedsfolkene, som klart slår fast over for Rønn, at den daværende administration af sagerne var i strid med FN-konventionerne.

Kommissionen har heller ikke kunnet finde dokumentation for, at Rønn skulle have haft andre motiver end de rent juridiske til at fortsætte den forkerte praksis. Der har således været spekulationer fremme om, hvorvidt Rønn bevidst sørgede for at sagerne blev fejlbehandlet, for at undgå ballade med Dansk Folkeparti. Den slags er i sagens natur uhyre vanskeligt for en Kommission definitivt at be- eller afkræfte.

Derfor er aben landet hos embedsmændene i form af departementschef Claes Nilas og afdelingschef Kim Lunding, som ifølge Kommissionen burde have slået det meget tydeligere fast over for Birthe Rønn Hornbech, at der ikke var tvivl om den juridiske fortolkning, og at det nordiske spor derfor blot ville betyde, at den forkerte administration fortsatte unødvendigt.

De to kan nu se frem til en tjenestemandssag. Det er op til Folketinget at vurdere, hvad sagen skal have af konsekvenser for Birthe Rønn Hornbech.