Den nyligt udnævnte økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll fremlagde i dag regeringens økonomiske redegørelse for december 2015. Redegørelsen fremlægges tre gange årligt, maj, august og december, og den spiller en vigtig rolle i den økonomiske debat, fordi tal og prognoser fra redegørelsen ligger til grund for den økonomiske politik, der føres i landet.

Dagens redegørelse indeholder en række interessante betragtninger, ikke mindst i forhold til den offentlige økonomi. Netavisen Pio har samlet fem vigtige pointer fra redegørelsen.

Kommunerne skal spare halvanden milliarder frem til 2020
Ganske vist fik kommunerne i sommers aflyst det meget omtalte omprioriteringsbidrag. Det ændrer imidlertid ikke på, at kommunerne samlet set kan se frem til minusvækst i de kommende år. Frem mod 2020 skal kommunerne tilsammen spare 1,5 milliarder kroner, fremgår det af regeringens oversigt over det kommunale delloft (side 122).

Det sker vel at mærke i en tid, hvor de kommunale budgetter presses hårdt af det stigende antal ældre, ligesom også især sidste års store antal af flygtninge og efterfølgende familiesammenføringer har betydet pres på de kommunale udgifter. Besparelserne på det kommunale udgiftsloft er placeret under det statslige udgiftsloft, hvor det kan anvendes til blandt andet skattelettelser.

Regeringen går ”helt til kanten” med underskud
Umiddelbart efter sidste års folketingsvalg kritiserede finansminister Claus Hjort Frederiksen den tidligere regering for at mangle ”rettidig omhu”, idet regeringen ”valgte at gå helt til kanten” af budgetlovens grænser i den finanspolitik, der blev lagt frem.

Men nu går regeringen faktisk selv ”helt til kanten”, idet der i 2017 forventes et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 procent af bruttonationalproduktet – det maksimalt tilladte ifølge budgetloven (side 122). Det er en forværring i forhold til i år, hvor underskuddet kun er på 0,3 procent. En stor del af svækkelsen kan henføres til større forventede af- og nedskrivninger af skatterestancer.

Dermed skal der altså ikke gå meget galt, før Danmark overskrider budgetlovens regler – præcis det, Hjort for godt et år siden kritiserede den tidligere regering for.

2016-vækst i offentligt forbrug halveret
Væksten i det offentlige forbrug i 2016 ser ud til kun at blive halvt så stor, som regeringen forventede for et år siden. Regeringen forventer der bruges 528 milliarder kroner på offentligt forbrug i år, hvilket er en stigning på 0,4 procent i forhold til sidste år.

I forbindelse med den økonomiske redegørelse fra december 2016 forventede regeringen ellers, at væksten i det offentlige forbrug ville være på 0,8 procent, altså det dobbelte. Og i den økonomiske redegørelse fra august var vurderingen helt oppe på 1,2 procent. I forhold til augustvurderingen svarer nedjusteringen til et fald på to milliarder kroner (side 124).

Årsagen skal ifølge regeringen blandt andet findes i, at der har været brugt færre penge i regioner og kommuner end det, der ellers har været forventningen.

Stigende vækst i 2017 handler om teknik
Der har været meget fokus på, at regeringen vil lade det offentlige forbrug vokse med 0,7 procent næste år. En del af den øgede vækst skyldes imidlertid ren teknik: Når væksten i 2016 bliver mindre end forventet, som beskrevet ovenfor, bliver den større i 2017.

Der er altså ikke tale om, at det øgede offentlige forbrug skyldes, at regeringen og de blå partier har brugt flere penge i den offentlige sektor. Også når det gælder forbrugsvæksten på 0,8 procent i 2018 er der tale om teknik frem for nye penge, idet regeringen blot beregningsteknisk har indregnet det forventede råderum som offentlig vækst. Ifølge regeringen selv skal det offentlige forbrug nemlig kun stige med 0,3 procent, mens de sidste 0,5 procent skal bruges til skattelettelser.

Lønkonkurrenceevne forbedret 20 procent siden finanskrisen
Den danske konkurrenceevne har været et af det store debatemner de seneste år. Blandt andet talte tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen om, at danske lønninger skulle ned på tysk niveau for at styrke Danmarks konkurrenceevne.

Men nu viser tallene, at Danmarks lønkonkurrenceevne stadig er stærk. Faktisk har den ikke været bedre siden starten af nullerne, før overophedningen satte ind under Anders Fogh Rasmussen i årene op til finanskrisen og svækkede den danske konkurrenceevne betydeligt.

Siden da er lønkonkurrenceevnen imidlertid forbedret med tyve procent, og med mindre Danmark styrer ind i en ny økonomisk overophedning, er det derfor næppe de danske lønninger, som står i vejen for vækst og fremgang.