Kommunalpolitik burde være et deltidshverv, som man i princippet kan bestride sideløbende med at man har et fuldtidsjob. Det er i hvert fald tanken, men tal fra ViVe - det nationale forskningsinstitut for Velfærd - viser, at særligt de privatansatte er voldsomt underrepræsenterede i de danske kommunalbestyrelser.

Her er det til gengæld offentligt ansatte, der er overrepræsenterede når der skal tages beslutninger. Over halvdelen af kommunalbestyrelsesmedlemmerne er ansat i den offentlige sektor, mens det blandt vælgerne kun er 20 procent, der er ansatte i den offentlige sektor.

En optælling af byrådenes sammensætning, lavet af forskerne Yosef Bhatti, Kasper Møller Hansen og Ulrik Kjær for Vive, Videnscenter for Velfærd, viser således, at 52 procent af de 2.444 byrådsmedlemmer, 23 procent er privatansatte, 11 procent er selvstændige og 9 procent har anden beskæftigelse, for eksempel i en offentlig virksomhed eller i en organisation. Det skriver DI Business.

Hele samfundet skal være repræsenteret
En af undtagelserne er socialdemokraten Linda Frederiksen, der ved siden af arbejdet som distriktschef i supermarkedskæden Aldi også er medlem af kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune på Sjælland. Hun har været medlem af byrådet siden 1993, først i Suså og siden kommunesammenlægningen i Næstved.

”Al ære og respekt for de offentligt ansatte, men de lever altså i et lukket kredsløb. I min branche er det sådan, at hvis der ikke er nogle kunder, så er der ikke noget arbejde. Sådan er det ikke i det offentlige. Selvom konjunkturerne går den forkerte vej, så er der stadig børn der skal passes og i skole,” siger hun til DI Business og uddyber behovet for de privatansatte således.

”Man tager sine erfaringer og dagligdag med ind i byrådssalen. Det er vigtigt, at det ikke kun er en del af samfundet, der er repræsenteret,” siger hun.

Der mangler tid!
Kommunalpolitik er blevet mere tidskrævende, og det har også en betydning for hvor mange mennesker der har mulighed og lyst til at deltage i det kommunalpolitiske arbejde. Og også her oplever de privatansatte en forskel i forhold til deres offentligt ansatte kolleger, der har nemmere ved at få nedsat tid og skemalægge sig til at spille sammen med kommunalpolitikken.

En opgørelse lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunalpolitikere viser, at politikerne mener, at de i gennemsnit bruger omkring 19 timer om ugen på det kommunalpolitiske arbejde.

”Ser man udviklingen i et længere historisk perspektiv, er lokalpolitikernes typiske tidsforbrug næsten fordoblet siden 1970. Man kan sige, at kommunalpolitik er gået fra at være en fritidsbeskæftigelse til i dag at være en halvtidsbeskæftigelse,” siger professor Yosef Bhatti, der er en af forfatterne til rapporten.

Sagde jobbet op
Den manglende tid har fået Anika Rée, der er medlem af byrådet i Rudersdal kommune for Venstre, til at sige sit job i medicinalbranchen op, for at få tid til kommunalpolitik.

”Det var en prioritering. Jeg kunne ikke balancere familielivet med at arbejde og samtidig tage til en masse møder,” sagde hun ifølge avisen.dk på en konference arrangereret af Kvinfo. Hun mener, at lønnen skal op, for at flere har den mulighed.

Men det er langt fra alle, som har muligheden og lysten til at gøre som Anika Rée og sige jobbet op, for en deltidsstilling til 8.000-10.000 kroner om måneden, vurderer eksperten. Der vil blive kommunalpolitikken, som bliver valgt fra.

"Bliver arbejdspresset for stort, kan det have konsekvenser for den politiske rekruttering. Det kan betyde, at færre i fremtiden får lyst til at stille op," siger Yosef Bhatti til vive.dk.

Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) opfordrer kommunerne til at blive bedre til at tage hensyn til de privatansatte, for eksempel når der skal planlægges møder. Allerede i dag har privatansatte ret til at tage fri til at deltage i kommunalbestyrelsesmøder, men uformelt kan det godt være et problem for nogle, endnu engang at bede om fri.