Selvom det endelig principprogram først bliver vedtaget i 2017, så har over 50 tænksomme socialdemokrater allerede indsendt deres bud og forslag til det kommende principprogram. Alle budene har været offentliggjort i Netavisen Pio. Og de mange spændende bidrag har dækket al verdens emner lige fra aktiv dødshjælp, frivillige foreninger, udvidet frihed, mere uddannelse, internationalt udsyn over kulturpolitik til ligestilling.

Principprogram udvalget har på baggrund af en indstilling fra Netavisen Pio behandlet fem udvalgte essays, som vi synes er de allerbedste og vi synes indrammer kernen i de holdninger som flere skribenter har givet kærlig behandling.

Der er i udvælgelsen blevet lagt vægt på 1) det sproglige, altså hvor godt er indlægget skrevet, 2) på originaliteten, er det nye tanker, 3) på kvaliteten af den politiske analyse – altså holder argumenterne og endelig 4) hvorvidt tanker kan bruges i forbindelse med videre udvikling af det nye principprogram.

Læs de fem bedste indspark i essay konkurrence her:

1) Sille Haahr-Aasmul: Vores børn er vores fælles fremtid
Silles essay er nomineret, fordi det udover at være velskrevet, har et klart fokus på den rolle som børnene i vores samfund skal have og hvilke mål vi som parti skal have på vores børns vegne. Silles essay har en klar analyse af det nuværende og et blik for hvilke forandringer der er nødvendige.

”Vi standardiserer børnelivet helt ned til vuggestuealderen med målstyrede læreplanstemaer. Vi glemmer bare at lytte til landets dygtige forskere, som igen og igen fortæller os, at en af de vigtigste enkeltfaktorer for vores børns udvikling er samspillet mellem børn og voksne. At evnen til at skabe nære relationer er altafgørende – og at vores børns trivsel og læring styrkes ved, at vi skaber værdifulde overgange og sammenhænge fra hjemmet til daginstitutionen, til skolen og i det videre uddannelsessystem.”

Principprogrammet handler om fremtiden, og hvad er mere afgørende for fremtiden end vores børn?

Læs hendes essay her.

2) Johannes Lundsfryd: Lykken er socialt demokrati
Johannes’ essay er nomineret, fordi han både kommer med en klar diagnose af hvad der er samfundets og socialdemokratiets udfordringer, men også kommer med en lang række anbefalinger til hvordan partiet skal handle fremover.

Flere af de essays der er skrevet, indeholder forskellige former for opgør med New Public Management-styringen af velfærdssamfundet.  Eller som Johannes skriver:

”Vi kan se kulturkampen afspejlet i vores statslige styringsparadigme. Særligt i nullerne har staten skubbet på en udvikling, hvor institutioner og mennesker konkurrerer i stedet for at samarbejde.”

Læs Johannes’ indlæg her.

3) Inger-Lise Nedergaard Carstensen og Vivian Nedergaard T. Brodthagen: Visioner og virkelighed
Inge-Lise og Vivians essay er nomineret, fordi de meget præcist rammer den dobbelte udfordring som socialdemokratiet står overfor lige nu. Nemlig at det er fint og godt at have visioner, men at de også skal kunne fungere ude i virkeligheden. At visionerne skal kunne omsættes til praktisk politik som almindelige mennesker også kan forstå.

”Vi skal aldrig tolerere, at sådanne grupperinger får fodfæste herhjemme. Vi har brug for den røde fane såvel som for Dannebrog!”

Deres essay handler meget om udlændingepolitik. Udlændinge-, flygtninge- og integrationspolitik er emner som flere har behandlet og der er helt kort to linjer. Enten dem der som Inger-Lise og Vivian bakker op om partiets nuværende kurs og dem som mener at der er behov for mere åbenhed, humanisme og kant til de borgerlige. Ikke mindst til DF.

Læs Inger-Lise og Vivians indlæg her.

4) Søren V. Knudsen: Fremtiden tilhører Socialdemokratismen
Sørens essay er nomineret fordi det meget dygtigt forsøger at tegne vor tids vigtigste politiske kamp op. Nemlig den mellem den socialdemokratiske velfærdsstat og den liberale ’en hver er sig selv nok’-model. En kamp som mere end før er blevet gjort meget mere besværlig af globaliseringen.

Flere efterlyser et opgør med ’konkurrencestaten’. Det gør Søren også, og som han skriver:

”Efter otte års forsøg med en konkurrencestatsmodel baseret på neoliberalismens dogmer, står det tydeligt, at det var et vildspor, og det kommende principprogram må på det kraftigste understrege, at dette hverken er ansvarlighed eller moderne ledelse, men en parentes i Socialdemokratiets historie”.

Sørens indlæg er grundlæggende optimistisk, men opstiller også den mulighed at selv om der er en efterspørgsel i befolkningen på socialdemokratiske løsninger og værdier, så er det ikke givet, at det er Socialdemokratiet der nødvendigvis skal stå i spidsen for at gøre det. Andre er klar til at tage over.

Læs Sørens indlæg her.

5) Hans Stavnsager: Tilbage til civilsamfundet
Hans’ essay er nomineret, fordi det på den bedste måde sætter ord et helt afgørende emne, nemlig hvad Socialdemokratiet mener med ordet 'frihed'. Hvad det er, som er det socialdemokratiske frigørelsesprojekt og hvordan adskiller det sig for det borgerlige frigørelsesprojekt? Og ikke mindst om den helt afgørende socialdemokratiske kamp, nemlig den mod den negative sociale arv.

Hans pointe handler om at styrke de frivillige fællesskaber. Også på bekostning af de offentlige, tvungne fællesskabet. Hans rejser en vigtig diskussion om, hvor vi skal sætte grænsen for det offentlige, som er helt afgørende for et socialdemokratisk principprogram.

Og som Hans skriver: ”Det er på tide, at vi (igen) indser, at civilsamfundet ikke er et supplement til den offentlige sektor. Det er heller ikke blot et korrektiv, der kan rette op på mest eklatante fejl, som den offentlige sektor kommer ud for. Det er hele forudsætningen for det socialdemokratiske velfærdssamfund.”

Læs Hans’ indlæg her.

Vinderen offentliggøres under kongressen
Vinderen bliver offentliggjort under kongressen, men de bliver blandt disse fem indlæg, at man skal finde den 1-2-3 plads som skal præmieres, samt den ene vinder, der får æren af at være årets skarpest tænkende socialdemokrat.