Krifa vil gøre Danmark fattigere
Krifa vil gøre Danmark fattigere
Krifa vil gøre Danmark fattigere. Ikke bare i kroner og øre, men i den slags velstand, der gør et land stærkt: ordnede forhold, høj produktivitet og fred på arbejdsmarkedet
Jane Heitmann, formand for Krifa og Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
“Mette Frederiksen vil gøre Danmark fattigere", messede Troels Lund Poulsen (V) igennem valgkampen, uagtet at Danmark efter syv år med Frederiksen som statsminister aldrig har været rigere.
Mere oplagt var det, at han gik i rette med sin gamle kollega, den forhenværende Venstre-politiker og nuværende formand for Krifa, Jane Heitmann
3F’s forsøg på at tegne overenskomst med Bendix Tools i Svebølle, har fået Jane Heitmann op af stolen.
Hun vil have Folketinget til at forbyde blokader og sympatikonflikter mod virksomheder, der allerede har en overenskomst. På papiret lyder det fredeligt. I virkeligheden er det et angreb på det magtmiddel, der gør overenskomster værd at skrive under på.
Det er værd at huske, hvad den danske model faktisk er værd. Løn og vilkår bliver aftalt tæt på virkeligheden. Ikke af skiftende folketingsflertal, men af parter, som selv skal leve med resultatet.
Læs også:3F indleder blokade: Kalder gul aftale for “discountoverenskomst”
Derfor er den god for økonomien. Dansk Arbejdsgiverforening siger selv, at modellen skaber et dynamisk og stabilt arbejdsmarked, fordi reglerne laves tæt på virksomhederne, og fordi der ikke går valgkamp i lønnen.
Regeringen slog i juni 2025 fast, at krav om overenskomst i en ny ordning for udenlandsk arbejdskraft er en klar styrkelse af modellen.
Det er med andre ord ikke kun fagbevægelsen, der bakker op. Arbejdsgivere og staten gør det også.
Krifa vil ikke beskytte den danske model
Det er der en grund til. Den danske model gør ikke Danmark rigere ved at være rar. Den gør Danmark rigere ved at være effektiv. Når lønmodtagere er organiserede, og når tillidsrepræsentanter har opbakning, bliver konflikter løst tæt på arbejdspladsen.
En stor FAOS-undersøgelse fra 2025 viser, at høj organisationsgrad i de overenskomstbærende fagforeninger hænger sammen med bedre kontakt til kolleger, bedre samarbejde med ledelsen og større indflydelse, mens høj gul organisering trækker den modsatte vej.
Ikke bare en billig fagforretning
Derfor er Krifas forslag så giftigt.
For hvis man gør blokader og sympatikonflikter ulovlige mod enhver virksomhed med en eller anden form for overenskomst, så giver man arbejdsgiverne en enkel opskrift: tegn en billig gul aftale, og du køber en forsikring mod det eneste pres, der kan løfte lønnen og vilkårene op på et ordentligt niveau.
Så bliver discountoverenskomsten ikke undtagelsen. Den bliver forretningsmodellen. Og så straffes den arbejdsgiver, der faktisk vil være en del af det fælles system.
Læs også:Berlingske falder pladask for Krifas tal-fusk
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl siger ligeud, at Krifa er fortalere for mere lovgivning, netop fordi lovgivning har forrang for overenskomster. Og han minder om, at et lignende forslag under Vejlegården i 2012 blev trukket tilbage, efter arbejdsgiverne selv havde bedt politikerne blande sig uden om.
Og her rammer vi kernen. Krifa er ikke bare en billig fagforretning med pæne reklamer. Krifa kommer ud af en tradition, som hele vejen gennem sin historie har set arbejdernes kollektive magt som problemet.
Krifa vil ikke beskytte den danske model. Krifa vil bruge den som dække, mens de saver de bærende bjælker over.

Kommentarer
Netop. KRIFA er et helt…
Netop. KRIFA er et helt andet dyr end f.eks. DFH, som bare er en enkelt families (med nærmeste venner) eget særdeles indbringende firma og beskæftigelses-projekt i branchen for slangeoliesalg.
KRIFA er derimod en politisk bevægelse med det formål at undergrave den etablerede fagbevægelses magt og indflydelse ved at forklæde sig som en konkurrent eller et alternativ til dem. En trojansk hest, vi under ingen omstændigheder må åbne porten for.
I det politiske demokratiske…
I det politiske demokratiske system har vi 2% spærregrænsen!
Og danske vælgere deler sig efter anskuelser!
Det har i 2026 givet 12 partier og 3 løsgængere!
I den danske model har vi røde og gule fagforeninger!
Og danske lønmodtagere fordeler sig efter anskuelser!
Det har i 2026 givet :
FH's medlemstal: FH havde i 2024 over 1 million medlemmer, men tallene er generelt faldende.
De traditionelle "røde" fagforeninger (typisk under Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH) har oplevet faldende medlemstal gennem en årrække, men udgør stadig størstedelen af det organiserede arbejdsmarked. Eksempelvis havde 3F over 200.000 medlemmer i 2024. Samlet set var næsten 2 millioner danskere medlem af en fagforening i 2025.
Største forbund: 3F er Danmarks største røde fagforening, mens Det Faglige Hus (gul) er vokset markant og nærmer sig de største røde forbund i størrelse.
Røde, traditionelle fagforeninger fokuserer på at forhandle overenskomster (herunder løn og arbejdsvilkår) for medlemmerne og er en del af det etablerede konfliktsystem.
Gule fagforeninger er billigere at være medlem af, da de har ingen eller få overenskomster og er uden for det normale konfliktsystem.
Påstand: Krifa vil gøre Danmark fattigere. Ikke bare i kroner og øre, men i den slags velstand, der gør et land stærkt: ordnede forhold, høj produktivitet og fred på arbejdsmarkedet.
KRIFA fakta:
Foreningen, oprindeligt kendt som Kristeligt Dansk Fællesforbund, blev skabt som et kristent alternativ til den socialistiske fagbevægelse, og ifølge Krifas historie er de i dag en af Danmarks ældste faglige organisationer.
Påstand: Krifa vil gøre Danmark fattigere.
Niels Jespersen elsker statsminister Mette Frederiksen. Og hvad siger hun om dansk økonomi 2026:
…det har først og fremmest handlet om, hvad der tjener Danmark bedst. Og jeg ved godt, at vi socialdemokrater ikke altid er nemme at bide skeer med, og I andre er heller ikke altid lige nemme at holde styr på, men jeg mener i al beskedenhed, at vi kan være stolte over resultaterne. Ventelisterne på sygehusene falder, beskæftigelsen stiger, dansk økonomi er stærk, store dele af den offentlige sektor er nu i gang med en omfattende frisættelse, den grønne trepart skaber meget mere dansk natur, fertilitetsbehandling er forbedret, lønløft og skattelettelser er indført. Vi har prioriteret flere penge til den lokale velfærd igen og igen. Flere læger skal arbejde de steder i landet, hvor flest danskere er syge. Tilstrømningen af asylansøgere er lav, og alene sidste år satte vi ca. 2.500 udlændinge uden lovligt ophold ud af Danmark, og mange andre resultater kunne fremhæves….
…dansk økonomi er stærk…mange andre resultater kunne fremhæves…
Påstand: Krifa vil gøre Danmark fattigere!
Desværre Niels Jespersen! Den skal du længere ud på landet med!
KRIFA har eksisteret i langt over hundrede år, og alligevel har Danmark og danskerne aldrig været rigere…
Aldrig har danskerne fløjet så meget og så længe og så langt på charterferie…
Måske skulle Niels Jespersen få lavet en undersøgelse, der påviser at lønmodtagere der er medlem af de gule fagforeninger flyver langt mere, og langt oftere og langt længere end lønmodtagere i de røde fagforeninger…
Det ville have et positivt indslag i klimadebatten, hvis de røde eller de gule sviner kloden mere til end de andre…
At KRIFA gør Danmark og danskerne fattigere findes der intet bevis for på nogen måde…
Den gode Jespersen plejer ellers at sige at den gode Mette Frederiksen gør hele forskellen…
Og den selv samme Jespersen plejer at rose fru Frederiksen fordi hun sender milliarder og atter milliarder til Ukraine og på trods af de gule fagforeningers fremgang har Danmark pludselig økonomi til at bruge 3,5% af BNP på forsvaret…
Den nuværende danske model og 2% spærrereglen gør at danskere generelt føler sig frie og parate til at gøre en ekstra indsats og på trods af diverse pensionsordninger vælger flere og flere frivilligt at blive længere på arbejdsmarkedet…
Hvilket giver Danmark den nuværende stærke økonomi…
Stik imod Niels Jespersens påstande om det modsatte:KRIFA gør Danmark fattigere:
For hvem bliver på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen?
Medlemmer af de røde fagforeninger?
Eller medlemmer af de gule fagforeninger?
Eller de fagforeningsmøde?
Niels Jespersen kommer igen og igen med påstande!
Undersøger dem aldrig!
Og kender ikke facts:
Alene statsministeren siger at dansk økonomi har aldrig været stærkere!
Og samtidig har KRIFA aldrig haft flere medlemmer!
Hvor er den røde logik i Niels Jespersens gule udlægning af teksten…
Danskere elsker frihed!
Frie politiske partier. Frie fagforeninger!
I øjeblikket foregår der regeringsforhandlinger for at gøre Danmark endnu stærkere.
Alle partier kan byde ind! Og budskaberne fra vælge4ne tolkes og tolkes…
Tænk hvis Niels Jespersen havde opfordret de gule og røde fagforeninger til en kongerunde til fordel for dansk økonomi…
Niels er gid til at pege fingre!
Men konkrete gangbare ideer og input a la DI og 3Fs nye forslag om fjernelser af asbesttag i Danmark, ja, såskal man opnå et højere tankeniveau…
Niels, folketingsvalget er slut!
Kom i arbejdstøjet!
De gule fagforeninger har gjort Danmark til verdens 8. rigeste land:
Danmark er det 8. mest velstående blandt de 38 OECD-lande, målt ved BNP pr. indbygger, jf. tabellen.
Schweiz er på en 4. plads, 20 pct. mere velstående end Danmark, mens USA på 5. pladsen er 6 pct. rigere end Danmark.
Omvendt er Sverige placeret på 13. pladsen, 11 pct. mindre velstående end Danmark.
Og lyt med her Niels Jespersen:
Det svenske arbejdsmarked er fundamentalt anderledes end det danske, når det gælder fagforeninger, og fænomenet med klassiske "gule" (ideologisk alternative, tværfaglige og billige) fagforeninger er ikke udbredt på samme måde som i Danmark.
Niels Nespersen påstand om at de gule fagforeninger gør Danmark fattigere holder ikke engang i byretten…
Tallene taler sit helt eget sprog…
Danske arbejdere elsker frihed:
Statistik: Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening var over 100.000 personer over folkepensionsalderen i arbejde i oktober 2025
Motivationsfaktorer: Mange ønsker at forblive aktive og sociale, mens andre fortryder en for tidlig tilbagetrækning og vender tilbage.
Tendens: Andelen af 67-årige på arbejdsmarkedet er næsten fordoblet på få år. Antallet af medarbejdere i alderen 63-66 år er tredoblet over de sidste to årtier.
Niels Jespersen bør søge optagelse i fagforeningen “Sure gamle mænd”!
Danskere bliver rigere og rigere og arbejder mere og mere…
De gule fagforeninger har fået fortidens sure gnavne fagforeningsfolk til at forsvinde så folketinget i dag flyder over af 12 partier og tre løsgængere…
Vend skråen Niels!
Danmarks unge flyver til alverdens lande…
Gad vide hvor pengene kommer fra…
Danskernes opsparing i banken har i 2026 sat ny rekord og rundet 1.279 milliarder kroner, drevet af fortsat opsparingslyst. Husholdningernes disponible indkomst stiger, og mange sparer mere op, end forbruget kan følge med…
De gule fagforeninger gør danskerne rigere og rigere!
Stakkels, stakkels Niels…
Fagbevægelsens løsgænger nummer et…
Er der virkelig nogen, som…
Er der virkelig nogen, som bruger de gule fagforretninger endnu...foretagender der giver dårlige forhold for arbejdere...hvem vil dog entrere med sådanne...
Tilføj kommentar