Konsulentforbrug er steget voldsomt under Løkke

Statens forbrug af eksterne konsulenter er steget med 50 procent, siden Løkke overtog magten efter Thorning
Selvom begge sider af folketingssalen har kritiseret de stigende udgifter til konsulenter, så er statens konsulentforbrug steget fra 3,1 milliarder kroner til 4,6 milliarder i Løkkes regeringstid.

Det viser en aktindsigt som Altinget har fået fra Moderniseringsstyrelsen.

Det er en stigning på 50 procent i forhold til 2015, hvor Lars Løkke kom til magten.

Vi har ikke brug for kolde hænder, vi har brug for varme hænder

Stigningen er en skræmmende udvikling, og det stik modsatte af, hvad der er brug for i den offentlige sektor, mener S-finansordfører Benny Engelbrecht:

”Det er det modsatte af, hvad vi har brug for i den offentlig sektor. Vi har ikke brug for kolde hænder, vi har brug for varme hænder. Derfor er det en ret skræmmende udvikling, som vi kan aflæse i de her tal,” siger den socialdemokratiske finansordfører Benny Engelbrecht (S) til Netavisen Pio.

Socialdemokratiet vil nu dykke ned i tallene og bede innovationsminister Sophie Løhde (V) redegøre for, hvorfor udgifterne til ekstern rådgivning er løbet løbsk.


Løhde: Det er op til institutionerne

Det er op til de enkelte statslige institutioner at afgøre, om der er brug for at købe ydelser og rådgivning udefra, lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde:

”Det er op til de enkelte statslige institutioner at vurdere, om det er nødvendigt at købe eksterne konsulentydelser for at kunne løse en konkret opgave. Men jeg vil gerne opfordre til, at man tænker sig grundigt om, før man vælger at få hjælp udefra. Hvis man ikke selv har de nødvendige faglige kompetencer til at kunne løse en opgave, eksempelvis inden for it, så kan det give god mening at entrere med eksterne konsulenter,” skriver ministeren i et skriftligt svar til Altinget.

Når det handler om konsulentforbruget, så er det bare eksploderet ud over alle grænser

Det står i skærende kontrast til de mål, som regeringen - og særligt regeringspartiet Liberal Alliance - har haft om, at det offentlige skal fylde mindre, mener Benny Engelbrecht:

“Det er jo en temmelig ekstrem situation. Vi taler om en regering som igen og igen har sagt, at den offentlige sektor skal fylde mindre, og så kan vi konstatere, at når det handler om konsulentforbruget, så er det bare eksploderet ud over alle grænser. Det strider på mange måder mod det, som regeringen selv har sat som forventning.”
 

Ny regnemetode i 2016

Moderniseringsstyrelsen og innovationsminister Sophie Løhde gør opmærksom på, at stigningen blandt andet skyldes, at man har ændret metoden i 2016, så flere konsulentydelser nu regnes med i opgørelsen.

Den forklaring lyder dog lidt søgt, mener Socialdemokratiets finansordfører:

”Som jeg umiddelbart læser det, så handler det mere om, at man prøver at finde en bortforklaring på, hvorfor tallene ser så grumme ud, som de gør,” siger Engelbrecht.
 

Enhedslisten ønsker omprioriteringsbidrag

En af dem, der er meget kritiske over statens forbrug af eksterne rådgivere, er Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, der kalder stigningen problematisk:

”Jeg synes, det er problematisk og bekymrende. Pengene kunne være gået til varme hænder og velfærd,” siger han til Altinget.

Partiet foreslår, at man årligt skærer i udgifterne til konsulenter ved at indføre et omprioriteringsbidrag på konsulentydelser, sådan som man kender det fra blandt andet uddannelsesområdet.

Vi har foreslået et omprioriteringsbidrag på konsulentydelser, hvor de nedbringes med fem procent om året

Næste års finanslovsforhandlinger er et oplagt sted at få diskuteret et sådan omprioriteringsbidrag, mener Pelle Dragsted:  

”Og derfor er der grund til at overveje, hvad vi kan gøre ved det. Vi har foreslået et omprioriteringsbidrag på konsulentydelser, hvor de nedbringes med fem procent om året,” siger han til Altinget.

I stedet for en fast regulering, vil man i Socialdemokratiet hellere sikre sig, at ydelserne er pengene værd, og se på om flere opgaver kan løses bedre og billigere indenfor egne rækker i det offentlige.
 

Konsulentydelser faldt under Thorning

Udgifterne til konsulentydelser faldt under Thornings-regeringen, der havde det som erklæret mål, at begrænse brugen af de dyre konsulenter:

”Staten bruger årligt cirka fire milliarder kroner på køb af ekstern konsulentbistand. I flere tilfælde er det velbegrundet, men omfanget er så stort, at det bør begrænses,” stod der i udspillet “Fair Løsning” fra 2011.

Selvom Bjarne Corydon, som finansminister i Thorning-regeringen, fik kritik for ikke at komme i mål med intentionen om færre konsulenter, så faldt konsulentforbruget faktisk kontinuerligt fra 2011 og frem til regeringsskiftet i 2015.

 

Det også interessant at finde ud af, om det er bevidst. Det kan man have en mistanke om

Målsætningen om færre konsulter i det offentlige, var, ifølge Benny Engelbrecht, afgørende for, at det lykkes den tidligere regering at tøjle konsulentforbruget. Han har derfor en mistanke om, at VLAK-regeringen har haft den modsatte ambition:  

”Det er gået i den modsatte retning i denne her regeringstid. Og derfor er det også interessant at finde ud af, om det er bevidst. Det kan man have en mistanke om.”


LA: Det offentlige finder på opgaver

Også i regeringens egne rækker, er der kritik af den store stigning.

”Jeg synes, det er et meget højt tal,” siger Joachim B. Olsen, der er formand for Folketingets finansudvalg og Liberal Alliances finansordfører, til Altinget.

Jeg har set eksempler på, at der går selvsving i det

I september 2018 bad han innovationsminister Sophie Løhde om en redegørelse for det årlige forbrug af konsulenter. Stigningen i milliardbeløbet til konsultenter, er ifølge Liberal Alliances finansordfører et udtryk for, at den offentlige sektor “finder på opgaver”:

”Jeg har set eksempler på, at der går selvsving i det. Man finder på nogle opgaver og bruger for mange penge. Den offentlige sektor i Danmark er meget stor, og den beskæftiger sig med meget, som den ikke burde. Og her er konsulenterne blevet en del af det,” vurderer Joachim B. Olsen.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook