Hvis det står til en række kommuner i hovedstadsområdet, skal reddere og brandmænd i Hovedstadens Beredskab arbejde mere. I dag har medarbejderne i det kommunalt ejede Hovedstadens Beredskab 87 døgnvagter om året, men ifølge Netavisen Pios oplysninger, ønsker kommunerne i hovedstadsområdet, at medarbejderne i fremtiden skal have 103 døgnvagter på et år.

En døgnvagt dækker over, at medarbejderne har en vagt på 24 timer, hvor de i en del af tiden har faste arbejdsopgaver og resten af døgnet er på arbejdspladsen og kan kaldes i tjeneste ved akutte problemer.

I dag har medarbejderne hos Hovedstadens Beredskab 87 døgnvagter om året, mens de hos Falck har 103. Som en del af en såkaldt markedsafprøvning for Hovedstadens Beredskab, ønsker kommunerne bag ifølge Netavisen Pios oplysninger, at Hovedstadens Beredskab fremover ligeledes skal have 103 døgnvagter.

Problemet er bare, at antallet af døgnvagter hos Falck er ulovligt. EU’s arbejdstidsdirektiv fastslår, at eksempelvis reddere og brandmænd maksimalt må arbejde 48 timer om ugen. En EU-dom fra 2003 om tyske lægers rådighedsvagter slår fast, at også den tid, hvor medarbejderne skal være til rådighed også skal tælle med i udregningen af den samlede arbejdstid. Med 103 døgnvagter på et år, kommer reddere og brandmænd op på en ugentlig arbejdstid på 53,7 timer om ugen – og skal dermed arbejde mere, end lovgivningen tillader.

Risiko for et ringere beredskab
Det vækker vrede hos medarbejderne i Hovedstadens Beredskab. ”Politikerne bruger Falcks overenskomst som løftestang til at hæve vores antal af vagter. Det er i vores optik kommunal social dumping, hvor man vil forringe vores arbejdsvilkår på en ulovlig baggrund”, siger Andreas Keil, der er tillidsmand for Hovedstadens Beredskabs brandfolk.

At øge antallet af vagter vil ifølge Andreas Keil ikke blot være ulovligt, det vil også gå ud over både beredskabsmedarbejderne og borgerne. ”Man skal gå mere på trapper, bære flere tunge slanger, have flere nattevagter samtidig med, at vores pensionsalder hæves. Det giver samlet set et væsentligt dårligere seniorliv.”

”Borgerne får et mere presset og dermed en risiko for et ringere beredskab”, frygter Andreas Keil.

Hovedstadens Beredskab er en sammenlægning af beredskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre og Københavns kommuner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra bestyrelsesformanden for Hovedstadens Beredskab.