Når mere farverige karakterer som Amin Jensen, Ole Stephensen og Tomas Villum Jensen erobrer scenen ved årets kommende kommunalvalg, så bliver de almindelige kommunalpolitikere gjort til grå statister, der må nøjes med den skygge, der kastes fra stjernerne.

Men når man lytter til de programerklæringer og budskaber, som nogle af de nyopstillede kommunalvalgskandidater har med sig, så bliver man ganske enkelt nedslået. Der kan være tusinde forskellige årsager til at folk stiller op til politisk valg og er villige til at påtage sig et demokratisk ansvar. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg må være ærlig og udtrykke min bekymring, hvis bemeldte kendisser kun stiller op for enkeltsager, som man får indtryk af, når man hører dem snakke om skilte og vejbump. Det er for sløjt.

Amin: Hvidovre er som Nordkorea
Når entertainer og komiker Amin Jensen har meldt sig selv under fanerne hos Nationalpartiet i Hvidovre, så handler det ene og alene om et gigantisk reklameskilt, som han selv har placeret oven på sit hus ud til en befærdet hovedvej i Hvidovre. Reklameskiltet er i strid med både kommunalplan og politiets anvisninger.

Billede: Amin Jensens skilt i Hvidovre (Kilde: www.aminjensen.dk)

Ikke desto mindre har skiltet, som Amin Jensen også har brugt sin kendisstatus til at få bragt i landets medier fået ham overbevist om at gå ind i kommunalpolitik:” Sagen har gjort mig opmærksom på, hvordan Hvidovre kommune opfører sig overfor borgerne. Og jeg er ikke noget enestående tilfælde, har jeg fundet ud af, når det handler om arrogant behandling fra kommunen. Jeg har jo - med et glimt i øjet - kaldt det Lille Nordkorea i forhold til kommunikation med borgerne”

At folk faktisk stiller op til valg er super prisværdigt uanset hvad, men politik er for vigtigt og kærkomment til at reservere pladserne til folk, der alene vil hyppe egne kartofter. Prioriteter og udfordringer er af karakter, hvor der faktisk kræves en virkelig veludviklet sans for at tænke i helheder. For slet ikke at nævne, at man skal kunne tænke udover sin egen næsetip.

Filminstruktøren der savner både visioner og vejbump
Mens Amin Jensen vil have et reklameskilt placeret på taget, så vil filminstruktør Thomas Villum Jensen gerne have et vejbump placeret på vejen, hvor han selv bor med familien. Han har i årevis kæmpet for lavere hastighed udenfor sit eget hus ved Humlebæk i Nordsjælland og stiller nu op for Liberal Alliance for at sikre sin mærkesag. Som han selv siger: ”I 1971 kom den første henvendelse vedrørende Kellerisvej, og intet er sket”

Den manglende handling har fået Thomas Villum Jensen – der slog igennem som skuespiller i filmen Drengene fra Sankt Petri i 1991 – til at efterspørge handling og visioner fra byrådet i Fredensborg. ”Hvor er visionen? Hvor er de store linjer?” spørger Thomas Villum Jensen med henvisning til sit eget vejbump.

Er det paradoksalt at efterlyse visioner og store linjer, når man selv går på barrikaderne for et skilt. Jeg ville nok sige: ja!

For vigtigt til enkeltsagsfundamentalister
Som Ole Stephensen, der stiller op i Gentofte, selv bemærker, er det absolut en fordel at være kendt. Men det bør også være en forpligtelse til at gå forrest og til at være en rollemodel. Hvis du er kendt lytter folk til dig, og du har mulighed for at tale andres sag end din egen. Du har dermed en unik mulighed for at hyppe andres kartofler og give en stemme til dem, der ikke har. Derfor er det også spild at gode kræfter, når Amin Jensen og Thomas Villum Jensen ’bare’ vil kæmpe for et vejbump og et skilt til sig selv. Heldigvis for vælgerne i Hvidovre og Fredensborg, så har begge kendisser fundet et par øvrige mærkesager, som de nævner, når kritiske journalister spørger - men at det er enkeltsagerne, som de brænder for fremstår stadig krystalklart.

Kommunalpolitik er benhårdt arbejde, der kræver engagement, tid og svære prioriteter. Det kræver, at man kan tænke udover sin egen baghave, at man kan foretage valg med konsekvenser langt ud i fremtiden og en ekstrem velvillighed for at gøre noget for andre mennesker. Jeg skal ikke svare for dem, men hvis ikke Amin og Villum kan se sig i de tre krav, så bør de vige pladsen og lade nogle andre og mere ukendte danskere tage posterne og varetage den slidsomme, tidskrævende og gennemført utaknemmelige tjans, det er at være kommunalpolitiker.

Kommunalpolitik bliver aldrig den helt store glamour, hvorfor vi som borgere er bedst tjent med at lade butikken køre af de ukendte og energiske ildsjæle, der hver eneste dag skaber løsninger, tager ansvar og får hjulene i vores lokaldemokrati til at køre. Lokaldemokratiet er for vigtigt til enkeltsagsfundamentalister.

Jens Jonatan Steen, er chefredaktør på Netavisen Pio