Korrektioner af et nationalt klenodie: Ny biografi om Grundtvig er solid, men ikke for nybegyndere

'NFS' er titlen på Jes Fabricius Møllers nye biografi om Grundtvig. Det er forbogstaverne i hans fulde navn, Nikolai Frederik Severin Grundtvig, og når man begynder at gå ombord i denne biografi, så mærker man hurtigt, at forfatteren, der er lektor i historie på Københavns universitet og formand for Grundtvigselskabet, også er dybt, dybt inde i sit stof. 

Det er en biografi, der er skrevet over et meget langt tidsspænd. Det fornemmer man klart. 

Grundtvig er jo nærmest blevet allemandseje, og det er på mange måder tankevækkende, at interessen for ham spænder lige fra det stærkt nationalkonservative Tidehverv, ud over den store højskolebevægelse og Friskolerne, men i dag også hos et liberalt parti som Liberal Alliance. 

Han er også en de få, der i dansk kulturhistorie er blevet en -isme, sammen med den kulturradikale Georg Brandes, og dennes broder, Edvard Brandes, der var med til at stifte Politiken. 

Man kan, med rette, godt erklære, at grundtvigianismen og brandesianismen hver især har været grundpiller i det, vi i dag mere eller mindre vagt vil betegne som en art national identitet. 

Grundtvig døde i 1872, blot et år efter at Georg Brandes holdt sin tiltrædelsesforelæsning på Københavns Universitet, og hermed igangsatte en forandringsproces, der især prægede mangt og meget, heriblandt også vores tilgang til det litteraturhistoriske. 

Læs også:Blæst bagover af Palladio: Ny bog går i fodsporene på mesterarkitekt

Brandes forsøgte at gøre op med hele højskolevæsenet og de grundtvigianske tanker, men det lykkedes som bekendt ikke. Groft sagt kan man godt argumentere for, at begge ismer endnu den dag i dag præger dansk åndsliv og national identitet. 

Det er med udgangspunkt i denne mangfoldige ‘grundtvigianisme’, at Jes Fabricius Møller går til opgaven. Han påpeger, at den store interesse for Grundtvig har skabt en lang række mutationer og myter, som ved nærmere granskning ikke holder vand. 

Forskellige tilgange

Men Jes Fabricius Møller er også en dreven kender af hele det nuværende kompleks omkring Grundtvig og hans betydning, og det helt særlige ved hans tilgang er i grunden, at han nægter at putte Grundtvig ind i endnu en snare, der måske nok skaber mere klarhed over ‘mysteriet Grundtvig’, men ikke kan godtgøres. 

Jes Fabricius Møller forklarer os, at man gennem tiderne har haft forskellige tilgange til Grundtvig, fordi man har anvendt forskellige metoder. 

For det første er det helt sære, og det udfordrende ved at skulle skrive en biografi om Grundtvig, at han selv skrev sin egen biografi gennem hele livet. 

Jes Fabricius Møller påpeger, at Grundtvig ikke altid kunne leve op til sine egne fordringer og ideer

Jes Fabricius Møller påpeger, at man i receptionen har begået den fatale fejlslutning, at man ikke har skelnet mellem de skrifter, som Grundtvig skrev om sig selv og den nutid, han befandt sig i, og så de mange erindringer om fortiden, som han også skrev. 

Som ingen anden formåede Grundtvig konstant at se tilbage på sig selv, og han opfattede altid sig selv som en helt ny udgave, der ikke havde meget at gøre med ‘den gamle’. 

Dette spilfægteri forsøger Jes Fabricius Møller at hitte rede i, ved at skelne mellem nutidsobservanser og erindringsforskydninger, hvor han - så at sige - kan tage Grundtvig på sengen, så han ikke snyder os så meget. 

Læs også:Gensyn med Grundtvig kan gavne både højre og venstre

Et andet problem ved receptionen af Grundtvig har været, at man ikke har skelnet mellem det biografiske og hans mange tekster. 

Det er vanskeligt at hitte rede i, men Jes Fabricius Møller påpeger, at Grundtvig ikke altid kunne leve op til sine egne fordringer og ideer, og at der derfor er store diskrepanser mellem ham selv og hans ideer, for eksempel i henhold til hans ideer om, hvad skoling og lærdom er for nogle størrelser, hvor han ikke selv formåede at gøre sine egne børn så fritænkende, som han ellers plæderede for. 

Omfavnet af de kulturradikale

Underligt nok har Grundtvig været så stærk en figur, at selv de kulturradikale på et tidspunkt har villet gøre ham til ‘en af sine’. Ebbe Kløvedal Reichs biografi, ‘Frederik - en folkebog’ fra 1972, er et godt eksempel, hvor han påstår, at Grundtvig var en værre en, som havde adskillige elskere, og samtidig blot indgik i et kedsommeligt fornuftsægteskab. 

Det ligger Jes Fabricius Møller meget på sinde at slå netop den myte ned, og han viser rimelig overbevisende, at der nok ikke var tale om rene fornuftsægteskaber med hans koner, Lise Blicher og Marie Toft selvom hans passion for andre kvinder dog er sporbar.

Jes Fabricius Møller påpeger, at der ikke foreligger beviser for, at Grundtvig havde decideret sex med kvinder uden for ægteskabet, men han kan ikke bevise det modsatte. 

Ligeledes er hans mange fejder meget nuanceret beskrevet og udredt i bogen

Specielt tragisk, men også lidt morsomt er det, når Jes Fabricius Møller skriver om Grundtvigs sidste år, hvor det hele rabler for ham, og han render rundt og kysser på alle mulige kvinder. 

Ligefrem sjovt er det jo ikke, men det er morsomt, når samtidens skribenter forklarer, at hans tidligere problemer med alt for stive ben i den høje alder, er faret op i skridtet på ham. 

Læs også:Alex Vanopslagh famler i ny bog

Sidst, men ikke mindst, påpeger Jes Fabricius Møller, at receptionen af Grundtvig har været præget af en lidt mere moderne tilgang, hvor man helt har undladt at kikke på det biografiske, men derimod udelukkende fokuseret på hans skrifter. 

Også her finder Jes Fabricius Møller store mangler og fejlslutninger, som han forsøger at korrigere. 

Især de mange udredninger af Grundtvigs forskning i den nordiske mytologi og hans historiske forståelse af det kristne, er interessant læsning. Ligeledes er hans mange fejder meget nuanceret beskrevet og udredt i bogen. 

Ikke for nybegyndere

Biografien er ikke for den helt nye og nysgerrige, der bare gerne vil vide noget om Grundtvig og hans virkningshistorie. Men for den mere drevne er bogen virkelig spændende, ikke mindst fordi Jes Fabricius Møllers sproglige tilgang er så velafbalanceret, på en måde umoderne, men alligevel ikke kunstigt opstyltet. 

Læser man biografien, så drages man ind i datidens sprogbrug med alle dens finurlige ord og forordninger, der har at gøre med kristendommen og kirkens mange ritualer, og det er vigtigt, fordi Grundtvig selv havde et teologisk opgør med datidens statskirke, hvor han fremhævede sakramenterne som noget helt særligt og bærende for hele menighedens tro. 

Det er heller ikke nemt for en, der er helt grøn på området, sådan rigtig at få fat på, hvem de national-liberale var, og hvordan Grundtvig blev en del af denne bevægelse, der både havde gennemtvunget en Grundlov, men også ført til den fatale krig i 1864, hvor Danmark blev reduceret. 

For Jes Fabricius Møller er det nok at fremhæve, at Grundtvigs position er vanskelig at sætte på formel, og at han forblev diffus, og i mange tilfælde modsagde sig selv eller skiftede position. 

Grundtvig var en oprører, og stort set alt, hvad myterne siger om ham, er på en sær måde sandt nok

Man kunne godt have haft gavn af at vide, hvad Grundtvig faktisk sagde, da han i 1844 holdt tale på Skamlingsbanken, men Jes Fabricius Møller holder sig ret stramt til kun at skrive om personen Grundtvig, hvilket ind imellem bliver for diffust.  

Alligevel får man et ret så inderligt indtryk af personen Grundtvig, der konstant led af op- og nedture, og Jes Fabricius Møller formår virkelig på glimrende vis at balancere mellem det indtryk af Grundtvig, at han led under svære depressioner, men samtidig også var nærmest komisk krukket, når han erklærede, og nu var det hele slut, nu ville han aldrig mere prædike og nu (igen) stedte han sin pen til hvile. 

Grundtvig var en oprører, og stort set alt, hvad myterne siger om ham, er på en sær måde sandt nok. Hans satte så meget nyt i gang, der har plantet sig i dansk kulturhistorie, men det var bare ikke altid, at det alene blev gjort af heroiske grunde. 

Også dette formår Jes Fabricius Møller at udrede ret så overbevisende. 

Bøger behøver ikke være for alle

Overordnet kan man sige, at man som læser tydeligt mærker Jes Fabricius Møllers store fascination af - og kærlighed til - Grundtvig, men at man ind imellem bliver nødt til at slå den mytologiserede figur ned, for at se på mennesket bag, der består af fejl og mangler, men også er af en støbning, som man pludselig kan se i øjenhøjde, og måske endda forstå lidt bedre, trods uklarhederne, kontradiktionerne og de mange forskydninger i holdninger og ståsted. 

Men, for blot at hælde lidt malurt i bægeret, så er Jes Fabricius Møllers nærmest dogmatiske tilgang til det rent biografiske lidt for radikalt, og man kunne nok tænke sig, at der var bare lidt flere af Grundtvigs egne, betydelige tekster, der kunne understøtte hans mange personlige brydninger. 

Læs også:Valdemar kom, så og sejrede - ny bog går bag om en af Danmarks store konger

Men, som Jes Fabricius Møller selv bemærker, så kan man finde dem i så mange andre bøger, og for øvrigt har han haft et ønske om at bogen skulle være - relativ - kort.  

Men kort er ikke altid det samme som klart og tydeligt. Man bør altså, samtidig med at man læser biografien, læse en række tekster og en god dosis af hans mange salmer, som man ikke bare har til rådighed som nybegynder. 

Man har, kort sagt, brug for en række skyggetekster, skrevet af Grundtvig selv, for at kunne begribe denne biografi ordentligt. 

Men bøger behøver på den anden side heller ikke være skrevet til alle. 

Jes Fabricius Møller: 'NFS. Grundtvig - en biografi'. 255 sider. Illustreret med fotos i sort/hvid. Gads Forlag, 2026.