Konservatives skattelettelser er centreret i toppen

K siger, det er lige så vigtigt at lette skatterne i bunden som i toppen, men de afsætter flere penge til lempelser i toppen, skriver cheføkonom i debatindlæg.
Det er valgkamp, og det betyder store visioner og vilde valgløfter. Særligt Konservatives skatteplan har fået meget opmærksomhed.

Senest sagde Søren Pape i P1 torsdag morgen: ”Det at lette skatten i bunden er jo lige så vigtigt for os. Hvis man læser vores skatteplan, er det jo ikke sådan, at det står, at den ene ting er vigtigere end den anden.”

Der står rigtigt nok ikke noget i konservatives skatteplan om hvilke skatteændringer, der er vigtigst, men tallene taler for sig selv.

Dobbelt så mange penge på at lempe i toppen

De Konservative vil bruge 21,4 milliarder kroner på at afskaffe topskatten i 2030, mens de vil bruge 10 milliarder kroner på at hæve beskæftigelsesfradraget. De Konservative vil dermed bruge mere end dobbelt så mange penge på at lempe i toppen. Om beskæftigelsesfradraget kan siges at lempe i bunden, vil jeg ikke gå ind i her – men størstedelen af personerne nederst i indkomstfordelingen er ikke i beskæftigelse.

De Konservative vil forsvare sig med, at tallene er før tilbageløb og adfærd. Ser vi på tallene efter tilbageløb og adfærd, skal der bruges 12,2 milliarder kroner på topskatten og 7,1 milliarder kroner på beskæftigelsesfradraget. Det er ikke dobbelt så mange penge på topskatten, men stadig fem milliarder kroner mere.

Tilbageløb og adfærd

Hvad består tilbageløb og adfærd af, når det har en så stor effekt på, hvor mange penge forslagene koster?

Tilbageløb består af, at personerne, der får skattelettelsen, vil gå ud og bruge flere penge end før. Et større forbrug vil betyde flere momsindtægter for staten. Har man for eksempel givet 100 kroner i skattelettelse og bliver alle pengene brugt, så vil der komme 20 kroner ind i moms. Statskassen er dermed kun 80 kroner fattigere, selvom der er givet 100 kroner i skattelettelse.

Gør man dette i dag, hvor inflationen er høj, vil man øge efterspørgslen, hvilket vil få inflationen til at stige yderligere. Derfor er det vigtigt, at man samtidig hiver efterspørgsel ud af økonomien et andet sted. Her kommer Konservatives planer til kort, da de gerne vil bruge skattelettelserne til at afbøde inflationseffekterne for husholdningerne nu, mens deres finansiering først kommer frem mod 2030.

Tilbageløb kan forklare en del af forskellen mellem de 12 og de 21 milliarder kroner, som topskattelettelser koster før og efter tilbageløb og adfærd. Men det største bidrag kommer fra adfærd. Adfærd dækker over, at det antages, at nogle af de personer, der får skattelettelsen, vil ændre adfærd. Mere specifikt vil de arbejde flere timer. Betaler man topskat, får man 44,1 procent af hver krone[1], man tjener over topskattegrænsen. Fjernes topskatten, stiger dette tal til 57,9 procent. Det vil sige, at man får mere ud af hver time, man arbejder.

Lader man tallene tale

Modellerne antager derfor, at hvis topskatten fjernes, vil folk arbejde flere timer. Hvis de arbejder flere timer, antages det, at deres indkomst før skat stiger. Den øgede indkomst vil give flere skatter i statskassen, fordi det nu er et større beløb, der beskattes. Empirisk viser det sig dog kun at gøre sig gældende for kvinder, hvorfor adfærdseffekten meget vel kan være mindre end antaget i modellerne.

Lader man tallene tale, er det svært at se, at det vigtigste for Konservative er lettelser i bunden, som Mette Abildgaard ellers sagde i Deadline. Tværtimod ser det ud til at lempelser i toppen er omtrent dobbelt så vigtige for Konservative som lempelser i bunden.

 

[1] Beregnet for en gennemsnitskommune.

Sofie Holme Andersen er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor hun især beskæftiger sig med konjunkturer og økonomiske modeller.


placeholder

Kommentarer

Går ud fra, at modellerne har indregnet work/life-balance, The Great Resignation og Quiet Quitting?

Pape er og bliver en utroværdig plattenslager
.

At dem som betaler topskat skulle arbejde lidt mere, hvis topskat bliver afskaffet, skal man da vist være meget "højreorienteret" for at tro på. Hvorfor skulle dig dog det? når topskatten afskaffes får dem med de højeste lønninger jo en ikke lille skattebesparelse så hvorfor det ville tilskynde dem til at arbejde mere, når de med samme arbejdsindsats får flere penge ind på kontoen tror jeg ikke på er tilfældet.

Der skulle stå- hvorfor skulle de dog det?

"Konservatives skattelettelser er centreret i toppen"

Topskattelettelser finasieret ved besparelser i den offentlige velfærd og overførelsesindkomster. Skatte lettelser på 108.000 kr. til dem der i forvejen har alt for meget og sviner enormt med deres overforbrug. Og pengene tages fra dem, som i forvejen har for lidt til selv de basale leveomkostninger.

Sådan kender vi Det Blå Svindlerhold.

Det Blå Svindlerhold

ER der virkelig Jeppe Lindholm der har skrevet overstående?
DBS er kun nævn en gang
.
"sviner enormt med deres overforbrug" og du flyver stadig rundt i østen?
.

Herudover er det jo ofte sådan blandt dem med meget høje lønninger, at der ingen kompensation er for overtid, det regnes i stedet som inkluderet i deres i forvejen høje løn. Der er med andre ord absolut ingen gulerod for dem til at lægge flere timer.

Skulle egentlig have været postet som svar til Bent Menck Andersens udmærkede indlæg.

Præcis. Derfor er det også dybt bekymrende, at økonomer og Finansministeriet fortsat lægger disse antagelser til grund i deres beregninger.

Venstrefløjen har svigtet ved ikke at tage et opgør med sådanne forudsætninger

I krisetider har de rige mest på spil!

I krisetider har de rige simpelthen mest at tabe af!

Så Søren Pape forsøger blot at vise at også han mestrer “krisestyring”!

Tidens svar på god ledelse!

Når de rige går fra hus og hjem, ja, så er det jo en liebhavervilla der står på spil!

Det må da selv en socialdemokrat da kunne forstå!?!

Pape taler om at de vil give skattelettelser i bunden men uden at fortælle hvordan.

Fjernelse af topskatten og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, vil på ingen måde komme 'bunden' til gode, for der er ingen skattelettelser for bunden af samfundet. Kun for de rigeste og lønmodtagerne, mens bunden igen igen kommer til, at sidde tilbage, forundrede og med tomme hænder.

Det er endog blevet sagt, 'at det ville være risikabelt at give bunden af samfundet skattelettelser, for de vil bare gå ud og bruge pengene og dermed skubbe yderligere til inflationen.'

1) Hvad vil lønmodtagerne og de rigeste gøre med deres skattelettelser?

2) Bunden af samfundet vil ikke bruge pengene på tant og fjas, de vil betale deres i øjeblikket ubetalelige regninger på el og varme.

Så nej, det vil ikke skubbe til inflationen at give skattelettelser i bunden af samfundet, dette kan desværre nok ikke siges om lønmodtagerne (90% af dem) og de rigeste.

Vi må i øvrigt ikke være blinde for, at også Socialdemokratiet vil indføre skævvridende skattelettelser i form af et forhøjet arbejdsmarkeds-/beskæftigelsesfradrag, der som sædvanlig udelader bunden af samfundet i form af dem der er på overførselsindkomst inklusiv folkepensionister.

Ja det kan du sige, men de tilgodeser så begge grupper på anden vis, men ja man må selv spare op, hvis muligt i sit liv, hvis man ikke vil være afhængig. Og politik er jo nu engang sådan, hvis man vil have flertal, så må man balancere på en måde som ikke er 100% retfærdig, når man ikke selv har 90 mandater.

@ Helle,

Personligt er det for mig som brøkpensionist, der i fem år har måttet leve på en sten, for at kunne spare op, først til tandlæge, derefter til at kunne flytte. Jeg ved ikke hvorledes man 'på anden vis' er blevet tilgodeset. Jeg modtager det loven siger jeg er berettiget til, alt andet kan jeg kikke i vejviseren efter. Jeg siger ikke det er grundet regeringens politik nærmere årene med borgerlige regeringer, men du må da indrømme at skattelettelser i form af et endnu højere beskæftigelsesfradrag næppe kommer mig og mine ligestillede til gode.

Vil du være sød at forklare mig hvor og hvordan bunden af samfundet tilgodeses på anden vís?

@Helle,

Du ved godt at det er borgerne på bunden af samfundet der betaler den største procentdel af deres indkomst i skat?

Kære gode folk.
Vi må ikke glemme indianerne, altså Pape`s indianere, Mette, Rasmus, Mai osv., det siger noget om dem når de blindt bliver ved med, at støtte op om og forsvarer Pape.
Det bliver svært for dem, at forklare hvorfor og hvordan det kunne gå så galt og ingen sagde stop i tide og smed Pape på porten...Det bliver spændende læsning efter folketingsvalget.
Peter

Piopio og AE må efterhånden komme ud af røret og tage et opgør med de neoliberale regnemodeller med falske forudsætninger om, at skattelettelser er vejen til vækst og flere i arbejde.

Væksten har været lavere efter skattelettelserne end før. Antal beskæftigede (omregnet til fuldtidsbeskæftigede) har frem til 2021 været lavere efter skattelettelserne end gør, både faktuelt herhjemme og relativt i forhold til andre lande.

I lande med traditionel lav skat, fx Østeuropa, men også i mange fattige lande, er skatten traditionel lav. Altså, der er mere der synes at pege på, at lav skat, stor fattigdom og lav produktivitet hænger sammen.

Hvorfor tager AE og Piopio ikke tyrene ved hornene? Er I skabsliberalister? Dethar stået på nu i over 20 år! Og I løfter ikke et øjenbryn. Det er ganske enkelt skandaløst.

Annonce