☰
☰
Annonce
Konservativ overvejer kristen fremtid
"Jeg tror ikke, at der er meget forskel på Kristendemokraternes politik og så konservativ politik," lyder det fra løsgængeren Orla Østerby
Det tidligere konservative folketingsmedlem Orla Østerby kan blive Kristendemokraternes nye, og første, af slagsen i denne folketingssamling.
Ganske vist understreger løsgængeren nemlig, at han ikke er på vej ind i Kristendemokraterne. Men Orla Østerby gør det samtidig klart, at afstanden mellem hans tidligere parti og Kristendemokraterne ikke er lang.
”Jeg har haft henvendelser, men det er ikke kommet længere end dertil,” siger Orla Østerby til Netavisen Pio.
”Men det er ikke sådan, at jeg er i løbende dialog med Kristendemokraterne. Det er jeg ikke.”
Udmeldingen kommer, efter at Kristendemokraterne angiveligt også har haft snøren ude efter Jens Rohde efter hans farvel til De Radikale. Hvilket løsgængeren ikke skulle være afvisende overfor.
Svingerparti
Mens tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen for øjeblikket afsøger mulighederne for et nyt midterparti i dansk politik har flere således glemt, at der faktisk allerede er et af slagsen på stemmesedlen: Nemlig Kristendemokraterne som siden stiftelsen i 1970 har støttet både socialdemokratiske og borgerlige regeringer (dengang under navnet Kristeligt Folkeparti). Partiet deltog i 1980’erne i Schlüter-regeringerne og i starten af 90’erne i den første Nyrup-regering.
Efter at være røget ud af Folketinget ved valget i 2005 var Kristendemokraterne tæt på et comeback ved folketingsvalget i 2019 og står i dag til 1,5 procent af stemmerne i den seneste meningsmåling.
Jeg blev hældt ned af brættet
”Jeg var jo nødt til at melde mig ud af Det Konservative Folkeparti, fordi jeg blev hældt ned af brættet og blev derfor nødt til at sige, at det parti kunne jeg ikke være i,” siger Orla Østerby i dag.
”Men politisk er jeg ikke højredrejet konservativ, jeg er socialkonservativ, så derfor... Jeg tror ikke, at der er meget forskel på Kristendemokraternes politik og så konservativ politik, når det kommer dertil. Men jeg er som sagt ikke kommet længere, end at jeg har haft henvendelser og de muligheder, som jeg står med, overvejer jeg nu, og det er ikke noget, som jeg har travlt med at afgøre i løbet af februar.”
Gled i #MeToo
Orla Østerby forlod i december De Konservative, og blev løsgænger, som en konsekvens af, at han i oktober blev beskyldt for grænseoverskridende adfærd over for sin partikollega Brigitte Klintskov Jerkel.
De nærmere omstændigheder er aldrig blevet offentliggjort, men Birgitte Klintskov Jerkel har fortalt om at have oplevet, at den samme mand på Christiansborg passede hende op på gangene og klappede hende bagi. Det konservative folketingsmedlem har også berettet om en mandlig politiker, som pludselig lagde sin hånd på hendes ryg og kørte den ned langs ryggen og endte med at lade hånden ligge på hendes højre balle.
Men om de konkrete hændelser kan tilskrives Orla Østerby vides ikke med sikkerhed. Kun at Orla Østerby i 2017 krænkede sin daværende kvindelige partifælle, har den konservative gruppeformand, Mai Mercado, oplyst i en pressemeddelelse.
''Partiet kan på ingen måde acceptere, at man fysisk og verbalt udsætter en anden for grænseoverskridende adfærd,” hed det i oktober.
”Derfor fratager vi nu Orla Østerby sine ordførerskaber”.
Orla Østerby udtalte ved den lejlighed – stadig ifølge pressemeddelelsen - at han ikke kan huske de konkrete krænkende episoder:
De omtalte berøringer
''Men jeg tror naturligvis ikke, at min kollega lyver, så derfor vil jeg gerne beklage og undskylde, at de omtalte berøringer er opfattet som grænseoverskridende," hed det.
"Det må være sket i misforstået kækhed, som så slet ikke er opfattet sådan.”
Og dermed kunne den gode stemning være genskabt, men sådan gik det ikke.
I december forlod Orla Østerby den konservative folketingsgruppe for i stedet at blive løsgænger. I en pressemeddelelse til TV Midt-Vest skrev løsgængeren blandt andet:
''Jeg gør det som en konsekvens af partiets håndtering af sagen i oktober, hvor jeg blev beskyldt for grænseoverskridende adfærd over for en kollega.''
God tid
I dag understreger Orla Østerby, at han ikke har travlt med at træffe en afgørelse om sin politiske fremtid. Løsgængeren tror ikke på et hurtigt valg til efteråret, hvis coronakrisen er overstået og regeringen øjner chancen for at realisere fremgangen i meningsmålingerne.
"Jeg må bare gøre opmærksom på, at regeringen kun har siddet i halvandet år," siger Orla Østerby.
Inden valget udskrives
"Så det tror jeg ikke på. Hun (statsminister Mette Frederiksen, red.) har meget mere, som hun skal have udført i sin reformpakke, inden valget udskrives. Hvis du tager hele sundhedsområdet, så er de slet ikke kommet i gang endnu. Og det samme gælder klimaområdet.
"Det kan vi jo gætte på herfra og til juleaften. Men lige nu: Nej, jeg er ikke på vej ind i Kristendemokraterne. Jeg har flere muligheder, men jeg har valgt at sige, at nu tager jeg det stille og roligt."
Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, oplyser til Netavisen Pio, at hun ikke har nogen kommentarer.
Opdateret den 10. februar klokken 10:55 med kommentar fra Isabella Arendt.
Kommentarer
Kristendemokraterne er det største parti i Tyskland med henimod hver tredje vælger. I Danmark har Socialdemokratiet den ære. Næstekærlighed spiller måske en rolle? I Danmark har minkavlerne under pandemien fået næstekærligheden at føle. Mændene mærkede næstekærlighed under #metoo. Lars Løkke og Inger Støjberg fik næstekærligheden at føle i Venstre. Og hvert år under Folketingets åbning får kongefamilien næstekærligheden at føle, når visse partier nægter at vise deres næstekærlighed imod kongehuset.
Danmark er et sjovt land, hvor næstekærlighed spiller en stor rolle, men ingen vil kendes ved den!
Næstekærlighed kommer til udtryk på mange måder, men vi nordboerne har aldrig rigtigt taget den til os. Den nåede til Ejderen, men har dog bredt sig til både Norge og Sverige.
I Danmark har vi folkeskolen, folkepension, folkeeventyr, folkemunde, folketinget, folkekirken, folkestyre, og folkepartier.
Men et folkeparti med næstekærlighed mangler der måske?
Alle de løsgængere som folketinget nu råder over, kan måske finde sammen om næstekærligheden. Den har de alle fået at føle på egen krop i deres gamle partier! Næstekærlighed burde måske være den eneste følelse, der får et menneske til at blive folkeskolelærer, eller folkekirkepræst, eller folketingsmedlem.
At der i Danmark ikke eksisterer et stort folkeparti der tør vedkende sig næstekærligheden, kan således forekomme lidt komisk. Men mennesker der klarer sig højt mod nord i regn og slud og blæst og gråvejr og jordbundsforhold med store klimabelastninger, egner sig bedst til liberalisme og hvis det går galt socialisme.
Tyskland har vin og jern og skove og kul og kunst og kultur. Her er der overskud til næstekærlighed! Danmark er et simpelt bondesamfund, hvor opdyrkning af heder, strandenge og hævet havbund har været vores livsvilkår og udkomme. Hårdt slid og nøjsomhed fik generation på generation mulighed for opsparing og investering så læreanstalter, universiteter og byer kunne vokse og udvikle nye produkter som uld, tekstiler, medicin, byggematerialer, men først og fremmest forædlede landbrugsprodukter.
Bondekulturen fulgte med. Jyder blev til Københavnere.
I dag har vi råd til næstekærligheden.
Men vi er blevet udfordret af nytilkomne religioner!
Aldrig har vi været så forvirrede.
Aldrig har så mange af vores egne fået næstekærligheden at føle!
Hjemløse, husvilde, partiløse, ensomme løsgængere, der søger næstekærlighed.
Næstekærlighedsbuddet
Betegnelse for Bibelens bud om, at man skal elske sin næste. I Det Gamle Testamente står der: "Du skal elske din næste som dig selv." (Tredie Mosebog 19,18b). Oprindeligt betegnede ordet "næsten" de nærmeste, altså venner, slægtninge, landsmænd osv. I Det Nye Testamente gentages buddet, og der skal "næsten" forstås som et hvilket som helst andet menneske.
Man trøster et barn ved at give en krammer.
Man trøster en teenager ved at give en krammer.
Hvordan trøster man en partikollega, en ven, en slægtning, et hvilket som helst voksent menneske.
Trøst hører fortiden til!
I dag klarer enhver sig selv. Tjener sine egne penge. Har sine likes på computeren eller iPhonen.
Ensomhed blev coronaens lærdom nummer et.
Måske næstekærlighedens folkeparti bliver tidens løsning!
Held og lykke Orla, Jens, Inger og Lars!