Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at kontakttallet viser, at coronaepidemien er let faldende, at flere partier ønsker topminister i spidsen for landbrugsforhandlingerne, samt at Rigsrevision skal undersøge købet af Holmegaard. Og så er Claus Jensen netop blevet genvalgt som formand for Nordic IN, som er organisationen for industriansatte i de nordiske lande. Nordic IN repræsenterer mere end én million industriarbejdere i Norden og udgør derfor en vigtig del af den europæiske fagbevægelse.

Tak fordi du læser med.

Kontakttal viser at coronaepidemien er let faldende

Kontakttallet er beregnet til 0,9, og dermed er coronaepidemien let faldende.

“Stærkt!” skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

“Et klart resultat af vaccinationsindsatsen. Lad os nu komme helt i mål.” 

Kontakttallet blev tidligere kaldet smittetrykket. Det er et mål for, om epidemien er tiltagende eller på tilbagetog.

Når tallet er opgjort til 0,9 betyder det, at ti coronasmittede i gennemsnit giver smitten videre til ni andre.

De seneste fire uger har kontakttallet ligget stabilt på 1. Går man tilbage til midten af juli, var tallet oppe på 1,3. Det var det højeste kontakttal i 11 måneder.

 

Partier ønsker topminister i spidsen for landbrugsforhandlinger

Der bør komme en ny og tungere minister for bordenden af de helt centrale forhandlinger om et mere klima- og miljøvenligt landbrug.

Det mener både Enhedslisten og Venstre.

Det skriver Altinget.

Meldingen kommer på baggrund af et meget langstrakt forhandlingsforløb gennem foråret, hvor Folketingets partier til sidst måtte gå uforløst på sommerferie efter interne slagsmål var brudt ud i lys lue.

Står det til Enhedslisten bør statsminister Mette Frederiksen (S) overtage styringen fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), som hidtil har stået med ansvaret.

“Regeringen bliver nødt til at udvise en større alvor i forhandlingerne. De skal op i et andet gear, og det signal vil man passende kunne sende ved, at statsministeren sætter sig for bordenden,” siger ordfører for grøn omstilling Peder Hvelplund (EL).

I Venstre går man også efter at få en topminister i spidsen for forhandlingerne.

“Der er brug for, at der kommer en voksen for bordenden, der kan bringe de penge ind i forhandlingerne, som er nødvendige for at lande en aftale. Det kan enten være statsministeren eller finansministeren,” siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

Læs hele historien her.  

 

Rigsrevision skal undersøge køb af Holmegaard

Rigsrevisionen skal undersøge købet af Holmegaard på Langeland for 13,5 mio. kr.

Det skriver Jyllands-Posten.

Købet blev præsenteret i maj af udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), som ville placere 130 kriminelle udlændinge på stedet. Planerne blev dog opgivet efter politisk modstand.

Prisen på 13,5 mio. kr. har vakt opsigt.

Som Jyllands-Posten har beskrevet, lå den flere millioner over de to vurderinger, som staten fik foretaget af ejendommen (hhv. 5,35 og 10,5 mio.). En aktindsigt har også afsløret, at Udlændingestyrelsen af ejerne fik tilbudt ejendommen for 8,5 mio. i 2019, men ikke slog til dengang.

De nu tidligere ejerne var et par, som er dømt for at have anvendt Holmegaard til et svindelnummer med EU-midler og ifølge Langeland Kommune har brugt den til værelsesudlejning uden at have styr på tilladelser og brandsikkerhed.

Læs hele historien her.

 

Dansk bistand til Afghanistan på 400 millioner kroner splitter politikerne: "Jeg så jo helst en borgerkrig"

"Dilemmaet er, at man godt kan sige, at man ikke vil samarbejde med Taliban, fordi det er dem, vi har bekæmpet i 20 år og ikke bryder os om. Men hvis man gør det (stopper bistanden, red.), så risikerer man at udløse en ny flygtningekrise."

Sådan vurderer Michael Jarlner, der er international redaktør på Politiken, spørgsmålet om, hvorvidt Danmark og andre lande fortsat skal støtte Afghanistan økonomisk.

Det skriver Danmarks Radio (DR).

Lige nu modtager Afghanistan mere end 400 millioner kroner fra Danmark årligt. Og ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside var Afghanistan frem til 2020 den største enkeltmodtager af dansk udviklingsbistand.

Selvom borgerkrig kan lyde som et skrækscenarie, ser man det ikke sådan hos Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

"Lad os nu lige være totalt ærlige. Jeg vil jo gerne have en borgerkrig. Jeg vil jo ikke have, at talibanregimet bliver ved magten," siger han og påpeger, at han ikke tror, talibanregimet har ændret sig meget, siden sidst de var ved magten for 20 år siden.

Derfor mener han heller ikke, at Danmark skal fortsætte den store økonomiske støtte til Afghanistan.

Læs hele historien her.

 

120 personer har henvendt sig om krænkelser i DR Pigekoret

Der er kommet omkring 120 henvendelser i forbindelse med en ekstern advokatundersøgelse om krænkende forhold i DR Pigekoret siden 1980’erne.

Det skriver Journalisten.

Advokatundersøgelsen blev sat i søen i maj, efter at flere havde stået frem og henvendt sig til DR om sager, der lå år tilbage i tiden.

Nogle af de 120 henvendelser lapper ifølge DR over hinanden.

”Der er både tale om personer, der er kommet med egne vidneudsagn, og personer, der er kommet med oplysninger, der ikke vedrører dem selv,” skriver DR i en pressemeddelelse.

Henrik Bo Nielsen, kulturdirektør i DR, siger i pressemeddelelsen, at omfanget af henvendelser er med til at understrege sagens alvor.

”På den ene side er det trist, at advokaten oplyser, at der er tale om det omfang af indberetning. For det underbygger, hvad vi har forventet, nemlig at der er tale om en alvorlig sag,” siger han og fortsætter:

”På den anden side er vi meget taknemmelige for, at mange har valgt at komme til advokaten med deres udsagn. Vi ved, at det ikke er uden store overvejelser at gøre det, så en stor anerkendelse af det. Det høje antal henvendelser skal medvirke til, at advokatens undersøgelse giver os et dækkende billede af, hvad der er foregået.”

Konklusionen på undersøgelsen forventes at ligge klar i slutningen af september eller starten af oktober.

Læs hele historien her. 

 

Claus Jensen formand for én million industriarbejdere

Claus Jensen er netop blevet genvalgt som formand for Nordic IN, som er organisationen for industriansatte i de nordiske lande.

Det skete på kongressen Nordisk Forum, der blev afholdt på Metalskolen i Jørlunde. Her deltog 70 topfolk fra fagbevægelsen i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Nordic IN repræsenterer mere end én million industriarbejdere i Norden og udgør derfor en vigtig del af den europæiske fagbevægelse.

”Jeg er glad for, at mine nordiske kollegaer har genvalgt mig til at stå i spidsen,” siger Claus Jensen.

“I Norden har vi rigtigt meget til fælles, og vi er stærke, når vi står skulder ved skulder internationalt.”

Nordic IN har været en aktiv spiller på den europæiske scene for at forsvare den nordiske arbejdsmarkedsmodel i Europa.

Det gælder blandt andet i forhold til de aktuelle forhandlinger om et mindstelønsdirektiv i EU, hvor både Claus Jensen og den nordiske fagbevægelse har været såkaldte hardlinere i forhold til at fastholde den nordiske model, hvor arbejdsmarkedets parter og ikke politikere fastsætter mindstelønninger og forhandler overenskomster.

Claus Jensen blev første gang valgt som formand for Nordic IN i 2017 og sidder på CO-industris mandat. CO-industri er Centralorganisationen af industriansatte i Danmark og er et kartel mellem ni fagforbund, hvoraf de største er 3F’s industrigruppe, Dansk Metal og HK.