Kontanthjælp faldet med en femtedel på 25 år

Ny opgørelse fra Rockwool Fonden viser, at kontanthjælpen er blevet udhulet markant gennem de sidste 25 år. Og meget tyder på, at den udhuling vil fortsætte fremover.
Forskellen mellem at være på kontanthjælp og i arbejde er slet ikke stor nok. Afstanden skal derfor gøres meget større, så det kan betale sig at arbejde. Sådan har det lydt fra Venstre gang på gang. Flygtninge og indvandrere er allerede blevet sat ned på en ny ydelse, svarende til SU-niveau, og snart vil Venstre spille ud med forslag til et loft over kontanthjælpen.

Men en ny undersøgelse viser, at der de seneste 25 år allerede er sket en betydelig udhuling af kontanthjælpen i forhold til en lønindkomst. Alt efter hvilken familietype der kigges på, er værdien af kontanthjælpen faldet med mellem 10 og 20 procent over de seneste årtier. Derfor kan det også virke en smule paradoksalt, at Venstre gjorde spørgsmålet om kontanthjælpens størrelse til et af valget centrale temaer.

Kontanthjælp faldet op til 20 procent
Målt i kroner og øre er kontanthjælpen selvfølgelig væsentligt højere i dag, end den var for 25 år siden. Men ses værdien af kontanthjælpen i forhold til en gennemsnitlig lønindkomst, så er der sket et markant fald, uanset hvilken familietype der sammenlignes.

Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden, som omtales i fondens seneste nyhedsbrev. Forskerne har undersøgt den såkaldte nettodækningsgrad, som viser hvor stor en procentandel kontanthjælpen udgør i forhold til en gennemsnitlig lønindkomst efter skat, og kommer blandt andet frem til, at den for enlige uden børn er faldet fra 38 procent i 1987 til 31 procent i 2012. Det svarer til et fald på næsten 20 procent.

Figur 1: Nettokompensationsgrad ved kontanthjælp, 1987 og 2012
netto kontanthjælp 2

Ifølge seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har skiftende regeringer de seneste 25 år gennemført en række skattereformer netop med det sigte, at øge forskellen mellem at være på kontanthjælp og i arbejde:  ”Man indførte i 2004 beskæftigelsesfradraget netop med det mål at skabe større afstand mellem løn og overførsler. Desuden har også lempelserne, og siden afskaffelsen, af mellemskatten øget forskellen mellem ydelses- og lønmodtageres disponible indkomst”, fortæller hun.

Forskel vil blive større i fremtiden
Alt tyder på, at den udvikling vil fortsætte i de kommende år, så kompensationsgraden i fremtiden bliver endnu mindre. Med skattereformen fra 2012 blev beskæftigelsesfradraget næsten fordoblet, og for enlige forsørgere blev det næsten tredoblet. Samtidig blev det besluttet, at kontanthjælpen i de kommende år, lighed med en række andre ydelser, skal stige væsentligt mindre, end de har gjort hidtil.

Kontanthjælpen reguleres i dag, ligesom de fleste andre overførsler, efter den såkaldte satsregulering. Kontanthjælpen stiger med den almindelige lønudvikling i samfundet, dog fratrukket 0,3 procentpoint, hvis lønudviklingen er over 2 procent om året. Stiger lønnen eksempelvis med 3 procent, stiger kontanthjælpen med 2,7 procent. Kontanthjælpen reguleres altså ikke altid i samme tempo som lønningerne, og dermed bliver forskellen en smule større år for år.

Med skattereformen blev det besluttet, at kontanthjælpen frem mod 2023 skal stige med i alt 5,1 procentpoint mindre end det, der følger at satsreguleringen. Det betyder selvsagt, at kontanthjælpens dækningsgrad bliver sænket yderligere.

Oven i det kommer altså så det kontanthjælpsloft, som Venstre-regeringen har bebudet. Alt tyder derfor på, at værdien af kontanthjælpen vil have taget et yderligere, markant dyk nedad, når der ses 10-15 år frem i tiden.


Kommentarer fra Facebook