Sådan lød det fra Næstved socialdemokratiske borgmester Carsten Rasmussen i september, da Netavisen Pio spurgte ind til kommunens brug af rengøringsfirmaet Renell, som i næsten to år har ligget i konflikt med fagforbundet 3F.
Renell var et af i alt fire firmaer, som havde en kontrakt på rengøring i Næstved Kommune.
Hvor de tre andre har overenskomst indgået med 3F, så har Renell en overenskomst med gule Det Faglige Hus via deres medlemskab af Arbejdsgiverforeningen KA, tidligere Kristelig Arbejdsgiverforening.
De tre andre er Forenede Service, Kongsvang Cleaning & Facility og MJ Service.
Virksomheden kommer med en grøn profil og et fokus på bæredygtighed, som harmonerer med kommunens ønske om at være førende på erhverv og bæredygtighed
Men nu har Næstved Kommune efter et nyt udbud er afgjort samlet al rengøring på et enkelt firma nemlig Kongsvang fra 1. januar 2025.
Det oplyser Næstved Kommune fredag i en pressemeddelelse.
”Vi glæder os til at udbygge samarbejdet med Kongsvang Cleaning & Facility A/S, der allerede står for rengøringen i nogle af vores bygninger i dag. Virksomheden kommer med en grøn profil og et fokus på bæredygtighed, som harmonerer med kommunens ønske om at være førende på erhverv og bæredygtighed,” siger Morten Reuber Nielsen, chef for Center for Ejendomme og Indkøb i Næstved Kommune.
I efteråret kunne Netavisen Pio afsløre, at den ligeledes socialdemokratisk ledede Køge Kommune har opsagt samarbejdet og smidt Renell ”ud på røv og albuer.”
I henholdsvis 2022 og 2023 havde Vejle og Hørsholm opsagt samarbejdet med det omstridte rengøringsfirma.
I Hørsholm Kommune har Renell dog netop genvundet udbuddet for de næste fire år til en værdi af cirka 15 millioner kroner.
I den langvarige konflikt ønsker 3F, at Renell tilgår den landsdækkende overenskomst, som 3F Privat Service, Hotel og Restauration har indgået med Dansk Industri.
Ifølge 3F får Renells medarbejdere med overenskomsten fra Det Faglige Hus en lavere timeløn end rengøringspersonale på 3F-overenskomsten. Dertil er der ikke tillæg for aften- og natarbejde.
Borgmester Carsten Rasmussen fortalte yderligere til Netavisen Pio i efteråret, at kommunen ikke havde været i stand til at finde bevis for underbetaling hos de af Renells medarbejdere, som har udført rengøring for kommunen.
Hvis vi ikke har det og opsiger en kontrakt, så risikerer vi at skulle betale erstatning
Kommunen har manglet en rygende pistol for at kunne rive Renells kontrakt itu.
”Kommunens udbudsjurister har ikke kunne få dokumentation for påstanden om, at medarbejdere, som arbejder med rengøring specifikt i Næstved Kommune ikke får en overenskomstlignende løn,” sagde Carsten Rasmussen til Netavisen Pio og tilføjede:
”Hvis vi ikke har det og opsiger en kontrakt, så risikerer vi at skulle betale erstatning.”
Efter det nye udbud i Næstved er Renell nu nede på at servicere otte kommuner.
De yderligere syv er:
Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Greve, Gribskov, Favrskov, Hørsholm og et stærkt nedbarberet engagement i Egedal.
Renell omsatte i 2023 for cirka 250 millioner kroner og landede et overskud på cirka 3,2 millioner kroner.