“Vi har fået os rodet ind i alle mulige internationale domstole og konventioner - nu er det vores opgave at rode os ud igen, så vi får herredømmet tilbage.”
Det var ordene fra den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i TV2 News-programmet Pind & Sass i sidste uge. En udtalelse som fik debatten om konventionernes juridisk relevans til at bluse op igen.

Sir Malcolm Evans, som er professor i Public International Law ved Bristol Universitet, var i København den 9. november for at holde et oplæg på Isi Foighel Day hos Institut for Menneskerettigheder. I min samtale med Sir Malcolm Evans, spurgte jeg om de samme dilemmaer, som Sass Larsen og andre tidligere har rejst.

Der forekommer en overjuridificering

Desuden spurgte jeg ham specifikt om flygtningekonventionen, hvortil han svarede, at det er en værdikamp om jura skal diktere politik eller politik skal diktere jura. Og selv mente han, at der forekommer en overjuridificering, hvilket betyder at juraen forhindrer, at man finder en politisk løsning.

Vi skal selvfølgelig kunne tage diskussionen

Socialdemokratiets officielle linje er klar. “Jeg vil gerne slå fast, også så det ikke kan misforstås, at Danmark i vores øjne ikke skal udtræde af nogen konventioner, og vi kommer ikke til at arbejde for, at det bliver tilfældet", sagde Mette Frederiksen til Ritzau, da debatten begyndte at tage fart.

Socialdemokratiet har tidligere i forbindelse med lanceringen af et stort udlændingeudspil slået fast, at Danmark skal overholder de internationale konventioner.

Henrik Sass Larsen er senere blevet udsat for en bashing i diverse medier, som er særdeles unødvendig

Man kunne læse senere på Henrik Sass Larsens Facebook side, hvor han skrev: “Hov! - man må altså godt debattere Menneskerettighedsdomstol, konventioner mv. og være kritisk, uden samtidig at folk lægger til grund, at jeg vil udmelde Danmark ensidigt af disse, for det har jeg ikke sagt eller ment.”

Henrik Sass Larsen er senere blevet udsat for en bashing i P1 Søndag Frokost og andre diverse medier, som er særdeles unødvendig. Sass Larsen skulle selvfølgelig have været lidt mere præcis. Der er ingen problemer med mange af de konventioner, som beskytter almindelige danskere, der rejser verden rundt.

Flygtningekonventionen skal i fokus

Takket være de bindende konventioner på nogle andre områder, som mange lande overholder, så bliver almindelige danskere ikke ulovligt anholdt og henrettet på mistanke alene. Der er nogle internationale beskyttelser, som er nødvendige, så andre landes agenter ikke rejser i privatfly og begynder at partere deres statsborgere i ambassader og så videre, sådan som saudierne gjorde i Istanbul.

Det var her tale om brud på flere konventioner på engang. Sådan verden skal vi ikke leve i. Jeg vil da tro og antage, at Sass Larsen forhåbentlig ikke har lyst til at erfare, at nogle danskere bliver anholdt i udlandet og dømt uden rettergang. Derfor skal debatten præciseres.

Det er flygtningekonventionen, og kun den konvention, som er til diskussion

Det er flygtningekonventionen, og kun den konvention, som er til diskussion, fordi retten til asyl er blevet brugt til at ændre på befolkningssammensætningen. Det mener mange europæer, som tidligere stemte på Socialdemokratiet og muligvis kun kortvarigt har besluttet at stemme på protestpartier som ligger til højre fra Socialdemokratiet i Danmark, Sverige, Norge og så videre.

Deres pointe er, at danskerne ikke skal erstattes med andre folkefærd, så de kommer i mindretal i deres eget land. Indvandring er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men man vil gerne være med til at bestemme hvem og hvor mange, der kommer ind i landet for at bosætte sig permanent.

Multilateralisme omhandler indgåelsen af aftaler

Der findes demokratisk lande, som har valgt en mere forsigtig strategi, når det gælder om at tilslutte sig flygtningekonvention, og nogle af dem er faktisk demokratisk lande så som Indien.

Indien har præcist brugt et “Henrik Sass Larsen”-lignende argument men har været lidt mere præcis og har derfor aldrig skrevet under på flygtningekonventionen eller de protokoller, som følger heraf. De bestemmer selv, hvem de giver asyl til, og dermed kan de begrænse masseindvandringen fra andre lande. Indien har taget imod tibetanere og endog mange af dem. Dalai Lama bor i Indien. De har taget imod tamiler, men de har været restriktive, når det gælder flygtninge fra Myanmar og den Islamiske verden.

Befolkninger og nationer har ret til at have deres forbehold.

Indien har implementeret, hvad Hr. Sass Larsen er blevet delvis fortaler for. Men der er mange andre konventioner, som Indien frivilligt har ladet sig blive bundet af. Det er f.eks. Børnekonventionen.

Multilateralisme omhandler indgåelsen af aftaler, som alle prøver at overholde, og det handler om at være civiliseret over for hinanden. Men befolkninger og nationer har ret til at have deres forbehold. Indien har brugt nogle juridiske argumenter, som jeg tror, EU-landene bliver tvunget til at bruge i fremtiden, hvis der snart kommer en anden stor bølge af masse-indvandring, som det skete i 2015. Næste gang tror jeg ikke, at hverken Sverige eller Tyskland har ønske om at være så gavmilde.  

Herre i eget hus

Stanley Allen McChrystal,  som er en af de mest kendte og respekterede generaler, der havde ansvaret for de amerikanske tropper i Afghanistan, har for nylig sagt i et interview i hardtalk i BBC, at den vigtigste opgave for en nation er at beskytte sine grænser. Det betyder ikke, at man hermetisk skal lukke grænserne, men at man vedbliver at være herre i sit eget hus.

Den vestlige verden i almindelighed er nødt til at tage en omfattende debat om, hvordan man beskytter sine grænser

 

EU-landene i særdeleshed og den vestlige verden i almindelighed er nødt til at tage en omfattende debat om, hvordan man beskytter sine grænser og derved forhindrer at kriminelle og terrorister har lige så let adgang som andre. Man er nødt til at stille krav til dem der kommer ind. Det er helt logisk, ellers kommer der flere bøger på markedet, som vil påpege, hvordan eksperimentet med blød indvandringspolitik har taget fejl.

Integrationen af dem der allerede er kommet til vesten skal lykkes først. Og samtidig skal den nye midte i europæisk politik finde konsensus om, hvordan man beskytter landegrænserne på en måde, der sørger for, at antallet af indvandrere er under kontrol,  og at det ikke skabes utryghed hos borgerne.