Med flotte titler, velsiddende jakkesæt og lange rapporter har eksterne konsulenter gjort deres eftertrykkelige indtog i velfærdsstaten
Med flotte titler, velsiddende jakkesæt og lange rapporter har eksterne konsulenter gjort deres eftertrykkelige indtog i velfærdsstaten. I 2018 blev der brugt 11 milliarder på konsulenter alt imens forældre efterspurgte flere voksne i daginstitutionerne og hver en håndøre på handikapområdet i kommunerne blev vendt.
I flere kommuner er der ikke et samlet overblik over hvad penge til eksterne konsulenter bruges til. Det er et problem i sig selv. Men når det kommer frem, fordi kritiske byrådsmedlemmer spørger ind, så virker flere sager himmelråbende. Konsulentbestillinger er ikke længere specialistopgaver. Et eksempel er at der ofte bruges rekrutteringsbureauer til ansættelser i det offentlige. Mon ikke det i højere grad kunne klares med et godt ansættelsesudvalg.
Andre steder bruges konsulenter til at skulle finde ubehagelige løsninger på et simpelt problem. Når mindst 19 kommuner har indgået aftale med private konsulenter, som kun bliver betalt efter hvor meget de kan spare på handicapsager, så er årsagen nok nærmere at økonomien på området er sløj.
19 kommuner har indgået aftale med private konsulenter, som kun bliver betalt efter hvor meget de kan spare på handicapsager
Andre steder igen kommer konsulenter med gode ideer, men som medarbejderne ikke har en kimandschance for at nå i en travl hverdag. Kort sagt, vi bruger penge på opgaver vi burde kunne klare selv eller får løsningsforslag der ikke kan gennemføres.
Et andet kæmpe problem er at konsulenterne bliver betalt for at dræne kommunekontorerne, sygehusdirektionen og styrelserne for vigtig viden. Når en konsulent har fået sin løn for et færdig projekt, så tager de også den viden de har opbygget med. Selvfølgelig bliver der skrevet rapporter og så videre, men alle der har arbejdet indgående med et område ved, at ikke alt kan skrives ned. Så når problemet opstår igen kan det offentlige være afhængig af konsulenterne igen.
Der ikke noget værre end at se velfærdsmilliarder sive uden at vide hvad borgerne får til gengæld
Der ikke noget værre end at se velfærdsmilliarder sive uden at vide hvad borgerne får til gengæld. Beløbet til konsulenter er i dag højt, fordi lønningerne ofte er det samme. Oven i hatten er der senest konstruerede uetiske incitamentsstrukturer, hvor indhentede nedskæringer på handikappede borgere betød større løn til konsulenterne.
Hvis man holder af velfærdsstaten så skal det stoppes øjeblikkeligt og konsulenthæren bespares. Alternativet er borgere der mister tilliden til den offentlige velfærd.
Det eneste rigtige er at tvinge besparelser ned over konsulentforbruget. Derfor er det positivt at der både kommuneaftalerne og i finansloven tages fat med krav om at skære ned på udgifterne til konsulenthæren. Nu skal det bare omsættes til virkelighed. SF er klar.
Kommentarer
Når man ser på den nationalistiske regering og deres overforbrug af konsulenter, kan man kun være enig!
Mon ikke Martin Rossen er den første i køen!