Kristen Jensen fastholder: HK-regnestykke var ikke misvisende

Både oppositionen og økonomer kritiserer regeringens skatteberegninger. Men finansministeren fastholder, at de oprindelige beregninger var retvisende.
Det var ikke misvisende, da regeringen i forbindelse med præsentationen af sit skatteudspil hævdede, at en lavlønnet HK’er ville få den største gevinst. Sådan lød meldingen i dag fra finansminister Kristian Jensen, som i dag var kaldt i samråd i Folketingets finansudvalg.

Samrådet var indkaldt af en samlet opposition og kommer efter en måned, hvor regeringen har fået massiv kritik fra både oppositionen og en række fremtrædende økonomer for at fifle med tallene, så de giver et skævt billede af, hvem der vil få mest ud af Jobreform fase II, som regeringens skatteudspil hedder.

Men kritikken har ikke gjort indtryk på landets finansminister. Han fastholdt gennem hele samrådet, at han ”fuldt ud står på mål for de valg, vi har foretaget” og de tal, der er lagt frem for offentligheden i forbindelse med regeringens udspil.

HK’er med høje boligudgifter
Da regeringen præsenterede sit skatteudspil, så var det med argumentet om, at HK’eren ville få mest ud af lettelserne. Det skete på baggrund af en række såkaldte familietypemodeller, hvor der laves teoretiske beregninger på baggrund af antagelser om personernes indkomst. En HK’er på mindstelønnen ville ifølge beregningerne få en fremgang i sit rådighedsbeløb på 7,1 procent, mens en direktør med en millionindkomst måtte ’nøjes’ med en stigning på 5,7 procent.

Regeringen delte de beregninger mange steder, blandt andet på de sociale medier:

Det kom imidlertid kort efter frem, at tallet byggede på rådighedsbeløbet efter boligudgifter, vel at mærke boligudgifter som i Finansministeriet regnestykke var lige så høje for en lavtlønnet HK’er som for en direktør med en indkomst over én million kroner, nemlig 6.300 kroner. Få dage efter viste andre tal fra Kristian Jensens eget Finansministerium, at hvis man i stedet regner på rådighedsbeløbet inden boligudgifter, så er det direktøren, der får den største skattelettelse.

Det førte til omfattende kritik af regeringen for bevidst at have skruet regnestykket sammen på en måde, at det fremstiller skattereformen som mere socialt afbalanceret, end den reelt er. ”For mig at se er det direkte misvisende”, sagde eksempelvis økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen til Jyllands-Posten. Også den liberale tænketank Cepos var ude med kritik af beregningerne.

På dagens samråd ønskede oppositionen derfor svar på, hvorfor regeringen i sin præsentation havde valgt at opgøre gevinsterne efter boligudgifter. Oppositionen ønskede også svar på, hvorfor værdien af lavere registreringsafgift og fri telefon ikke var medregnet i det regnestykke, regeringen præsenterede, da det alt andet lige er de højest lønnede som køber de dyreste biler og oftest har fri telefon.

435 lavlønnede med høje boligudgifter
På samrådet indledte finansministeren med at fortælle, at han kunne ”klart afvise”, at regeringen havde forsøgt at ”pynte” på beregningerne, så skattereformen fremstår mere socialt afbalanceret end tilfældet reelt er. Han fortalte, at regeringen ønskede at fokusere på stigningen i rådighedsbeløbet efter faste udgifter til eksempelvis boligudgifter, fordi ”det er jo netop den stigning i forbrugsmulighederne, som danskerne rent faktisk kommer til at opleve”.

I forhold til, hvorvidt man burde opgøre gevinsten før eller efter boligudgifter, slog han fast, at ”det er ikke muligt fagligt at definere, hvad der er den mest korrekte måde”. Ministeren sagde også, at den selvsamme regnemetode blev anvendt af SR-regeringen i forbindelse med præsentationen af vækstpakken i 2014.

Det svar stillede dog på ingen måde oppositionen tilfreds. Socialdemokratiets Benny Engelbrecht blev ved med at bore i, hvorvidt der reelt fandtes personer, der levede op til de antagelser, som regeringen havde regnet på i eksemplerne. Han henviste blandet andet til et netop offentliggjort svar fra Finansministeriet, hvor Finansministeriet har fundet frem til 15.600 personer med en lønindkomst svarende til den HK-mindsteløn, som regeringen har baseret sit eksempel på.

”Af de 15.600 personer med en lønindkomst omkring 215.000 kr. vurderes ca. 435 at bo i en lejebolig med en husleje på mindst 6.300 kr.” hedder det blandt andet i svaret, hvor Kristian Jensen også anerkender, at der muligvis ikke findes nogen personer i Danmark, der lever op til alle de fuldt ud på til de antagelser, regeringen har langt ind i beregningerne.

Ifølge Benny Engelbrecht ”behøver man jo ikke at have haft en store matematiske ledvogtereksamen” for at kunne regne ud, at der er tale om en meget lille gruppe af personer, der lever op til regeringens antagelser.

Udelod fri telefon og billigere biler
Også fra SF og Enhedslisten lød der massiv kritik af beregningerne. ”I har taget en teoretisk person, som ikke findes”, lød det fra SF’s Lisbeth Bech Poulsen.

Enhedslistens Pelle Dragsted kritiserede skarpt, at regeringen i modelberegningerne ikke har indregnet effekterne af lavere registreringsafgift og skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt telefoni To forslag, som alt andet lige må forventes at give de største gevinster for dem i toppen.

”Uanset hvor gode briller jeg tager på, så står der ikke et ord om, at for eksempel skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt telefon er udeladt. Det er misinformation, minister” sagde Dragsted, med henvisning til det faktaark, som regeringen uddelte til blandt andet landets medier. ”Man kan da ikke udlevere et faktaark, hvor man udelader to substantielle elementer, som ville have ændret fordelingsvirkningen”, fortsatte han.

Kristian Jensen mente dog ikke, at man kunne medregne udgifter til bilkøb som en del af de faste udgifter: ”Det vil kræve vi lavede en lang række antagelser, som er beregningstekniske og ligger uden for familietypemodellens normale rammer”, lød det fra finansministeren.


Kommentarer fra Facebook