Spørgsmålet om minimumsnormeringer tegner til at blive en af de store slåskampe
Indsparket fra KL-formanden kommer midt i finanslovsforhandlingerne, hvor spørgsmålet om minimumsnormeringer tegner til at blive en af de store slåskampe.
Men allerede i dag er rekrutteringsproblemerne inden for blandt andet pædagogfaget stort.
Og Jacob Bundsgaard peger på, at det tegner til at problemet blive større i de kommende år, fordi de unges interesse for at blive en del af velfærdsstatens kernetropper, er dalende.
“Det er ikke nok alene at give kommunerne de penge, der skal til at ansætte flere medarbejdere. Det kræver, at vi kan tiltrække flere unge til uddannelserne, og det kan vi slet ikke i dag,” siger han til Politiken.
I en årrække har færre unge søgt om at læse til pædagog
Ifølge borgmesteren er det derfor nødvendigt at sikre flere penge til at løft studiemiljøet, antallet af undervisningstimer og kvaliteten på velfærdsuddannelserne.
I en årrække har færre unge søgt om at læse til pædagog. Efter sommerens optag af nye studerende, var der alene i København 609 ubesatte studiepladser på pædagoguddannelsen.
Meldingen fra KL-formanden bliver vel modtaget af flere forskere på området, som Politiken har talt med.
Det handler nemlig ikke alene om antallet af voksne
En af dem er lektor Ole Henrik Hansen fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Han mener, at minimumsnormeringer vil være nytteløse, hvis ikke kvaliteten af uddannelsen samtidig højnes.
“Minimumsnormeringer vil svare til at hælde vand i en hullet spand, hvis ikke pædagoguddannelsen samtidig forbedres. Det handler nemlig ikke alene om antallet af voksne. De ansatte skal også kunne løfte opgaven,” siger han og påpeger samtidig på, at uddannelserne er så pressede, at de ifølge ham lader for dårlige studerende bestå for at undgå større frafald.
I slutningen af august lovede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) at tilføre 127,5 millioner ekstra til pædagoguddannelserne.