Annonce

Konservativ EU-spids burde vide bedre: Bankunion bekæmper ikke hvidvask

Konservativ EU-spidskandidat opfordrer Socialdemokratiet til at gå med i bankunion. Eksperter slår fast: Bankunion forhindrer ikke skatteunddragelse
De mange hvidvask-skandaler i danske banker, bør få Socialdemokratiet til at støtte op om et dansk medlemskab af EU’s bankunion. Det mener de konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Pernille Weiss (K), der på Twitter kæder medlemskabet af bankunionen sammen med kampen mod bankernes hvidvask.

Hun opfordrer Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod (S), til at få Socialdemokratiet til at støtte op om en dansk tilslutning til bankunionen. “Vi har et gigantisk, systematisk problem med hvidvask i Europa,” tilføjer hun.
placeholder
Jeppe Kofod mener, at de konservatives EU-spids har misforstået bankunionens rolle, når hun fremhæver den i kampen mod hvidvask:
 

”Det viser desværre, at hun ikke helt forstår, hvad det er, bankunionen handler om. Desværre har hun fået det lidt galt i halsen, og det er lidt ærgerligt, at man bruger et sådant argument. Bankunionen handler jo først og fremmest om at sikre, at bankerne er drevet finansielt sundt, og at der er penge på kistebunden, så de selv kan betale, hvis der skulle komme en ny finansiel krise. Men det er en anden diskussion,” siger han til Netavisen Pio.
 

Eksperter undres over koblingen

Koblingen mellem sager om hvidvask og den fælles bankunionen, er tidligere blevet afvist af flere politikere og eksperter. For den europæiske bankunion har ikke til opgave at kontrollere banker for hvidvask eller anden skattesnyd.

»Når bankunionen med fælles tilsyn er en international aftale, der styrker tilsynet med banker, så er der selvfølgelig noget, der taler for det. Men for det første er overholdelse af bestemmelser om hvidvask i bankunionen fortsat under de nationale tilsyn. For det andet har udbyttesagen meget med skattemyndighederne at gøre – og de har intet med bankunionen at gøre (..),” lød det fra professor i økonomi ved CBS, Jesper Rangvid, i Berlingske allerede i oktober sidste år.

Det undrer mig dybt, at det nu bliver gentaget

Dengang var debatten om bankunionens funktion oppe og vende, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde udtalt, at bankunionen var en del af svaret på den omfattende snyd med udbytteskat, der har kostet de europæiske statskasser for 410 milliarder kroner:

”Det er bagsiden af, at verden er blevet mindre, og svaret på det er bedre internationalt samarbejde. Den europæiske bankunion er en del af svaret,” siger han og nævner også Danske Banks hvidvask-sag, som en som medlemskab af bankunionen måske kunne have forhindret,” lød det fra Løkke.

Derfor undrer det også Jeppe Kofod, at Pernille Weiss gentager Løkkes misforståelse:

”Det undrer mig dybt, at det nu bliver gentaget. Hun kritiserer mig simpelthen på et forkert grundlag. Det er ret vigtigt, når man arbejder med fælles EU-stof, at man er præcis omkring, hvad det er, som skal ske,” siger han.

Gode argumenter for bankunionen

Der er dog gode argumenter, der taler for et dansk ja til den europæiske bankunionen. Men de handler om at sikre bankernes økonomiske polstring og ikke om hvidvask og skatteunddragelse, mener Jeppe Kofod:

”Det er jo ikke fordi, bankerne ikke er velpolstrede – Danske Bank har haft gigant-overskud i de seneste år – så det ser ud som om, at det er en meget sund bank i forhold til finanserne, men hvis det overskud baserer sig på hvidvask og penge fra en kriminel underverden, så er det dybt uacceptabelt. Men det er ikke noget, som bankunionen kan løse.”

Bankunionens grundlæggende opgave er at føre et overnationalt tilsyn med bankernes polstring og sikre fælles regler for afvikling af nødlidende banker. Og det formål er overordnet rigtig godt, siger Jeppe Kofod.

Danske Bank-skandalen er Danske Banks skyld. Ingen anden

Han mener dog, man skal afvente, at embedsmændene får kortlagt, hvilke konsekvenser et medlemskab af EU’s bankunion vil få for Danmark, som et land uden for eurosamarbejdet:

”Det er vores klare holdning, at vi skal se på fordele og ulemper ved at være med og ikke være med. Det arbejde er i fuld gang, og det synes jeg, man skal respektere.” 

Først derefter vil man i Socialdemokratiet tage endelig stilling til, om der er brug for en folkeafstemning om bankunionen.
 

Helt ude i hampen

Socialdemokratiet bruger hvidvask-skandalerne til at skælde ud på EU, ved at give det europæiske samarbejde skylden for bank-skandalerne, skriver Pernille Weiss ligeledes på Twitter.

placeholder
”Det er helt ude i hampen. Intet kunne være mere forkert. Danske Bank-skandalen er Danske Banks skyld. Ingen anden,” lyder Kofods svar på anklagen.  

Et mere effektivt finanstilsyn, en styrkelse af den fælles europæiske bankmyndighed, EBA, og oprettelsen af et slags “finansielt politi”, er hvad Jeppe Kofod blandt andet peger på, som det mest effektive i indsatsen mod bankernes hvidvask.  
 

Fakta: Hvad er EU’s bankunion

EU's bankunion blev i 2012 oprettet som EU-institution for alle 19 eurolande samt øvrige medlemmer af EU, der ønsker at deltage. Bankunionen blev lanceret som svar på finanskrisen og skal sikre, at banker ikke igen kan bringe enkelte stater og hele euroen i problemer.

Der er to hovedelementer i EU’s bankunion: Et fælles banktilsyn (Fælles tilsynsmekanisme eller på engelsk Single Supervisory Mechanism, SSM) og en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker (på engelsk Single Resolution Mechanism, SRM).

ECB fører direkte tilsyn med de 125 største europæiske banker og udstikker retningslinjer og regler for tilsynet, også for tilsynet med mindre banker i bankunionen, som fortsat udføres af den nationale tilsynsmyndighed.

Den fælles afviklingsmekanisme kan sammenlignes lidt med en fælleseuropæisk udgave af Finansiel Stabilitet.

Det fælles tilsyn har eksisteret siden november 2014, og den fælles ramme for afvikling af banker har eksisteret siden 1. januar 2016.

Bulgarien (der gerne vil være Euro-land) har indtil videre sagt, at de gerne vil med, mens både Danmark og Sverige er i gang med at undersøge, om de skal gå med. For begge lande gælder det, at der netop nu er udvalg, der kigger på det, som forventes at aflevere rapport næste år.

Kilde: Nationalbanken, Wikipedia

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet