Kooperationen: Udnyttelsen af platforms-arbejdere kan stoppes

”Vejen frem er at folk går sammen om at oprette, eje og drive digitale platforme,” mener direktør hos Kooperationen, Susanne Westhausen
Udnyttelsen af platforms-arbejdere kan stoppes. Det mener man hos Kooperationen, der er arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

“Vejen frem er at folk går sammen om at oprette, eje og drive digitale platforme. På den måde kan vi få stoppet udnyttelsen af platforms-arbejdere,” siger direktør hos Kooperationen, Susanne Westhausen, til Netavisen Pio.

På den måde kan vi få stoppet udnyttelsen af platforms-arbejdere

Westhausen henviser her til, at arbejderne i platforms-virksomhederne ofte ikke har anstændige løn- og arbejdsvilkår og sociale sikring i form af eksempelvis løn under sygdom.

I dialog med erhvervsministeren

Westhausen mener, at de digitale platforms-virksomheder “uden tvivl” er kommet for at blive. Så derfor handler det om at finde løsninger:

“En af udfordringerne er selvfølgelig, at der skal investeres i det digitale værktøj. Men her er det altså blevet meget lettere end for blot fem år siden. Og mange typer ydelser kræver ikke det samme komplicerede digitale værktøj, som det f.eks. er tilfældet hos udbringnings-platformen, Wolt. Man kan klare sig med noget langt mindre sofistikeret og enkelt. Så nu er det faktisk efterhånden blevet muligt for helt almindelige mennesker at etablere et digitalt værktøj.”

Et andet problem er selve opstarten, hvor man pt. står meget alene, hvis man er en gruppe folk, der gerne vil starte et platforms-kooperativ op:

“Derfor har vi foreslået erhvervsminister Simon Kollerup at oprette et udvalg, der skal kikke på, hvordan vi får skabt bedre rammebetingelser for kooperativer. Ikke kun platforms-kooperativer, men alle typer kooperativer,” understreger Westhausen og fortsætter:

"Hvad dælen snakker I om?"

“Vi har i Danmark ikke nogen egentlig lov om kooperativer. Derfor må man nærmest fægte sig frem, og kende nogen, der kender nogen, for at komme i gang. Hvis en gruppe mennesker går sammen og ønsker at starte et kooperativ op, og går ned till erhvervshuset for at få noget nærmere rådgivning, så vil de rulle med øjnene og sige “Hvad dælen snakker I om?". Det samme vil de fleste banker gøre. Så vi kan rigtig godt tænke os noget lovgivning. Vi kan rigtig godt tænke os, at noget med opstarts-økonomi for kooperative virksomheder kom med ind i finanslovsforhandlingerne.”

så vil de rulle med øjnene og sige “Hvad dælen snakker I om?

Westhausen understreger, at der lige nu er ekstra fokus på kooperative virksomheder:

“Det er en positiv sideeffekt af coronakrisen, hvor folk igen er begyndt at tænke i fællesskaber. Man har opdaget, at man kan rigtig-rigtig meget i fællesskab.”

Taxachauffører i Chicago

Endnu mangler vi at se platforms-virksomheder i Danmark, der er medarbejdere-ejede. Men de findes i udlandet:

“F.eks. Green Taxi Coop i Chicago, der er ejet af chaufførerne. Det er Chicagos største taxa-firma,” fortæller Susanne Westhausen.

Det er Chicagos største taxa-firma

Af nyere eksempler på kooperativer oprettet i Danmark, fremhæver Westhausen Thorupstrand Fisk, hvor lokale fiskere er gået sammen for at holde på fiskekvoterne, sådan at kvoterne ikke bare havner hos kvotekongerne. Og for at hjælpe unge fiskere med at komme i gang.

Westhausen fremhæver også Fredensborg borgerintiativet, FredensborgFordi, hvor borgere er gået sammen om at købe og drive den lokale boghandel.

Medarbejderejede platforms-virksomheder

Andre eksempler på medarbejdere-ejede platformsvirksomheder i udlandet er:

Kooperationen

  • Kooperationen blev stiftet i 1922, og har i dag 115 medlemsvirksomheder.  
  • Kooperationen er en medlemsorganisation, som er uafhængig af det offentlige og af partipolitiske interesser.
  • Danmark har en lang tradition for kooperativer af vidt forskellig størrelse og opbygning. Fælles for dem alle er, at de i forskellig grad bygger på de kooperative principper, der i 1844 blev formuleret af en gruppe engelske arbejdere. Centralt for ideen bag de syv kooperative principper, er, at virksomheden skal være medlemsejet, ledelsen skal være demokratisk, en eventuelt udbytte skal fordeles til medlemmerne, og medlemmerne skal uddannes, så de kan gavne udviklingen af virksomheden. Endelig skal kooperativer bestræbe sig på at være selvstændige og samarbejde hen mod et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund.
  • Kooperative virksomheder er moderne og dynamiske virksomheder, der drives på basis af nogle universelle kooperative principper og værdier. De fungerer som organisatoriske og etiske retningslinjer, der danner rammen om den kooperative virksomhedsform og tankegang.
  • Kooperative virksomheder er virksomheder, der bygger på forskellige udgaver af fællesskab – lige fra andelsselskaber, aktieselskaber til foreninger og fonde. Det er for længst dokumenteret, at kooperative virksomheder er modstandsdygtige i krisetider, og at det er en virksomhedsform, som mange finder attraktiv som en mere bæredygtig ramme om iværksætteri. Det, at virksomheden ikke er sat i verden for at tjene flest mulige penge til aktionærer, gør, at driftsperspektivet er et andet. Det betyder på den anden side ikke, at en kooperativ virksomhed ikke skal tjene penge. Det skal alle virksomheder, hvis de gerne vil eksistere på længere sigt.

Kilde: Kooperationen

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det lyder umiddelbart som en sympatisk ide.

Annonce