Kommuner i kamp om kolde kontanter

34 hovedstadskommuner vil have ændret den såkaldte udligningsordning, som de mener er helt skæv. Det vil betyde nedskæringer i velfærden, lyder det fra provinskommunerne.
Til næste år sender kommunerne i hovedstadsområdet 12 milliarder skattekroner til kommunerne udenfor hovedstadsområdet. Derfor vil 34 kommuner i hovedstaden have politikerne på Christiansborg til at ændre udligningsreglerne, så de kan beholde lidt mere selv.  Derfor har de taget initiativ til kampagnen stopforskelsbehandlingen.nu, for at få politikerne på Christiansborg i tale.

- Borgerne i hovedstadsområdet betaler i dag for, at kommunerne i resten af landet kan tilbyde et højere serviceniveau, end vi kan her i hovedstadsområdet. Det er absolut ikke formålet med udligningsordningen, siger Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund Kommune, der er en af initiativtagerne til kampagnen.

De 34 kommunerne siger, at de ikke kan genkende billedet af, at borgerne i hovedstadsområdet er særligt privilegerede. Syv ud af 10 af Danmarks mest socialt belastede kommuner ligger i hovedstadsområdet. Arbejdsløsheden ligger på samme niveau som i resten af landet, mens niveauet for kommunal service ligger under niveauet for resten af landet.

- Politikerne skal snart tage stilling til landsudligningen, og det er vores klare forventning, at de også lytter til argumenterne fra os og de 2 millioner borgere, der er bosat i hovedstadsområdet. Den nuværende ordning er absolut ikke fair, siger John Engelhardt (V), der er borgmester i Glostrup Kommune, der også ligger på den københavnske vestegn.

Tallene passer ikke med virkeligheden
Mens 34 kommuner i hovedstadsområdet har fået nok af at sende milliarder til kommuner i provinsen, så lyder der fra Nordjylland et opråb om det stik modsatte: Send flere penge, ellers bliver skævvridningen af Danmark endnu større.

Og hverken i Jammerbugt eller Hjørring Kommune i Nordjylland kan borgmestrene genkende det billede som hovedstadskommunerne tegner, af at nordjyske borgere skulle nyde et højere serviceniveau end borgerne i København og omegn.

- Du tror vel heller ikke selv på, at Frederikshavn har et højere serviceniveau end Frederiksberg. Virkeligheden passer overhovedet ikke med tallene, siger Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S) til Ritzau.

Han advarer om, at striden kan ende med, at Kommunernes Landsforening (KL) splittes i to. Så uenige er kommunerne om tallene.

Arne Boelt bakkes op af borgmester Mogens Gade (V) fra Jammerbugt Kommune, der vil have Kommunernes Landsforening, KL, til at stille sig i spidsen for at sikre, at debatten foregår på ”et faktuelt grundlag”.

- Der er ikke nogen, der beder om at vi skal udlignes fuldt ud, vi beder bare om lidt mere rimelige vilkår, siger han til Ritzau.

Vil betyde besparelse på velfærden
Også hos Landdistrikternes Fællesråd, som organiserer 41 land- og yderkommuner, mener man, at udligningsordningen er med til at lægge en solid bund under de kommunale budgetter, særligt i forhold til land- og yderkommunerne, der i forvejen har en presset økonomi.

Hvis man ændrer udligningsordningen vil det ifølge rådet føre til store nedskæringer i den kommunale service, som eksempelvis skolevæsenet, børnehaver, ældreplejen og andre borgernære kernevelfærdsområder.

- Jeg er meget ærgerlig over den udmelding, som en række hovedstadsborgmestre er kommet med i dag. Det billede, de tegner af landdistrikterne kan jeg slet ikke genkende, siger byrådsmedlem Steffen Damsgaard (V) fra Lemvig, der er formand for organisationen, i en pressemeddelelse.

- Mange land- og yderkommuner er pressede, og det går i sidste ende ud over den borgernære kernevelfærd. Land- og yderkommunerne er i mange tilfælde de bedste til at få mest ud af pengene, for selv med den nuværende udligningsordning, så er der ofte færre penge i land- og yderkommunerne.

Der blev senest ændret på udligningsordningen i 2012, hvor man flyttede omkring 400 millioner kroner fra de rigeste til de fattigste kommuner. Det var her, hvor politikerne blandt andet besluttede, at au pair-piger ikke længere skulle tælle med i regnskabet som borgere med lav indkomst.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce