Hyldes skal dem, der hyldes bør. Lige om hjørnet venter januar og OK25, og endnu en gang sender vi vores stærke og dygtige forhandlere, Claus Jensen og Mads Andersen, i brechen på fællesskabets vegne.

Ved tidligere træfninger med arbejdsgiversiden har de kæmpet flotte resultater hjem, og vi sætter på ny vores lid til deres formåen.

Det gør vi, når vi til januar klapper dem ind. På deres vej ind på slagmarken vil vi danske arbejdere stå skulder ved skulder. Bankene med sværdene på skjoldene og hylde vores frontkæmpere.

For når dysten skal stå, så skal der netop forhandles på vegne af fællesskabet

For hyldes skal de, der hyldes bør. Men sammen med forvisningen om opbakning og den styrke og tyngde, der ligger i den, skal der heller ikke herske tvivl om, at et sværd har to sider.

For når dysten skal stå, så skal der netop forhandles på vegne af fællesskabet. På arbejdernes vegne. På de mange mennesker rundt om i landet, der skriger på organiseringsværktøjers vegne.

Klar til at gentage 1998

Der skal forhandles om en overenskomst, der kommer dem til gode, som rent faktisk stemmer forhandlerne ind og UD. De mange, der i årevis har båret den danske model på ryggen, og dermed givet forhandlerne et arbejde og et formål.

Det må være i alles interesse at få et resultat, der giver goder til dem, der yder. Det er på sin plads og på høje tid.

Forklar arbejdsgiverne, at hvis freden skal holdes, så er det op til dem, for konflikten er lige så forberedt som freden

Vi er klar med vores fulde opbakning og styrke, men vi er også klar til at gentage 1998. Kommer der ikke et resultat, som fremtidens fagbevægelse kan bygges på, må de manges styrke bruges på helt andre måder. For andre måder findes der så sandelig.

Så kære forhandlere: Forklar arbejdsgiverne, at hvis freden skal holdes, så er det op til dem, for konflikten er lige så forberedt som freden.