Det danske postvæsen har oplevet en radikal transformation siden starten af 00’erne, da brevomdelingen toppede. Det er gået fra et være en respekteret statslig overskudsforretning, der beskæftigede tusindvis af ufaglærte landet rundt til at være en upopulær dansk-svensk underskudsbiks, der nu skal betale millioner i fratrædelsesordninger til fyrede postbude på skatteborgernes regning.

Transformationen bunder i en gennemgribende digitalisering af offentlig og privat kommunikation, som ingen kunne have forudset de fulde konsekvenser af. Men den bunder også i en række politiske valg, som har skabt ulige konkurrencevilkår for postvæsenet, mener Morten Søndergaard, bestyrelsesmedlem i 3F post og tidligere tillidsmand for posten i København:

”Man lavede tjenestemandskontrakter, fordi man anså postuddelingen for at være en helt central samfundsopgave, som man slet ikke kunne forestille sig ikke at have. Postbudene var statstjenestemænd ligesom militæret, politiet og togførerne. Men det er kollapset totalt.”

Netavisen Pio har talt med Morten Søndergaard om det danske postvæsens udfordringer.

Danmark er skrækscenariet
Morten Søndergaard forklarer, at krisen i PostNord skyldes to faktorer - dels den historiske udvikling, som var uforudsigelig. På grund af digitalisering, for eksempel e-boks, er brevmængden i Danmark faldet mere og hurtigere end den er noget andet sted:

I Europa har man talt om den danske udvikling som et skrækscenarie.

”Ingen virksomheder i europæisk historie har oplevet samme forandringer. Danmark er det eneste land, hvor det her er sket så tidligt. Tysklands postmængde fortsætter med at stige helt indtil 2009, der har vi allerede mistet 25 procent. I Europa har man talt om den danske udvikling som et skrækscenarie.”

Politikerne fastsætter prisstigningerne
Men ud over den historiske udvikling, vurderer Morten Søndergaard, at der er blevet truffet en række politiske beslutninger, som til sammen har bidraget til, at PostNord er blevet en underskudsforretning.

Han nævner ophævelsen af momsfritagelsen for virksomheder, der anvender PostNord, som et eksempel. Før det ophævede man avisstøtten, hvilket har haft markante konsekvenser for omdelingen af aviser. Derudover er det lovbestemt, at man ikke må prissætte så lavt, at det ikke er rentabelt at bringe post ud. Det vil sige, at når virksomhederne sender færre breve, så stiger portoen, forklarer Morten Søndergaard: ”Det er ikke Postnord, der bestemmer den prisstigning, det er politikerne.”

Men den helt logiske konsekvens af prisstigningerne er, at folk begynder at se sig om efter andre muligheder – private udbydere eller digitale løsninger.

Befordringspligten koster dyrt
Et af de alternativer, der eksisterer til PostNord, er de private eller udenlandske firmaer, der bringer en stor del af pakkeposten ud i de større byer i dag. Et af de udenlandske firmaer er det engelske firma GLS. GLS er ejet af det engelske postvæsen og må ikke operere i England, fordi de ikke må udkonkurrere det engelske postvæsen.

Den nuværende model er underskudsgivende for PostNord som bare fanden, og den tillader at de private virksomheder kan skumme fløden.

”De mange virksomheder er samtidig blandt PostNords største kunder, for hver gang de har en pakke til et landområde, som er dyr at bringe ud, så bringer de den ikke ud – de videregiver den til PostNord. PostNord er forpligtet til at levere den ud, det står i loven, uanset om pakken giver underskud eller overskud. Det vil sige, at alle de pakker, der ligger i tætbefolkede områder, dem tager de selv, men alle dem, der er tabsgivende, fordi der er for langt mellem kunderne, dem sender de videre.”

”Jeg synes det er vigtigt, at vi i Danmark har et system der gør, at uanset hvor i landet du bor, skal du kunne sende breve til samme pris. Men den nuværende model er underskudsgivende for PostNord som bare fanden, og den tillader at de private virksomheder kan skumme fløden,” siger Morten Søndergaard.

Kassetænkning og dårligt købmandskab
I denne uge kom det frem, at den offentlige myndighed Udbetaling Danmark siden 2016 har brugt det private selskab Bladkompagniet til at sende millioner af fysiske breve ud til borgerne. Det har vakt en del politisk forargelse, at selv en offentlig reguleret institution fravælger den statsejede virksomhed PostNord. For Morten Søndergaard er det et perfekt eksempel for den kassetænkning, som har præget hele forløbet omkring postvæsenet.

Direktøren i Udbetaling Danmark har sikkert kunnet konstatere, at han har kunnet spare ti millioner ved at bruge bladkompagniet i stedet for PostNord. Men samtidig er der røget 100 postbude, som hver koster 1,7 millioner kroner at fyre.

”Direktøren i Udbetaling Danmark har sikkert kunnet konstatere, at han har kunnet spare ti millioner ved at bruge bladkompagniet i stedet for PostNord. Men samtidig er der røget 100 postbude, som hver koster 1,7 millioner kroner at fyre. Han er helt sikkert blevet forfremmet, fordi han har fundet den besparelse. Det er så dårligt købmandskab, at man tror det er løgn. Desværre har den historie ikke overrasket mig.”

Fremtiden for PostNord
For en uge siden indgik Danmark og Sverige en aftale om en redningsplan for PostNord, som blandt andet betyder, at Sverige skal betale 309 millioner kroner og Danmark 1,364 milliarder kroner til Postnord-koncernen.

”Vi er tilfredse med aftalen fra i fredags i den forstand, at der nu er ro omkring virksomheden, og at der ikke længere er kollegaer, der ringer dagligt ind til 3f, fordi de er bekymrede for fremtiden. Planen har givet ro. Om den omstillingsplan, som der lægges op til, vil holde eller ej, det kan vi jo kun håbe på. ”

Tror du PostNord eksisterer om 10 år?

”ja.”

Som underskudsforretning?

”Det er et politisk valg. Det vil blive ved med at være en underskudsforretning, hvis der er private, som går ind og løser alle de opgaver, som man kan tjene penge på, og man bare lader PostNord tage sig af resten. ”