Der er masser af penge i de danske kommunekasser og de penge kunne kommunerne passende bruge på at sænke skatte og afgifter, siger finansminister Kristian Jensen (V) i et interview til berlingske.dk i forbindelse med at KL torsdag-fredag afholder Kommunaløkonomisk Topmøde i Aalborg.

Udmeldingen kommer også fordi de nyeste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at kommunernes kassebeholdninger er samlet set vokset fra 24,7 milliarder kroner i 2009 til 39,5 milliarder kroner i 2016.

”Kommunerne har valgt at holde indtægterne i kassen i stedet for at sænke grundskylden eller kommuneskatten. Vi har en meget, meget stor likviditet i øjeblikket, og der er ikke udsigt til, at kommunerne får større frihedsgrader til at øge deres forbrug, for det er den måde, vi styrer den offentlige sektor på,” siger han til Berlingske og fortsætter:

”Derfor er det gode spørgsmål til en række af landets kommuner: Skal vi blive ved med at opkræve ligeså meget fra erhvervslivet, grundejerne og lønmodtagerne, som vi har gjort hidtil? Jeg ser gerne, at kommunerne sætter deres skatter eller afgifter ned.”

Og netop det med at kommunerne ikke har udsigt til at få ”større frihedsgrader til at øge deres forbrug” betyder helt kort, at kommunerne der skulle ønske det, ikke skal øge deres velfærdsniveau. I finansministerens optik er der altså penge til skattelettelser, men ikke til flere skolelærere.

Kristian Jensen udmelding bliver positivt modtaget af KL’s formand Martin Damm (V) der mener, at kommuner som har en stor likviditet, sagtens kan overveje at give skattelettelser, hvilket 22 kommuner i øvrigt allerede har besluttet at gøre.

S: Hvilken planet lever regeringen på?
At der skulle være plads til at give skattelettelser, men ikke til velfærdsforbedringer, undrer til gengæld oppositionen. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen havde følgende kommentar til historien på Facebook:

”Nu foreslår finansministeren, så at kommunerne sætter skatten ned. Hvilken planet lever regeringen på? Dagligt præsenteres vi for nye eksempler på, at de ældre ikke får den omsorg og hjælp de kan forvente, at personalet på fødegangene ikke kan følge med, mange elever i klasserne osv osv. Det virker ærlig talt virkelighedsfjernt og uden fornemmelse for den hverdag, mange mennesker oplever, at foreslå skattelettelser lige nu,” skrev hun.

Mette Frederiksens partifælle, overborgmester i København, Frank Jensen, der sidder på en pengekasse på over ni milliarder kroner, mente heller ikke at hans kommune havde råd til at give skattelettelser. Her er pengene allerede øremærket til fremtidige investeringer i skoler, institutioner og ældrepleje, fortæller han til Berlingske.

FTF: Allerede pres på velfærden
Beskeden fra finansministeren får også en mere kølig modtagelse fra FTF, der er hovedorganisation for en lang række ansatte i kommunerne, blandt andet skolelærere.

FTF's formand Bente Sorgenfrey advarer mod, at skattelettelser på længere sigt vil presse velfærden uanset - at nogle kommuner i dag har flere penge på kistebunden end andre. Ikke mindst set i lyset af, at regeringen lægger op til at presse velfærden yderligere i de kommende år: Finansministeren fastholdt nemlig samtidig på kommune-topmødet, at væksten i den offentlige sektor kun skal vokse med 0,3 procent om året, som regeringen allerede har lagt op til i sit regeringsgrundlag.

"Det er ekstra vigtigt ikke at sænke skatterne nu med udsigt til, at regeringen vil udhule velfærden med en vækst på kun 0,3 procent i det offentlige forbrug i de kommende år", siger Bente Sorgenfrey til ftf.dk.

I FTF hæfter man sig i øvrigt ved en undersøgelse fra sidste år, der viste at kun 12 procent af lønmodtagerne, ønsker lavere skat og et lavere serviceniveau i den offentlige velfærd. Samtidig er 29 procent klar til at betale en højere skat og få et højere serviceniveau i den offentlige velfærd.