Korruptionsdømt eks-præsident hyldet ved fagforenings-kongres i Danmark

Den tidligere brasilianske præsident Lula sidder fængslet dømt for korruption og hvidvask. Han er dog stadig en populær mand i dele af den internationale fagbevægelse, forklarer ekspert.
‘LIBERTÈ POUR LULA’ og “LULA LIVRE” - frihed til Lula og befri Lula - stod der på det rød-hvide baner, som tirsdag blev båret op til talerstolen ved fagbevægelsens verdenskongres i Bella Centeret i København.

Vi har en kæmpe kamp foran os

Fra kongressens talerstol blev et brev fra den tidligere brasiliansk præsident, Luiz Inácio Lula de Silva, i folkemunde blot kaldt Lula, læst op for den store skare af internationale fagforeningsfolk, der i disse dage befinder sig i Danmark.

“Vi har en kæmpe kamp foran os,” lød det blandt andet i brevet til kongressen fra eks-præsidenten, der siden april 2018 har afsonet en 12 år lang fængselsstraf for korruption og hvidvask.
 

Folkehelt eller forbryder

I juli 2017 blev Lula dømt 9 år og 6 måneders fængsel for korruption. En straf som blevet hævet til 12 år i januar 2018, efter at Lula havde appellerede dommen.

Tingene er blevet meget sort-hvide i Brasilien

Fra at være en samlende og folkekær figur i Brasilien er Lula blevet en tegn på splittelsen i den brasilianske befolkning:

“Fra at være en folkehelt, der virkelig samlede nationen, så er Lula virkelig blevet udstødt. Alle han politiske modstandere til højre for midten bruger ham som en personificering af alt, hvad der er gået galt i Brasilien. Tingene er blevet meget sort-hvide i Brasilien,” forklarer Marie Kolling, der er postdoc ved SDU og ekspert i brasilianske forhold, til Netavisen Pio.
 

Kontroversiel dom

Samtidig med at Lula for dele af befolkningen er blevet en personificering af et korrupt politisk system, ser andre hans fængsling som en justistsmord og som et tegn på den højredrejning, som er sket i Brasilien, og som der med valget af Jair Bolsonaro som ny præsident fra 1. januar er blevet sat to fede streger under.

Det er slet ikke usandsynligt, fordi korruption er så udbredt i Brasilien

“Kontroversiel” kalder Marie Kolling korruptionsdommen mod Lula. Ifølge hende har retsprocessen og strafudmålingen politisk motiveret.

“Jeg kan godt forstå, at Lula tilhængere læser det som ekstremt politisk motiveret. Men det er jo meget muligt, at han har været meget involveret i noget, det er slet ikke usandsynligt, fordi korruption er så udbredt i Brasilien,” understreger Marie Kolling.


 

En ikonisk figur i fagbevægelsen

Lula blev første gang valgt til præsident i Brasilien i 2003, efter at han havde fået mere end 60 procent af stemmerne. Han sad i to perioder, og var præsident frem til 2011.

Hele Lulas politiske karriere er startet i fagbevægelsen - og skabt i kraft af fagbevægelsen

Med hans baggrund som metalarbejder og leder i fagbevægelsen var han en populær mand blandt landets venstreorienterede og blandt fagforeningsfolk, forklarer Marie Kolling:

“Hele Lulas politiske karriere er startet i fagbevægelsen - og skabt i kraft af fagbevægelsen. Han var en stærk leder i fagbevægelsen, der så blev en stærk politisk leder, der gjorde rigtig meget for arbejderne i Brasilien.”

Mit indtryk er, at Lulas støtte i fagbevægelsen er ret vedvarende

At Lula er blevet offer for et justitsmord er, ifølge Marie Kolling, en overbevisning, der findes langt ind i den brasilianske fagbevægelse, der har knyttet meget tætte bånd til Arbejderpartiet, under deres mange år ved magten:

“Fagbevægelsen i Brasilien er i langt højere grad - end i eksempelvis Danmark - politisk. Mit indtryk er, at Lulas støtte i fagbevægelsen er ret vedvarende. Han har gennem hele denne her proces med retssag og fængsling har haft en ret solid støtte i fagbevægelsen,” forklarer hun til Netavisen Pio.

Det er en ekstrem højreorienteret regering

I Lulas brev til de 1100 fagforeningsfolk, der i disse dage er samlet til ITUC’s verdenskongress i København, lød der også en fordømmelse af den politiske udvikling i Brasilien. Han skrev blandt andet at “i Brasilien er vores unge demokrati under angreb” og kaldte regeringen for “Det er en ekstrem højreorienteret regering”.
 

Kære brødre og søstre

I brevet til kongressen i København takkede den fængslede Lula den internationale fagbevægelse for deres støtte.

Det siger noget om, at han stadig har den ikonisk status

“Vi har en kæmpe kamp foran os”, lød Lulas budskab i brevet til kongressens deltagere, som han kaldte for “brødre” og “søstre”.

“Det siger noget om, at han stadig har den ikonisk status. I inderkredsen af hans støtter er han nærmest blevet martyr efter hans fængsling. Jeg tror faktisk, at den nyhed om at hans fængsling er politisk er nået ret langt ud. Men kommer der flere korruptionssager, så tror jeg, at det bliver svært for ham at holde fast i det momentum, som opbakningen på kongressen er et udtryk for,” siger Marie Kolling.
 

Knyttede næver

Hun mener dog, at det er uhyre svært at udtale sig om, hvordan Lulas popularitet har det lige nu - både i befolkningen og i fagbevægelsen - fordi korruptionssagen udvikler sig hele tiden, samtidig med at den politiske situation i Brasilien er vendt op og ned.

Billedet er fra ITUC's verdenskongres for fagforeninger i tirsdag i Københavns Bella Center.

Til slut, da brevet fra Lula var læst til ende, blev salen blev bedt om at rejse sig, hvorefter der blev taget et fælles foto til den fængslede Lula de Silva.

Så godt som alle rejste sig.

På skærmen bag talerstolen stod på en stor rød skærm “LULA LIVRE” - Befri Lula.

Folk blev bedt om at holde deres røde tørklæder op, og flere af deltagerne løftede deres højre næve i solidaritet med den fængslede eks-præsident.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce