Konflikt på vej mod Hellerup-elitens favorithotel

Årelange forhandlinger om overenskomst endt resultatløse - nu har fagforening tabt tålmodigheden med kendishotel.
Foto: 3F
Ruths Hotel i Skagen
En konflikt - midt i højsæsonen - er under opsejling mellem Ruths Hotel i Skagen og fagforbundet 3F.

Det fashionable Ruths Hotel er udråbt til Hellerup-elitens favorithotel i Skagen. Det er her jetsetterne samles for at spise og feste under den traditionelle Hellerup-uge i uge 29.  

3F Frederikshavn oplyser på sin Facebook-side, at afdelingen gennem en længere periode har forsøgt at indgå en overenskomstaftale med hotellet.

“Desværre er disse ellers gode og konstruktive forhandlinger strandet til, så den eneste udvej for at komme videre, er at sende første konfliktvarsel til hotellet,” skriver afdelingen og fortsætter:

at hotellet ikke har ønsket at betale de normale lønninger, der er på området

“3F Frederikshavn har over en længere årrække kunnet konstatere, at hotellet ikke har ønsket at betale de normale lønninger, der er på området. Et kraftigt ønske fra flere af vores medlemmer ansat på hotellet.”

Fagforeningen skriver, at den “kan dokumentere at visse grupper af medarbejdere typisk får mellem 3 -6.000 kroner mindre om måneden, end hvis de havde været omfattet af den overenskomst, der normalt dækker dette område”:

“Vi i 3F Frederikshavn har svært ved at forstå, at et velrenommeret hotel som Ruths Hotel, der fører sig frem som et af de ypperste steder i Danmark, ikke vil betale medarbejderen en anstændig løn,” skriver afdelingen.

Første konflikvarsel afsendt 1. juni

Fagforeningen oplyser, at den gennem flere år  - forgæves - har forsøgt, at få hotellet til at indgå overenskomst, der kan sikre medarbejdere ordnede løn- og arbejdsvilkår:

“Men det har desværre ikke været muligt, så derfor vælger vi nu at iværksætte en konflikt mod hotellet, for på den måde at få dem til at forstå, at det kun er ret og rimeligt, at alle får en løn man kan leve af,” skriver afdelingen.

Første konfliktvarsel blev afsendt 1. juni:

“Hvis ikke vi inden for en ganske kort periode har fundet en løsning, vil andet konfliktvarsel bliver afsendt, og konflikten vil kunne blive iværksat snarest muligt,” understreger 3F-afdelingen.

Med andet konfliktvarsel afsendt og varselsperioden overstået kan 3F-medlemmer på hotellet lovligt strejke.

Sympatikonflikt fra andre forbund kan følge i kølvandet

Sympatikonflikt fra andre forbund kan følge i kølvandet. Det betyder, at hotellet for eksempel ikke kan få leveret varer fra virksomheder med overenskomst, eller at håndværkere fra firmaer med overenskomst ikke må udføre arbejde for Ruths Hotel.

Efter sommerferien - måske

Tom Boye, der er direktør på Ruths Hotel, er af den opfattelse, at forhandlingerne stadig er i gang.

“Vi forhandler stadig og ønsker at indgå en aftale, når vi er kommet på den anden side af sommersæsonen,” siger Tom Boye til TV 2 Nord.

når vi er kommet på den anden side af sommersæsonen

Tom Boye og Ruths hotel anfører på hotellets hjemmeside, at kun meget få restauranter og hoteller - særligt i yderområderne - har tegnet overenskomst. Og også at nærmest ingen gourmetrestauranter har tegnet overenskomst.

Til det anfører 3F Frederikshavn på sin hjemmeside , at seks større hoteller i Skagen har tegnet overenskomst. Og også at en række Michelin-restauranter har valgt at overenskomstdække medarbejderne.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Selvfølgelig skal tjenerne da ikke have en fornuftig løn. Overklassens playboys føler sig bedre tilpas, når kulierne minder mest om slaver. Så bukker og skraber de også mere, når de får en almisse i drikkepenge af herrefolket.

Offencitielt er der vel ikke fagforeningstvang i Danmark. De ansatte har vel også taget jobbet af fri vilje,og må formodes at være tilfredse. Lever vi ikke i et frit land?

Hvad er det dog for noget sludder du kommer med.
Om man tager et job frivilligt eller ej, kan da diskuteres. LANGT de fleste tager et arbejde for at leve. Nogle er heldige at få et job hvor de trives, men rigtig mange må tage de jobs der er, bare for at tjene penge.
I øvrigt er der ansatte hos Ruth, der har efterlyst hjælp fra deres fagforening.

Hvad pokker er det for en latterlig kommentar?? Du er da med den kommentar et ualmindeligt navlepillende og usympatisk menneske.

Bent elsker rige mennesker, og slæber gerne deres kufferter fra bilen til hotelværelset helt gratis i håb om bare en lille smule opmærksomhed fra dem. Et anerkendende nik kan redde hele hans dag, og et stille tak kan opveje al den hånlatter, han ellers mødes med fra sine idoler.

Inflation er en slem ting. Især for folk med et stort forbrug.

Der er krig i Europa! Vi kan desværre ikke redde alle!

Siger Mette Frederiksen om den inflation der er fulgt i kølvandet på Putins ageren i Ukraine.

Ruths hotel i Skagen forsøger at hjælpe, der hvor Mette Frederiksen udstrakte hånd ikke rækker!

Alene benzinpriserne kan vælte Hellerup-budgettet alene på sportsvognen.

Krig rammer rig som fattig!

Som fru Frederiksen plejer at sige!

Men efter sommerferien har vi en løsning!

Røde og blå i fælles front! En radikal regering!

Overenskomster der batter over hele landet!

Pape, Sofie, Mette, Jacob og den altid glade og festlige SFer.

Badehotellet anno 2022 for rullende tv2news kameraer.

Tom Boye, der er direktør på Ruths Hotel og anser fagforeningen som dårligt begavede idioter, siger han vil vil indgå overenskomst efter sommersæsonen.

Annonce